5 myter om graviditet – som passer

5 myter om graviditet – som passer

Det er en helt naturlig del af vores liv som kvinder at føde børn. Så det burde da være let nok, ikke?

Øh...nej. Bare fordi noget er naturligt er på ingen måde ensbetydende med, at det er let.

Hvis du har været gravid, vil du højst sandsynligt kunne skrive under på, at der er tusind ting at tage hensyn til, undgå, huske på og følge med i under graviditeten. Meget af det har du sikkert hørt blandt dine veninder eller fået at vide af din mor.

Men er myterne sande eller falske? Det svarer jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen på i sin nye bog ”100 myter om graviditet og fødsel”. For det er ikke alle myter, der holder vand. For eksempel er det ”helt ude i hampen”, at børn født ved solopgang bliver arbejdsomme, mens børn født ved solnedgang bliver dovne, og at hvis en gravid spiser et æg med to blommer, får hun tvillinger.

Men der er også nogle af myterne, som faktisk er sandheder. Her fortæller hun om 5 myter, du måske troede, var usande – men som faktisk passer.

LÆS OGSÅ: 10 søde måder at annoncerer en graviditet på

Myte 1: Gravide har mere kvalme, hvis de venter end pige, end hvis de venter en dreng

Du har nok prøvet at vågne med en trang til at styrte ud på toilettet – og ifølge dig bør morgenkvalme måske hedde konstant kvalme, for det er i hvert fald ikke kun om morgenen, at du føler dig kvalm. Hvis du lider af morgenkvalme, er det sandsynligt, at du venter en pige.

- Det er videnskabeligt bevist, at jo højere niveau af graviditetshormonet hCG er, desto mere kvalme får en gravid kvinde. Man har undersøgt 2000 gravide kvinder med meget kvalme under graviditeten og sammenlignet dem med 10.000 kvinder uden kvalme. Det viste sig, at blandt de kvinder, som havde meget kvalme, blev der født langt flere piger. Jo mere kvalme kvinderne havde, jo større sandsynlighed var der for, at de fik en pige. Man kunne også se, at hormonniveauet hos de kvinder, der ventede piger, var højere, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

LÆS OGSÅ: Jo mere morgenkvalme du får, jo bedre er det.

Myte 2: Gravide må ikke tømme kattebakker

Hvis du er gravid og har kat, kan du med god samvittighed lade andre om at tømme kattebakken. Det kan dit barn nemlig blive meget sygt af, hvis du ikke tager de rette forholdsregler.

- I kattens tarmsystem kan findes en parasit kaldet Toxoplasma gondii, som katten kan få ved at spise råt kød. Parasitten bliver udskilt med afføringen. Den kan blive smittefarlig efter et par dage, og hvis den gravide smittes med parasitten, kan fosteret blive meget sygt, forklarer Agnete Nørrelund-Madsen.

Så det er altså om at få en anden til at tømme kattebakken hver dag – eller i hvert fald tage handsker på, hvis du selv er nødt til det, så du undgår smittefaren. Pas også på med at spise råt kød og arbejde meget med jord i haven. Herigennem kan du nemlig også blive smittet med parasitten.

- Heldigvis er 1 ud af 3 gravide immune over for parasitten, fordi de har stødt på den tidligere i livet, eksempelvis i sandkassen som barn, beroliger hun.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan være smittet, skal du være opmærksom på svage influenzalignende symptomer. Det er bedst at gå til lægen. Her kan de også tjekke, om du skulle være så heldig at være immun.

Myte 3: Lakrids er skadeligt under graviditeten

Den har jeg hørt før, tænker du måske. Men Agnete Nørrelund-Madsen fortæller, at der er mere til myten end den kendte viden om, at indtagelse af lakrids kan give forhøjet blodtryk.

- Lakrids indeholder glycyrricinsyre, som forårsager små skader i moderkagen. Moderkagen fungerer som et filter, der holder skadelige stoffer væk fra barnet. Hvis filteret bliver beskadiget, mener forskere, at moderens stresshormoner kan komme over i barnets blod, og dermed påvirke udviklingen af fosterets hjerne. Det sker i så fald mens barnets hjerne er sårbar og udvikles, siger hun.

Undersøgelser blandt mødre, der har indtaget meget lakrids under graviditeten, viser, at det har givet børnene nogle adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser. Jo mere lakrids, moren havde spist, jo flere vanskeligheder havde børnene.

Hvis du er gravid og har svært ved at lade de søde sager være, så hold dig under 50 gram om dagen.

LÆS OGSÅ: Hvor meget kaffe må jeg drikke som gravid?

Myte 4: Moderen får halsbrand, hvis fosteret har meget hår på hovedet

Det lyder helt skørt, men der er altså større sandsynlighed for halsbrand hos moren, hvis fosteret har meget hår på hovedet.

Det viser en undersøgelse, hvor man spurgte en række kvinder, om de oplevede halsbrand under graviditeten, og undersøgte, om fosteret havde meget hår på hovedet. Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng.

- Man undersøgte, om der var en sammenhæng med morens alder, barnets køn og om hun har født børn før. Det var der ikke. Men der er altså en sammenhæng med mængden af hår på barnets hoved, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

Der findes ingen fysisk forklaring, men ikke desto mindre er myten sand.

- Der er tale om en sammenhæng. Man kan altså ikke bare sige med sikkerhed, at hvis man har halsbrand, så ved man, at man får et barn med meget hår på hovedet, understreger hun.

Myte 5: Man kan undgå at sprække under fødslen, hvis man forbereder mellemkødet med massage i graviditeten

Du har måske allerede investeret i diverse cremer, som du hver dag smører dig ind i af frygt for den forestående fødsel og dermed eventuelle ”bristning”, som det kaldes af jordemødre. Men du kan faktisk massere frygten væk.

- Masser dig selv nogle minutter i mellemkødet hver dag 5-6 uger før fødslen. På den måde kan du opnå en smidighed i mellemkødet, der gør, at du vil have mindre risiko for at sprække, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

Desværre er det kun førstegangsgravide, metoden virker på.

- Som udgangspunkt er der større sandsynlighed for at briste første gang, du skal føde. 80 % af førstegangsfødende sprækker, mens det kun er 50 % af flergangsfødende, siger hun.

LÆS OGSÅ: 6 oversete kropslige reaktioner under en fødsel

... Uoverskuelig mytesnak

- Jeg kan godt forstå, hvorfor man som gravid kan synes, det er stressende at holde styr på alle de gode råd. Når det så blandes med al den her mytesnak, så bliver det hurtigt uoverskueligt, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

”100 myter om graviditet og fødsel” er med hendes egne ord skrevet for at få banet vejen for god, saglig formidling.

- Nu har vi fået styr på, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, og så har man forhåbentlig et bedre udgangspunkt for at forstå den vejledning, man får, siger hun.

FAKTA

Agnete Nørrelund-Madsen er jordemoder og arbejder i Maternity Foundation.

Du kender hende måske fra ”Mission Baby” på DR1, hvor man følger 100 par, der drømmer om at blive gravide.

Hun er aktuel med bogen ”100 myter om graviditet og fødsel”.