Maria Montell om forholdet til kronprinsen: ”Han var meget mere klar end mig, da vi blev kærester”

Maria Montell om Kronprins Frederik og frihedsberøvelsen

En aften, hvor hun optræder til en stor fest, møder hun kronprins Frederik. De falder for hinanden med et brag, og danner par de næste to år. Men det, der skulle have været en lykkelig tid, bliver det langtfra.

– Det medførte så meget opmærksomhed om min person, at jeg hellere ville være væk fra Danmark, end jeg ville være hjemme. Jeg kunne ikke gå nogen steder uden at blive bemærket, og det handlede ikke om min musik, men om mit forhold til Frederik. Så han skyggede for den drøm, jeg havde arbejdet på hele mit liv. Det blev taget væk fra mig, fordi der kom et andet fokus.

Tænkte du ikke over det, da du blev kærester med ham?

– Jo, det gjorde jeg. Men jeg havde ikke regnet med, at det ville gå sådan amok. Og dybest set var jeg slet ikke klar til det – han var meget mere klar end mig, da vi blev kærester, fortæller Maria Montell, som dels boede på Amalienborg, dels i underetagen af sine forældres hus sammen med Frederik.

– Vi var virkelig glade sammen, det var vi, men det var simpelthen for meget for mig med al den opmærksomhed. Som en klog ven sagde: Du bliver en fugl i et gyldent bur. Og det havde han ret i.

Havde du overvejet skridtet videre til kronprinsesse?

– Selvfølgelig havde jeg tænkt over det, og det var et valg, jeg måtte tage. Kunne jeg se mig selv til ende med det her? Jeg kunne jo ikke bare sige ja for sjov. Hvis jeg skulle være sammen med ham, skulle jeg tage det hele med, og det måtte jeg sige nej til. Det var da en sorg for mig, at jeg blev nødt til at stoppe det, men jeg kunne ikke stå model til det. Det kunne jeg bare ikke.

Du kunne godt tænke dig at have klippet Frederik ud af hele det show?

– Ja. Jeg ville gerne have fjernet alt det, der fulgte med. Der var mange aspekter i det, og det handlede også om at være et frit menneske, og at folk kunne lide dig for den, du var. Ikke det, du var. Det var absolut frihedsberøvende at blive fulgt rundt alle steder, jeg fik totalt paranoia og gik til psykolog to år efter. Jeg følte mig forfulgt som menneske, og det lyder måske pjattet, men til sidst fik jeg det sådan, at jeg fløj op og løb ind og gemte mig bag gardinet, hvis jeg hørte en lyd. Jeg var vildt irriterende at være sammen med, og jeg fik det selv dårligt over, at folk måske tænkte: ”Okay, hvor vigtig er du lige?!” Men følelsen af de der øjne, der hele tiden hviler på en … det var frygteligt. Man kan ikke rumme det som menneske.

– Og jeg kunne ikke lukke døren til mit kontor og gemme mig, for mit kontor var ude hos folk – jeg skulle stå på en scene. Det var mit arbejde, det var det, jeg elskede allermest. Jeg var i forvejen et offentligt menneske, men nu blev mine tekster tolket i nogle helt andre sammenhænge og kom på forsiden af Ekstra Bladet, og hvad ved jeg. Det var helt vanvittigt.

LÆS OGSÅ: Maria Montell: "Man er nødt til at vælge hinanden - igen og igen"

Fra Amalienborg til Nørrebro

Som om det ikke var nok, blev Maria Montell også overlæsset med vrede breve fra danskere, der ikke mente, at hun var værdig til titlen som kronprinsesse.

– Der var en masse anonyme damer med lilla hår, der spurgte, hvordan jeg kunne bilde mig ind at være kærester med kronprinsen, at jeg var en lille snottet, lavbenet bonderøv fra Espergærde, der havde gået på kommuneskole, som bare skulle holde sig væk fra ham. Fuldstændig fanatiske mennesker, som ikke mente, at jeg var fin nok til Frederik. Det var helt sindssygt. Frederik forbød mig at læse brevene, men i mine yngre år tænkte jeg meget mere over, hvad folk tænkte om mig, og det gjorde det dobbelt så hårdt at være så meget i fokus, fortæller Maria Montell, som efter bruddet gjorde, hvad hun kunne for at lægge den tid bag sig.

