Køb for helvede, kære danskere, køb!

Det er med blandede følelser, jeg sidder dér foran skærmen og hører politikere gang på gang udtale, at de virkelig håber, danskernes optimisme snart vender så meget tilbage, at vi igen kan begynde at forbruge. For det er det, vi skal så meget som muligt og helst allerede i går - forbruge altså. Budskabet er ikke til at tage fejl af - de er mange, som er ude i samme ærinde, og de gentager sig selv i én uendelighed. Der skal gang i hjulene, og for at der kan komme det, skal vi skynde os ud i butikkerne og så ellers bare købe købe los af hvad som helst - køb for helvede, kære danskere, køb!

Det er, som om vi er uartige, hvis vi ikke synes, vi har brug for mere skidt og kanel på vores overfyldte hylder og vægge, og at vi gør selveste staten en tjeneste ved at overgive os og dykke ned i tegnedrengen og køre kortet igennem. Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er en forargelig logik og et råddent budskab at sende ud, især når man tænker på miljøet og på dem, som skal overtage biksen, når vi ikke er her længere, med alt, hvad vi har efterladt os af skrald og global opvarmning. Jeg mener ... er det ikke lidt som at lade vandet i de berømte bukser for at holde varmen: Ultra kortsigtet? Og skal glæden og lykken lægges i noget så absolut indholdsløst som en ny blender, en ny vaskemaskine, en ny bil, en ny kjole, en ny tandbørste, en ny computer, et nyt fjernsynsapparat? For der er vel ikke mange i vores land, som ikke har de nævnte ting i forvejen?

Dermed ikke sagt, at alle disse ting ikke er rare at have, for det er de selvfølgelig. Pointen er imidlertid den, at vi er kørt i fast i en syg idé om, at hjulene skal holdes i gang, selv om det i bund og grund ikke giver mening eksistentielt, men oven i købet gør noget rigtig grimt for alle dem, der kommer efter os. Og når man så tænker på, at vi har over 100 milliarder kroner i underskud på statens husholdningsbudget lige nu, så er der altså nogle, som ikke helt har forstået det dér med at sætte tæring efter næring.

Hmm ... jeg fik i hvert fald lyst til, lige præcis denne ene aften, at være en rigtig uartig statsborger og i stedet spare op og lægge til side, måske endda gå så langt som til ikke at købe noget som helst, indtil jeg virkelig følte, der igen var et behov. Ja, kontrær kan man jo altid lige blive, for en kort bemærkning selvfølgelig. Men ærlig talt - kan vi ikke snart få fortalt nogle andre godnathistorier end dem, der handler om forbrug!

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Mødre og døtre

Kvinde, bedrag dig ikke