Jeg skider på janteloven

Har du altid råbt højt?
- Nej. I folkeskolen tænkte jeg altid "mit", mens jeg ytrede mig på en anden måde. Lavede en teatergruppe. Jeg har altid haft brug for at udtrykke mig, men det var nok først med Emmas Dilemma, jeg fik hul på bylden og lærte at turde have en holdning. I den kvindegruppe kunne man kaste alle mulige betragtninger på bordet uden at være angst for at blive hængt ud som klovn.

Anne-Grethe siger selv, at hun ikke på nogen måde er partipolitisk - at råberiet handler om noget andet.

- Jeg finder mere og mere ud af, at jeg står EKSTREMT meget for retfærdighed. Folk skal have ret til at have den politiske overbevisning, de nu har. Vi skal bare være sikre på, at der er en grundlov, der fungerer. Jeg får ondt i maven af at leve i et samfund, hvor uligheder stadig bliver ignoreret. En generel overskrift, som måske har ligget i min opdragelse, er, at vi DELER. Vi havde ikke mange penge at rutte med i min familie. Men udgangspunktet var: Vi skal få noget ud af livet, med de midler, vi har, og vi skal være her alle sammen.

Hvad koster det dig menneskeligt at være dig?
- Det koster mig meget. Det koster mig, at der kommer 300 hade-mails fra mænd. Jeg er enormt stolt af, at jeg tør råbe op, men det gør naller, det gør det virkelig.

Når nogen ikke kan lide dig?
- Jeg ville aldrig nogensinde råbe op, hvis mit issue var, at jeg ville elskes af alle. Jeg har for mange år siden erkendt, at man ikke kan blive elsket af alle. Man er ikke tro mod sig selv, hvis man hele tiden hungrer efter alles kærlighed. Man er tro mod sig selv, hvis man siger sin mening.

Men det er ikke KVINDELIGT at være så højtråbende?
- Nej, det er fuldstændig korrekt. Det er nemlig IKKE kvindeligt. Og jeg tror også, det er hårdere at være kvinde og forlange sin ret til at have kant.

Er du så ukvindelig?
- Nej, jeg er mere kvindelig end de fleste kvinder, og det er grineren. Jeg er meget feminin. Men jeg har også slagkraftigheden. Jeg kan godt brænde igennem.

Er du så ikke bare en højtråbende forkælet kvinde fra den kreative klasse?
- Jeg er da super forkælet. Jeg kan leve af min uddannelse. På den anden side knokler jeg fra morgen til aften for at dygtiggøre mig. Og for at turde. For det er sin sag at turde hoppe ud i alle mulige underlige ting og sige: "Jamen, det kan jeg, og jeg skider på janteloven." Vil jeg skrive en roman - så gør jeg det! Man er nødt til at tro på, at man kan noget. Det kræver nosser, for det GØR ondt. Men jeg ved, at jeg gør mit yderste. Og så må jeg tage de slag, der kommer, for de fejltrin, jeg begår. Jeg er ikke noget overmenneske.

Anne-Grethe har også lært sine børn at råbe højt.
- Yrsa finder sig ikke i noget som helst. Hvis jeg råber højt om morgenen, fordi vi er lidt forsinkede, råber hun igen: "DU SKAL IKKE RÅBE AD MIG, DET KAN JEG BARE LOVE DIG, MOR!" Okay, sorry ... Og så har jeg lært mine børn, at man ikke skal tage et nej for et nej. Hvis man brænder for noget, og man vil noget i livet, så skal nejerne bare verfes væk.

LÆS RESTEN AF DET STORE INTERVIEW MED ANNE-GRETHE BJARUP RIIS I FEMINA, DER UDKOMMER TORSDAG D. 22. MARTS

Cecilie Stenspil: Det er vigtigt at kunne grine sammen

Søs Egelind: Man får de udfordringer, man kan klare