– Den er ligesom væk i dag, den periode. Fordi folk har syntes, at det var så interessant, har jeg selv parkeret den og sagt: ”Det fortrænger jeg sgu lige, det dér!” Jeg er hoppet over det kapitel, når jeg har talt om min fortid, og jeg har heller ikke villet udlevere nogen, der i forvejen er så udleveret. Af respekt for det har jeg pakket det væk. Også for mig selv.

Men det fandtes jo. Det er en del af din historie …

– Ja. Og heldigvis har jeg også haft tætte venner, som jeg har talt med det om. Jeg har også talt med Frederik gennem årene, hvis der har været nogle større ting i vores liv. Så har vi lige rundet hinanden.

Hvor længe tog det dig at blive Maria igen?

Maria Montell tøver lidt. Tænker tilbage.

– Faktisk længere tid end jeg troede, der ville gå. Jeg var først rigtigt ovre det, da jeg mødte Tomas. Inden da boede jeg i en periode sammen med en guitarist på Nørrebro, og han havde det ikke skidenemt med mig, tror jeg. Det var en svær tid. Fra Amalienborg til Nørrebro, slam! siger Maria og griner lidt af sig selv.

– Jeg prøvede hårdt at overbevise mig selv om, at jeg var ovenpå igen, og lavede en plade, der hed ”Think Positive”. Det skulle bare være en powerwoman-plade, op på hesten og til USA og indspille, og jeg kunne bare det hele. Troede jeg. Jeg havde faktisk lavet en superskarp, gennemarbejdet popplade med nogle af de bedste producere i USA, men skulle selvfølgelig nakkes, da jeg kom hjem. Jeg fik så mange høvl på forsiden af Ekstra Bladet, og da gik jeg helt ned. Jeg tog på turné med den, men havde mest lyst til at lægge mig hjem på køkkengulvet i fosterstilling.

Kærlighed i støvregn

Det var en dag i Aarhus, hvor Maria Montell var ovre for at caste talenter til programmet ”Sangstjerner”, som hun var dommer i. Tomas Villum Jensen var også i byen med holdet bag ”Idols”, og fordi han ikke selv turde, fik han sin ven, Uffe Holm, til at spørge om Marias telefonnummer. Det måtte han ikke få. Tomas var slet ikke hendes type, og hun gik virkelig ikke og gav sit nummer ud til hvem som helst!

– Men han skaffede det alligevel, ha ha, og en dag ringede han og sagde, at han alligevel skulle besøge nogle venner i Hornbæk, hvor jeg boede i mit sommerhus efter bruddet med guitaristen – om ikke han skulle slå et smut forbi mig? Så vi drak kaffe, og det var hyggeligt, og han blev ligesom bare ved med at komme forbi. Rensede tagrender og stablede brænde og endte med at sove i annekset. Og så kom han lige så stille ind i hovedhuset, he he.

– Der opstod noget imellem os, som jeg ikke rigtigt vidste hvad var. Jeg var ikke helt færdig med min gamle kæreste, men en dag stod jeg oppe i hans lejlighed og kiggede på et hyggeligt pølsebord, han havde lavet, og sagde: ”Hør her. Det er ikke her, jeg skal være.” Og så gik jeg ned ad trappen og ringede til Tomas og sagde: ”Hey Tomas. Nu kommer jeg sgu. Og jeg skal overnatte!”

– Galant som han er, gik han mig i møde, da jeg kom. Og da jeg så ham der i støvregnen under en lygtepæl, da faldt jeg for ham. Det sagde bare urgh! i maven, og jeg vidste, at Tomas var manden i mit liv. Også da jeg vågnede sammen med ham næste morgen. Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med, men han stod lige foran mig. Siden har jeg sagt til flere veninder, at de lige skal prøve at ryste det dér billede af, hvad de tror, de skal have. Kig et andet sted hen. Åbn øjnene. Nogle gange kommer kærligheden i en helt anden form, end man tror.

Læs hele det store interview med Maria Montell i det nye nr. af PSYKOLOGI

Maria Montell er 49 år, gift med Filminstruktør Thomas Villum Jensen, sammen har de tre børn.

Aktuel med albummet, Soy Maria.

LÆS OGSÅ: Maria Montell: "Jeg er en skrap mor"

LÆS OGSÅ: Maria Montell: "Nogle gange har jeg lyst til at løbe væk hjemmefra"