Muffins med hindbær, kokos og ricottacreme
Foto: Betina Hastoft
Muffins med hindbær og ricottacreme
Tid: 30 min. + ovntid: 15-20 min.
Antal: 10 stk.
1 vaniljestang
Skal af 1 usprøjtet citron
125 g blødt smør
100 g sukker
1 nip salt
1 æg
1 dl mælk
150 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
125 g hindbær
2 spsk. kokosmel
10 muffinforme
Ricottacreme:
Skal af 1 usprøjtet citron
2½ dl ricotta
3 spsk. flormelis
Til servering:
3-4 nektariner
Prøv også de uimodståelige muffins med rabarber
Sådan tilbereder du de lækre muffins:
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af citronen fint. Pisk smør, sukker, vaniljekorn, revet citronskal og salt sammen. Tilsæt æg og mælk, og pisk godt, til du får en ensartet masse. Tilsæt hvedemel og bagepulver, og rør dejen sammen med en ske, til den er jævn og uden klumper.
Fordel dejen i muffinforme. Tryk 3-4 hindbær ned i hver kage, og drys med kokosmel.
Bag kagerne ved 180° i 15-20 min., til de er netop gennembagte.
Ricottacreme:
Riv citronskallen, og rør den sammen med ricotta og flormelis. Justér smagen med mere flormelis eller citronskal.
Servér ricottacremen til kagerne sammen med nektariner skåret i tynde både.
Se også vores galleri herunder, hvor du med kun 1 dej kan lave 6 forskellige slags småkager