Lunt sjal til en aften på terrassen
Du skal bruge:
4-5 ngl. Cewec Miranda, rundp. nr. 5 (80 cm) og hæklenål nr. 5. Sjalet måler færdigt: ca. 180 cm x 90 cm. Strikkes fra oven og udad.
Sådan gør du:
Strikkefasthed: 14 m & 22 p = 10 cm. Strikkefastheden skal overholdes for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip: tag 1 r ud = løft lænken op før næste m, og strik den drejer ret, 2 r dr sm = løft 1. m løs af, strik 2. m, og træk den løse m over den strikkede, picot = 1 km (kædemaske) i 1. m, *3 lm (luftmasker), 1 fm (fastmaske) i 1. lm, spring 1 strikket m over, 1 km i næste m*, gentag fra * til *.
Sjalet:
Slå 4 m op.
1. p: Ret.
2. p: Strik 2 m i hver m (strik hver m forfra og bagfra) = 8 m.
3. p: Ret.
4. p: *1 r, tag 1 r ud (se strikketip ovenfor), 2 r, tag 1 r ud, 1 r*, gentag fra * til *.
5. p: Ret.
6. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 3 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
7. og alle efterfølgende ulige p: 1 r løs af, 1 r, vr til de sidste, 1 r, 1 vr.
8. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 5 r, slå om*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
10. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 7 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
12. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 9 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
14. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 11 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
16. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 4 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 4 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
18. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 5 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 5 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
20. p: 1 r løs af, *1 r, slå om, 6 r, 2 r sm, slå om, 1 r, slå om, 2 r dr sm, 6 r, slå om, 1 r*, gentag fra * til *, og slut med 1 vr.
Fortsæt på denne måde med udtagninger og hulmønster, idet der strikkes nyt hulmønster for hver gang, der er strikket 9 p glat imellem hulmønsterrækkerne (se foto).
Når der i alt er 12 hulmønstergrupper på hver side af midten, strikkes 9 p glat og 6 p ret. Luk løst af, og hækl 1 række picot (se strikketip) rundt langs kanten.
Pres forsigtigt sjalet fra vrangen for svag varme.