Selvudvikling
16. august 2018

4 trin til ægte tilgivelse og en ærlig undskyldning

Både tilgivelse og det at sige undskyld fra hjertet er super sundt for krop og sind. Se de fire trin, der sætter dig fri af de negative tanker og følelser, du kan hænge fast i, når grænser er blevet overtrådt.
Af: Anne Hermansen
Kan du både give og bede om tilgivelse?

Foto: Panthermedia

Har du let ved både tilgivelse og sige undskyld?

– Tilgivelse og undskyldning er to sider af samme mønt. Det er egenskaber, som reparerer skader mellem mennesker. De giver mulighed for, at der kan genopbygges en tillid, som er blevet brudt. Og begge dele har den store gevinst, at du kan slippe det, der er sket og lægge det bag dig. Det er sundt både for krop og sind, fordi du dermed bliver sat fri af de negative tanker og følelser, som du har bundet til hændelsen, og som stresser kroppen, siger psykolog Irene Oestrich, som er en af Danmarks førende eksperter i kognitiv terapi.

Du behøver ikke acceptere DET, der skete, når du tilgiver. Det handler snarere om at acceptere, AT det skete. Den nuance er vigtig at have med. Ellers risikerer vi at forveksle det at tilgive med at ”finde sig i”. Og selvfølgelig skal vi ikke finde os i at blive krænkede, siger Irene Oestrich.

Tilgivelse handler om dig selv

– Det er vigtigt at kunne stå op for dig selv og få sagt fra, når dine grænser bliver overskredet. Og at sige, at det ønsker du ikke sker igen. Men tilgivelse handler i virkeligheden ikke om den anden part, det handler om dig og om, at du sætter dig selv fri af det, der skete.

Du kan også komme til at hænge fast i negative tanker og følelser omkring en bestemt hændelse, fordi du allermest ønsker, at det bare slet ikke var sket. Og måske bebrejder dig selv, at du ”lod det ske”. Og her er der lige så meget brug for, at du tilgiver dig selv, siger Irene Oestrich og understreger, at lettelsen ved at undskylde kan være lige så stor som befrielsen ved at tilgive.

– Det er sjældent, at mennesker helt bevidst sårer hinanden med vilje, vi vil faktisk langt hellere undgå det. Så kommer du alligevel til det, vil det typisk ikke stemme overens med dit selvbillede. Når du giver en undskyldning, hjælper du ikke bare den anden part, men også dig selv med at give slip på det, der skete. Fordi undskyldningen samtidig genopretter dit eget billede af, hvem du er – nemlig en, der f.eks. ikke sårer andre.

LÆS OGSÅ: Tilgivelse - sådan tilgiver du ifølge forfatter Ulla Hinge

Både tilgivelse og en ægte undskyldning indeholder ifølge Irene Oestrich fire faser:

1 FAKTA: Hvad skete der? En aftale er f.eks. blevet brudt eller en grænse er på anden måde overtrådt.

2 FØLELSEN: Hvad føler du, hvad føler den anden part? F.eks. vrede, skuffelse, bange, ked af det – kontra skyld, skam, dårlig samvittighed, frygt for afvisning.

3 BEHOVET: Hvad har du brug for at opnå? Hvad har den anden part behov for? F.eks. at føle tryghed ved at aftaler og grænser ikke bliver brudt igen? At komme af med skyld. Og at tilliden og relationen bliver genopbygget.

4 HANDLINGEN: At tilgive er ikke det samme som at acceptere DET, der skete, men at acceptere, AT det skete. Og give slip på det. En ægte undskyldning indeholder ikke nødvendigvis en masse forklaringer på, hvorfor det skete. Men anerkender den andens følelser og har fokus på fremadrettet at genskabe tillid ved at vise respekt for den andens grænser.

Kilde: Psykolog Irene Oestrich, kognitivpsykoterapi.dk

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs mere om:

Læs også