Selvudvikling
9. september 2012

TV-vært: Jeg er ikke til parcelhus og aftensmad klokken 18

Og TV 2 NEWS’ kulturvært Stéphanie Surrugue har heller ikke en kæreste (i øjeblikket), men hun øver sig i at virke lidt hjælpeløs, så hun ikke hyler mændene ud af den
Af: Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/09/37/stephanie-surrugue/surrugue-stor.jpg

foto: Marianne Leth, All Over Press

Hun er kendt som kvinden bag portrætbogen om prins Henrik og som ansigtet for TV 2 News' kulturprogram. Stéphanie Surrugue, der er halvt dansk og halvt fransk, er netop blevet kåret som "Årets værtstalent" ved TV-Festivalen tidligere på året.

I galleriet øverst kan du se billeder fra festivallen, hvor Stéphanie Surruge får overrakt prisen som "Årets Vært".

Men da turen gik op til den røde løber, var der ikke en kæreste ved hendes side.

- Altså, nogle gange har jeg jo en kæreste, men lige nu har jeg ikke. Men det får jeg sikkert igen. Jeg er ikke afhængig af at have en kæreste, siger hun i et stort interview i SØNDAG.

LÆS MERE: Stéphanie Surrugue står bag bogen "Enegænger - portræt af en prins". Læs her hvorfor der var meget på spil for Stéphanie Surruge, da hun sagde ja til at skrive bogen.

- Jeg har ikke brug for økonomisk sikkerhed

Og det er måske heller ikke hr- hvem-som-helst der ender som Stéphanie Surrugues kæreste.

- Hvis jeg skal have en kæreste, er det, fordi jeg har lyst til det, og fordi det er dejligt, og ikke fordi jeg har brug for social eller økonomisk sikkerhed. Den sikkerhed henter jeg hos mig selv. Og det kan godt hyle visse mænd lidt ud af den - det at der ikke er mere brug for dem. Jeg øver mig indimellem i at virke lidt hjælpeløs. Men det er jeg jo ikke, konstaterer hun.

Har prøvet parcelhus - men er ikke til det

Men hun har været der. For hun er vokset op i en familie, »hvor man bliver stormende forelsket i manden i sit liv, bliver gift og er sammen hele livet…«.

- I mange år ønskede jeg, at jeg var ligesom min familie. Jeg prøvede også. Jeg har gjort alt det dér: Været i fast forhold, haft parcelhus, været papmor. Men efter længe at have tænkt, at nu skulle jeg leve det her voksne, fornuftige liv, gik det op for mig: Jamen, jeg er måske ikke så meget til parcelhus og aftensmad kl. 18. Og det er okay, fordi jeg skal alt muligt andet her i tilværelsen. Og så opdagede jeg jo, at min familie var helt indforstået: »Selvfølgelig skal du alt muligt andet. Det har vi da altid vidst!«, fortæller hun.

Læs mere om:

Læs også