Lise Baastrup: Jeg blev skuespiller ved et tilfælde

I en lang periode gik Lise Baastrup ikke med makeup. Hun lod sit udseende falme. Hun blev blegere og blegere, og hendes hår blev mere fedtet for hver dag. Når hun kiggede sig i spejlet, havde hun svært ved at genkende sig selv, men det bekymrede hende ikke – tværtimod.

For hver dag arbejdede hun på at få karakteren til at træde frem og lade rollen tage over. Følelserne skulle komme indefra og være ægte. Og for alt i verden skulle det ikke være kønt.

Tics fra barndommen

Mens Lise spillede den amerikanske massemorder Aileen Wuornos i teaterstykket ”Monster” på Det Kongelige Teater, blev rollen en del af hende. Hun levede sig ind i en andens kvindes liv, som var så langt fra hendes eget.

En kvinde, der var blevet svigtet hele livet, men på mange måder formåede at blive et godt menneske, for så alligevel at komme til at slå ihjel.

Lise tillagde sig endda nervøse tics, som hun ikke havde haft, siden hun var barn. Men nu kom de automatisk tilbage, når hun stod der på scenen som Aileen. Og i løbet af spilleperioden begyndte de små trækninger også at komme, når Lise bare var Lise.

Mange udgaver af Lise Baastrup

– Så ved man altså, at ens hjerne fokuserer på den her karakter 24 timer i døgnet, når man tager den med sig hjem, siger Lise, mens hun rynker på næsen for at demonstrere de tics, der vendte tilbage efter så mange år, men som hun nu har vænnet sig af med igen.

– Det er interessant, for det betyder, at alt kan forandres, og at alle er foranderlige. At kunne lave om på sig selv på den måde er da en magt at have; den ene periode er jeg en massemorder, og i en anden periode er jeg Cher på coke i ”Spamalot”. Det er fedt at få lov til at være så mange forskellige udgaver af sig selv, siger Lise.

Rollen som den kvindelige seriemorder holdt Lise meget af, og nu går hun og glæder sig til, at hun igen skal portrættere hende, når ”Monster” bliver genopsat til november. Det var netop interessen for at udvikle karakterer, der gjorde, at den nu 33-årige skuespiller forelskede sig i sit fag. En forelskelse, der kom meget bag på hende selv. Også selv om hun altid havde spillet musik og sunget meget og endda haft drama på gymnasiet. Men hun tænkte aldrig nogensinde tanken, at det kunne blive en levevej for hende Hun var overbevist om, at hun ville være psykolog.

Skuespiller ved et tilfælde

Men hvordan var det så lige, at Lise alligevel endte som skuespiller? Ved et tilfælde, svarer hun prompte.

– Efter gymnasiet kom jeg med i en semiprofessionel musical, og her fandt jeg ud af, at det, jeg synes, var mest spændende ved psykologi – altså, hvorfor vi er, som vi er, og hvad der former os, var noget, som jeg kunne bruge i skuespillet. Derfor søgte jeg spontant ind på skuespillerskolen, hvor jeg gik videre til anden prøve, men desværre ikke til den sidste og afgørende prøve.

Lise var dog optimistisk omkring sit forsøg, så hun besluttede sig for at prøve igen året efter. Hvis hun ikke kom ind, ville hun søge ind på psykologistudiet som planlagt.

Heldigvis fik hun svar fra skuespillerskolen den dag fristen udløb for at søge ind på psykologi. Hun var blevet optaget.

Ikke min drøm

– Så rev jeg papirerne til universitetet over. Lige der tog mit liv en gevaldig drejning, siger Lise, mens hun sidder og nyder en iskaffe i personalegården i Dyrehaven, hvor hun om få timer står inde på scenen, klar til at underholde publikum i årets udgave af Cirkusrevyen.

Lise følte sig meget privilegeret over at blive optaget, for hun vidste godt, at sådan en chance fik man kun en gang i livet.

– Jeg tænkte ofte, at det var en større drøm for mine medstuderende, end det var for mig. For hvad bildte jeg mig egentligt ind at komme her, når det ikke altid havde være mit store ønske?

Karrieren tog fart

Livsdrøm eller ej, så Det stod hurtigt klart, at Lise havde talent. Karrieren tog fart, og allerede inden hun havde fået sit bevis, var hun i job på Grønnegårds Teatret, hvor hun spillede over for Nicolas Bro.

Den følgende tid hoppede hun fra dene ene forestilling til den anden på de københavnske teaterscener og valgte også at spille fire år på Aalborg Teater.

Efterhånden lærte mange danskere hende at kende – især i rollen som Hjørdis i tv-serien ”Rita”, hvor hun blev så populær, at hun fik sin egen spinoff-serie.

På det sidste har hun fået folk til at grine i TV 2’s underholdningsprogram ”Rundt på gulvet” og under bøgetræerne i den traditionsrige Cirkusrevy, og lige om lidt er hun endnu engang aktuel i rollen som Hjørdis, når den nye sæson af "Rita" har premiere i slutningen af august.