Underholdning
19. januar 2012

Caroline Henderson: "Jeg er stadig skidegod i sengen"

Caroline Henderson fylder snart 50 år og synes, det lyder afsindigt gammelt. På den anden side mener hun ikke selv, det står så galt til: Hun har ikke så mange rynker endnu, har stadig sine tænder (!), og så er hun stadig skidegod i sengen, hvis hun selv skal sige det …
Af: Tine Bendixen
https://imgix.femina.dk/media/e7179d0905f14b379b854e63ed8f4622.jpg

Foto: Lars Bech

Divaer er som regel døde. Som Greta Garbo, Marlene Dietrich, Maria Callas og Josephine Baker: Ægte divaer ifølge Caroline Henderson. Fordi de havde "en enorm integritet og professionalisme og så det udefinérbare og uforklarlige "det"".

- Det har du også?

- Det ville være meget indbildsk og opblæst, hvis jeg skulle tænke sådan om mig selv ... Folk ser mig måske som lidt mere glamourøs, end jeg i virkeligheden er, og tak for det! Men jeg definerer især en diva ud fra integritet, og dét kan jeg i hvert fald genkende hos mig selv. Jeg er en meget privat person. Det er ikke, fordi jeg ligefrem boltrer mig i realityshows, vel? Jeg kan godt lide at danse og lave mad, men jeg GIDER bare ikke være med i de dér koncepter.

Jazz, Love & Henderson
Så må vi i stedet præsentere: "Jazz, Love & Henderson". Caroline Henderson er på Gasværket i en teaterkoncert med masser af GLAM (strudsefjer inklusive). Moulin Rouge, Las Vegas og Folies Bergere møder noget Henderson'sk virkelighed.

- Jeg vågnede altså ikke en morgen og tænkte: Nu skal jeg lave et stykke om mig selv. Det er meget langt væk fra den måde, jeg tænker på! Jeg har lavet en slags indre road movie. Tematikker med et lillebitte udgangspunkt i mit eget liv. Om at være kvinde. Og udvandrer og indvandrer.

For eksempel et nummer Caroline, har skrevet om den store jazzmusiker-indvandring fra USA til blandt andet Danmark i 1950'erne.

- De flygtede fra apartheid. Kunne ikke få en uddannelse. Kunne ikke spille på de klubber, de gerne ville spille på, medmindre de tog køkkenindgangen. De er en stor del af skandinavisk musikkulturhistorie og en del af min egen personlige historie - som african-american var min far en af dem.

Caroline Hendersons mor er af svensk bondeslægt.

- Jeg har virkelig stærke svenske storbønder med meget magt, skov og rigdom i mine gener. Og gener fra en far, som nedstammer fra afrikanere, der levede som slaver for 500 år siden ... hvoraf kun de stærkeste overlevede.

Stil - det har man altid!
Caroline Henderson har en eminent evne til at ligne en million.

- Hvad er hemmeligheden?

- Jeg er vokset op med en overklassemor, som var sådan: "Vi tager da bare en taxa", selv om vi ikke havde nogen penge. Eller: "Vi drikker da bare noget champagne", selv om vi ikke havde nogen penge ... det har selvfølgelig også præget mig. Penge er noget, man har, eller noget, man ikke har. Men STIL - det har man altid! Integritet og klasse er noget, man ikke kan købe sig til. Penge giver tryghed og frihed, men stil sidder et andet sted. Så har man ikke brug for penge.

- Hvad sker der 28. februar 2012?

- Uh, dér bliver jeg 50 år. Jeg synes, det lyder så afsindig gammelt. Det ER meget gammelt. Jeg fatter ikke tallet. Det er jo sindssygt, at et menneske kan blive 50 år og stadig gå rundt! Ved tanken om: "Hej, jeg hedder Caroline, jeg er 50 år", så er jeg ved at dø af grin. På den anden side: Jeg har sgu ikke så mange rynker, og jeg har stadig flot hår, og jeg har mine egne tænder, og jeg er stadig skidegod i sengen, så det går faktisk ret godt!

Forp….. fem kilo
Har du været i krig med din krop?

- Let's face it: Jeg var 22, da jeg fik mit første barn. Så jeg har ikke haft et lagt liv med en krop, som ikke har ammet eller født. Jeg synes egentlig, jeg er rigtig gode venner med min krop. Men som de fleste kvinder i vores del af verden har jeg det sådan: Åh, hvis BARE jeg vejede fem kilo mindre, så ville alt være SÅ fucking anderledes. Det ville blive fuldstændig fantastisk. Det sjove er, at det har jeg tænkt, siden jeg var 20, og selv om jeg vejer mindst 15 kilo mere, end jeg gjorde dengang, er det stadig de forp..... fem kilo, det handler om. Når jeg sidder og forhåbentlig er 80-100 år, tænker jeg stadig: BARE jeg tabte fem kilo. Så ville jeg godt nok være ufatteligt pæn. Plejehjemsmaden ville bare være meget bedre, og verden ville være et meget bedre sted, hvis BARE jeg kunne passe den dér kjole, haha ...

- Skal du have fikset noget inden?

- Jeg kan sidde med et Vogue og tænke: Guud ja, sådan nogle fantastiske bryster kunne jeg også tænke mig ... Men jeg tør ikke. Men den dag en eller anden sagde: "Du kan få fantastiske bryster, og det er fuldstændig ufarligt. Du kan tage noget fra lige præcis det sted på låret, hvor du er alt, alt for tyk, og putte det ind i brysterne, og det er faktisk GODT for din krop og også for miljøet," så ville jeg helt klart gøre det. Det ville da være super fantastisk, hvis jeg så ud, som jeg gjorde engang. På den anden side: Jeg ville kun, hvis jeg mentalt kunne have det, som jeg har det i dag. Så jeg tror, man må favne sine imperfections.

Læs også