Træning og kost
19. januar 2018

Renée Toft Simonsen om suppekur: 9 ting, du bør vide før du går i gang

Renée har aldrig været stor eller haft vægtproblemer. Men en gang imellem må hun slå bremserne i, da stofskiftet er blevet sløvere, efter at hun er gået i overgangsalder og ty til 7 dages suppekur. Her er 9 ting, du bør vide før du går i gang med suppekuren
Af: Jo Brand & Christina Bølling
Renée Toft Simonsen

Foto: Line Falck

SUPPEKUR - VERDENS BEDSTE SLANKEKUR

Renée Toft Simonsen ligner ikke en, der skal tabe sig. Det ved hun godt.– Jeg har jo aldrig hverken været stor eller haft vægtproblemer, og jeg har tynde ben og arme og er ret lang i det, så der skal meget til, før man kan se, jeg har taget på ... men jeg kan selv mærke det! – Jeg har et stillesiddende job, hvor jeg sidder ned og skriver dagen lang, og samtidig er udbuddet af mad stort – jeg bor et sted, hvor jeg lige kan gå ned og hente en flødebolle, og det gør jeg, hvis jeg har lyst til det. Det er jo en del af menneskets natur, at man gerne vil have det lidt dejligt. Og jeg kan også godt lide at sidde foran fjernsynet med chips. Men en gang imellem må jeg slå bremserne i, siger hun, der oplever, at stofskiftet er blevet sløvere, efter at hun er gået i overgangsalder. – Jeg har fået koneformer. Min numse har altid haft en bestemt størrelse, men nu er det, som om den er blevet lidt længere i det. Når jeg kigger mig i spejlet, har jeg det sådan: At sådan må jeg gerne se ud. Det er naturligt: Jeg er 52 år! Men jeg gider ikke, maven er i vejen, når jeg bukker mig ned, og jeg har heller ikke lyst til at havde sådan en tung fornemmelse i kroppen, siger Renée, der tyr til kålsuppekuren et par gange om året. – Jeg stødte på kålkuren, da jeg var omkring de 40. Jeg tror, det var en veninde, der gav mig den. I hvert fald fik jeg den stukket i hånden og fik at vide, at man på den måde kan tabe sig helt vildt. Og det passer. Så den følger jeg i syv dage, og så er det tilbage til flødebollen, haha …
Her fortæller hun om 9 ting, du bør vide, før du går i gang. 1. Hvis du ikke vil ændre livsstil– Jeg har ikke lyst til at leve på en anden måde end den måde, jeg lever på nu. Jeg gider ikke aldrig mere spise slik eller aldrig mere spise hvidt brød. Og jeg gider ikke leve resten af livet uden cola og pomfritter. Det er ikke sådan, at jeg spiser de ting, hver gang jeg har lyst til det, for så går det galt, men jeg vælger det en gang imellem, og det vil jeg have lov til at blive ved med. Og så er kålsuppekuren en god måde at regulere min vægt på. Kuren er jo heller ikke en måde, du kan spise på resten af livet. Det er noget, du kan gøre i en kortere periode. Og det er det, jeg gør. LÆS OGSÅ: Suppekur - tab 5 kilo på 7 dage 2. Kuren er en god kickstart– Selv om jeg ikke vil ændre min livsstil, er kuren alligevel en god anledning til lige at stoppe op og kigge på sine vaner. Den giver en anden bevidsthed i forhold til det at sidde og bare køre i skuffen. Det er en øvelse i selvkontrol. Derfor tror jeg også, den for mange vil være en god kickstart, hvis man gerne vil ændre sine kostvaner eller skal på en længerevarende kur. 3. Sænket appetit efter kuren– Efter 7 dage med suppe og grøntsager spiser jeg ikke længere de dér tre rugbrødsmadder på en gang, så kan jeg faktisk godt nøjes med én, og så er jeg mæt. På den måde virker kuren appetitnedsættende. Bagefter går der som regel en måned eller to, og så er jeg oppe i gear og på de tre madder igen. 4. Kuren er god for nydelsen– Mens jeg er på kålsuppekur, kan jeg virkelig få cravings efter helt normal mad, f.eks. en æggemad. Normalt er en æggemad ikke noget, jeg synes er lækkert. Dér tager jeg den for givet. Men når jeg får en æggemad eller en makrelmad efter at have været på kålsuppekur, nyder jeg det så meget mere! Jeg sætter virkelig pris på det, fordi jeg har haft den dér uge, hvor jeg ikke kunne tage det for givet. 5. Jeg taber et par kilo hver gang– Efter at have været på kålsuppekur i en uge har jeg som regel tabt mig 3½-4 kilo. Meget af det er jo væske, men jeg vil sige, at der nok ryger et par kilo fedt hver gang. Og hvis jeg gerne vil tabe mig mere end det, har jeg nogle gange gjort det, at jeg efter den uge lige har holdt et par dages pause, hvor jeg f.eks. har kunnet få den dér æggemad, hvorefter jeg så tager kuren igen. LÆS OGSÅ: 4 dage på suppekur: Sådan gik det Dorte 6. Kålsuppekur, sådan– Når jeg er på kålsuppekur, følger jeg den slavisk. Og dog. Jeg kan godt finde på at proppe ekstra grøntsager i, f.eks. persillerod, selleri og pastinak – ikke kartofler. Jeg drikker også stadig kaffe med mælk i – jeg SKAL have mælk i min kaffe. Men ellers så spiser jeg det, der står, man skal spise på de dage, hvor man skal spise det. 7. Det er nemt– Når jeg går i gang med den, laver jeg bare 10 liter, som jeg fordeler i bokse og kommer i køleskabet. Og så har jeg suppe til 4 dage. Det vil sige, at det eneste, jeg skal lave på en hel uge, er to portioner suppe. Så i forhold til andre kure, er den meget nem at følge – det er den moderne kvindes perfekte slankekur. Så er der selvfølgelig også lige nogle dage, hvor man f.eks. skal lave en bagt kartoffel, skære nogle tomater eller stege en bøf, men det tager jo ingen tid. Det er virkelig nemt! LÆS OGSÅ: Suppekur - Fup eller fakta 8. Suppekur i det små– Hvis man ikke gider være på suppekur i en uge, kan man også gøre det i det små og f.eks. spise suppen til frokost i stedet for det, man plejer at spise, eller til aftensmad. 9. Det sværeste ved suppekuren– … er de sidste dage. På dag 7 er den suppe altså lidt kedelig at spise. Dér trænger éns smagsløg til noget andet. Jeg har også kunnet mærke, at jeg i de første dage på kuren har haft masser af energi til at løbe, men på 5.- og 6.-dagen er der ikke så meget tilbage. Dér har jeg været lidt tung i kroppen og ikke haft energien til de lange løbeture.

Læs også