Anne Sophia Hermansen: Livet ER federe i 40’erne

Det har taget mig fem år at nå frem til denne erkendelse, men her er den: Livet er federe i 40’erne – på trods af midtvejskrise, farmorvinger og kropsligt forfald. For i 40’erne bliver du f.eks. ikke så let forført, når du møder en charmerende og karismatisk mand. Sådan en, der tidligere kunne få dig helt op at flyve og tænke, at her var manden i dit liv. Et par ansigtsstyrt på kærlighedscykelstien har nemlig lært dig at genkende en narcissist. Hvordan? Det er meget nemt: Er ham den sjove, intelligente og indlevende mand, du lige har mødt, rar? Tja, hvis han flirter hæmningsløst med dig, men har en kæreste, er svaret formentlig nej. Hvis han kun har korte relationer og ingen dybe venskaber, er svaret nok også nej. Og hvis han serielt har været kvinder utro og endda praler med det, er svaret klart nej.

Selvfølgelig kan I være soulmates og skabt for hinanden, men i langt de fleste tilfælde sidder du over for en mand, der søger sex og bekræftelse og ikke kærlighed og langvarige relationer. Og i 40’erne gider man ikke være bolledyr for en narcissist. I 40’erne lærer man også, at nej er et ret fedt ord. Der er forældrefest på skolen, og du bør deltage. Nej. Din mand har venner, du ikke bryder dig om, og de har inviteret jer i sommerhus hele weekenden. Nej. Er du ikke blevet for gammel til at have løst hår og gå med kort nederdel? Nej ... men hvad er din undskyldning for at stille idiotiske spørgsmål? Med 40’erne kommer friheden til at sige nej – og til at være næbbet, når folk overskrider éns grænser.

Og apropos grænser: De fleste af os har fået dem overskredet igen og igen. Vi havde egentlig ikke lyst til at gå med ham den karismatiske hjem, men ville på den anden side heller ikke virke snerpede. Jo, vær snerpet, hvis det er det, du er. Sex på første date er dybt opreklameret. Det samme er undskyldninger for andres dårlige opførsel. Du er til middag og sidder ved siden af en mand, der begynder at gramse dig på låret. Tag fat i hans hånd og spørg, om ikke han skal bruge dén til at spise med – gerne højt, så andre også kan høre det. Når man er i 40’erne, er man en boss lady.

I 40’erne forstår man, at otte timers søvn burde være en menneskerettighed. Søvn gør dig smukkere og gladere, og kun én ting er bedre end at være veludhvilet, og det er at være velknaldet. Tag bare ham narcissisten med hjem, hvis det er ved at være længe siden sidst. Det er o.k. at være liderlig og uromantisk. Det er han alligevel også.

Endelig lærer man i 40’erne at være mere ligeglad med, hvad andre tænker. Faktisk lærer man, at andre er meget mindre optaget af én, end man troede i 20’erne og 30’erne. Svaret på: Hvad tænker de mon om mig?, er som regel: Forbløffende lidt. De fleste er ret optagede af sig selv og har ingen holdning til, at du går alene i biografen eller spiser frokost med dig selv. Engang troede jeg, at andre syntes, jeg var en sølle, ensom stakkel, fordi jeg godt kunne lide at gå ture alene – i dag ved jeg, at de er revnende ligeglade. Det er jeg også selv med mennesker, jeg ikke kender.

Og jeg ved også i dag, at det er o.k. at hænge fast i musik fra 1980’erne. Der er ikke blevet lavet lige så god musik siden.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk