Brev til Nikoline Werdelin: Min svigermor kan ikke lide mig

Hej Nikoline

Jeg elsker at læse dine besvarelser af kvinders (lidt ældre end mig) spørgsmål omhandlende livets og dagligdagens problemer. Senest brevet fra en svigermor, der havde svært ved, at svigerdatteren smurte madder på bordet og lod børnebørnene spise (og svine) selv. For jeg er (næsten) som den svigerdatter – og kan ikke med min svigermor.

Jeg har et brændende ønske om, at vi alle hygger os og slapper af i hinandens selskab. Men der er altid akavet stilhed, og jeg har på fornemmelsen, at min svigermor ville ønske, at hendes søn havde fundet en gæv, jysk pige på hans egen alder – fremfor en ung, lettere snobbet, københavnersnude. Og det er jo ikke det bedste udgangspunkt for et godt forhold.

Jeg har kendt min kommende mand i fire år, og vi har en søn på knap 1 år. Vi elsker hinanden meget højt, men jeg kan ikke lade være med at kommentere alt det mærkelige, som min svigermor siger og gør. For eksempel kom mine svigerforældre anstigende fra Jylland, den dag jeg kom hjem fra hospitalet med vores søn, og sagde ting som ”Nårh! Kommer der ikke noget ud?”, da jeg ihærdigt forsøgte at få amningen i gang, og ”Han lugter dehydreret”. De flyttede ind på luftmadrassen i stuen. Jeg endte med at lukke mig inde i soveværelset med baby og alle mine hormoner, og hver gang jeg kom ud, græd jeg. Min svigermor er (stiltiende) uenig i min opdragelsesmetode, som er meget anerkendende og med mulighed for at udforske eksempelvis maden. Jeg bærer ham i en vikle, tager ham op, hver gang han græder og vil lade ham få bryst, til han selvafvænner efter et år. Jeg ved, det er meget anderledes end i 1970’erne, men jeg har læst meget forskning på området og følger mit hjerte, og jeg tror, at jeg giver mit barn den bedste start på livet. Men den stilhed, der også er omkring de valg, er alligevel meget larmende.

Bliver det nogensinde bedre, og har du råd til, hvordan jeg kan bløde svigermor op?

Hilsen Den fortvivlede
svigerdatter

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg bliver aldrig farmor

Kære Fortvivlede svigerdatter

Sikke en fin beskrivelse! Jeg smiler over hele hovedet af to generationers forskellige oplevelser af verden og et lille barns psyke.

Svigermor kan kun blødes op, hvis hun er parat. Og blødheden må komme af kærlighed til det, vi kalder familie. Hun skal ikke kunne lide dig eller forstå dine opdragelsesmetoder – men sættes fri. Hun behøver ikke at kunne genkende sig selv i dig. I stedet kunne du måske snakke med hende om, at jeres forskelligheder findes. At hun og hendes generation så helt anderledes på babyer – og kom fint fra det. Se bare på hendes søn, som du elsker! Men synet på børn er i evig udvikling – du har lært noget andet om, hvordan et lille barn får sine færdigheder. Vær tydelig omkring, at du hverken behøver hendes bekræftelse eller kritik, og at hun har lov at se verden på sin måde. Vis hende, at du forstår, hvor mærkeligt det må være for hende.

Ligesom du tror, at hun længes efter en moden, jordbunden, jysk svigerdatter, har hun muligvis komplekser over ikke at være en yogadyrkende københavner-svigermor med Masai-kjoler og årskort til Lousiana. Spørg hende, hvad hun tror, der skal til, for at I begge kan slappe mere af sammen.

Når vi, der ikke mere er unge, føler os provokerede af blødhed omkring nutidens børn, skyldes det til dels misundelse. Der var sandelig ikke nogen, der lod OS grisse som vi ville og ventede tålmodigt på, at vi blev færdige med brystet! Og vi fyldes af en forståelig frygt for, at nutidens børn udvikler sig til forvirrede despoter, fordi de ikke får grænser. Men hele det (mine)felt behøver I ikke diskutere. Bare vid, at der rører sig mange følelser, når modne damer kigger unge kvinder over skulderen.

Varme hilsener,
Nikoline

Skriv til Nikoline:

Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.