Stil
3. april 2012

Din guide til alle de skønne krydderurter

En velekviperet krydderurtehave er ren forkælelse. Både fordi den kan være smuk at se på, og fordi de smagfulde urter gør underværker i maden. Lær mere om de forskellige krydderurter og se, hvordan du dyrker dem på dekorative måder
Af: Signe Munk Lund
https://imgix.femina.dk/media/b9a4694ae6fa4df1af8863768c1e4511.jpg

Styling: Sidsel Zachariassen

GODT AT VIDE OM KRYDDERURTER
• Visse krydderurter, f.eks. mynte, breder sig hurtigt, og derfor er det en god idé at plante den ned i en stor potte uden bund nede i bedet - på den måde har du styr på rødderne.

• De fleste krydderurter er tørstige, så vær opmærksom på, at jo mindre beholderen er du planter dem i, jo oftere skal du vande. Tager du på ferie, holder planterne sig bedst i bede eller højbede.

• Når du bruger friske krydderurter frem for tørrede, skal du bruge lidt mere.

• Vær opmærksom på, hvordan de forskellige urter har det med kulde, og sørg for at rykke de følsomme ind, når det er koldt. Visse urter, f.eks. basilikum og rosmarin, kan ikke engang lide kølig træk fra et åbent vindue.

• Persille, purløg og dild opbevares bedst i køleskab, mens kuldefølsomme urter såsom basilikum skal opbevares ved stuetemperatur.

• Hold krydderurter væk fra æbler, pærer, tomater og røde peberfrugter. Frugterne afgiver ætylengas, og det gør urterne slatne.

• Hvis dine urter ser lidt slatne ud, så læg dem i en skål med koldt vand. Efter et stykke tid vil de være friske og sprøde igen.

Dyrk dine krydderurter i en smart planteboks fra Ferm Living. Køb den her

Timian - dyrkes i sol og let jord
Timian er en af de mest hårdføre krydderurter - tåler at tørre ud og overlever også vintre med frost. Smager dejligt i gryderetter, men også som drys over færdiglavet mad.

Rosmarin - dyrkes i sol og frostfrit
Rosmarin har en særlig duft og giver en vidunderlig smag til maden. Brug den til både lam, kylling og svinekød. Eller stik en kvist i en flaske olie og få den skønneste smagfulde krydderolie.

Oregano - dyrkes i sol og let jord
Man bruger den faktisk oftest tørret, men det er en meget frodig krydderurt, der sår sig selv. Brug den i italienske klassikere såsom pizza og pasta, eller de små blade friske på toppen af en salat. I familie med merian.

Isop - dyrkes i sol. Beskæres kraftigt om foråret
Isop skulle efter sigende være godt at holde snegle væk med, og samtidig er den flot i buketter. Men også i mad er den et hit - i særdeleshed til fisk, gryderetter og kartofler, æg og bønner.

Mynte - dyrkes i halvskygge, næringsrig og fugtig jord
Der findes mange forskellige myntearter, og de vokser som ukrudt, så pas på, de ikke overtager hele bedet. Mynten er særlig god til lam og i dressinger, men også i juice, smoothies, te og drinks kan den sejlivede krydderurt være forfriskende.

Løvstikke - dyrkes i sol/skygge og i fugtig, god jord
Løvstikke kaldes også for bouillonurt, da den nærmest udgør en suppevisk i sig selv, der smager af både selleri, porre, persillerod og timian. Urten bevarer sin kraftige smag efter kogning og kan derfor f.eks. bruges som krydderi i gryden med de kogte kartofler. Kan også tilsættes marinader, eller den kan hakkes sammen med persille, purløg og andre urter og bruges som drønt drys.

Dild - dyrkes i sol, halvskygge
Selve bladene er herlige til alt, fra nye kartofler til dressinger til f.eks. fisk. Dildskærmene kan bruges til syltning eller til smukke buketter. Smagen forsvinder ved kogning, så i varme retter skal dilden tilsættes til allersidst.

Karryurt - dyrkes i sol og tør jord
Karryurtens duft og smag er markant, og derfor skal der ikke så meget til, før man har karrysmag i maden. Kan både bruges frisk i salat eller i kødretter. Også blomsterne kan spises.

Basilikum - dyrkes i sol, god jord og gerne et varmt sted, f.eks. i drivhus
Basilikum har en parfumeret smag, dog uden at det er overvældende. Fås både i grøn og rød-lilla udgave, den sidste smager lidt kraftigere end den grønne. Har ikke godt af at koge.

Purløg - dyrkes i sol og god jord
Der er mange slags danske smørrebrød, der kalder på en dusk purløg, og heldigvis er det en taknemmelig krydderurt, der gror som skidt. De små potter fra supermarkedet er nemme at få til at gro, hvis du planter dem ud. De fine blomster fra purløg kan bruges som blomster i en vase eller lægges i salaten. Den egner sig ikke til varmebehandling, da den vil miste noget af smagen.

Estragon - dyrkes i sol, halv-skygge, læ og i let jord
Dejlig, let krydret smag med et strejf af lakrids. Estragon kan bruges både til det salte køkken og til dessert, men er især god til saucer, dressinger og fisk. Uundværlig til bearnaise. Et gammelt slanketip går ud på at tygge et par blade estragon - det skal gøre, at man mister lysten til sødt.

Persille - dyrkes i sol, halvskygge og god jord
Persille er den mest almindelige krydderurt her i Norden. Fås både i bredbladet og kruset udgave - kruspersillen har en mere besk smag. Rig på C-vitamin, A-vitamin og jern. Bruges i en række klassiske retter, frisk eller varm.

Koriander - dyrkes i sol
Koriander er med sin karakteristiske parfumerede smag en urt, man enten elsker eller hader. Den er især kendt fra det asiatiske og mellemøstlige køkken. Passer godt sammen med hvidløg, chili og ingefær. Tåler ikke varme, så tilsæt urten lige inden servering. Koriander sår sig selv meget nemt.

Salvie - dyrkes i sol og let jord
Salviens velour-agtige blade har en kraftig, gennemtrængende og lidt "sæbe"agtig smag og skal derfor anvendes med måde. Traditionelt har salvien været brugt sammen med fed mad som pølser, flæskesteg og ål, da smagen modvirker den fede fornemmelse.

GODE TIPS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7eed3faf9da445b7bf20fde6bec0c28c.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/188dd8b6faf643d38ca325ca56424303.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/5e0177e7709342ac8fb31c2b83d48452.jpg
Lav





En myntekvist i en
vandflaske er dekorativt,
og så smager det godt!

Jo flere forskellige
størrelser potter du har,
des bedre. Hvis du
ønsker et stilrent udtryk, skal
du sørge for, at de matcher
i farve.

Der findes











Pep dine gamle lerkrukker
op med maling, som du
maler direkte på krukken.

Savner du




Byg et højbed, så du får
plads til alle dine krydder-
urter i ét, stort bed.
Fordelen ved ét, stort bed
med meget jord er, at du
ikke behøver at vande så
tit. Ulempen er, at
krydderurterne nemt vokser
ind i hinanden.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også