Den klassiske t-shirt: 5 nemme måder at style den på
Foto: All Over
Ned i buksen
Det er ikke altid en stor indsats, der skal til for at få et nyt udtryk. Put t-shirten ned i buksen, men undgå den sidder helt stramt: Lad den pose lidt. Det giver et helt afslappet look til både jeans og mere finere bukser som jakkesætsbukser.
Hvis din t-shirt er uden print eller meget farve, så kan den også sagtens tåle, du bruger flere halskæder til den.
Et tørklæde i halsen
En af tidens helt store tendenser er westernlooket med cowboy støvler, mørke jeans, frynser og bandanatørklædet. Det kan godt blive for meget, men netop derfor er den enkle t-shirt helt perfekt at bruge til – den giver nemlig plads til at trække detaljer ind, såsom cowboystøvler og bandanatørklædet, uden du føler, du render rundt i Det Vilde Vesten.
Bandanatørklæder findes i mange farver, men du kan få det samme udtryk, hvis du binder det stramt i halsen med ”trekanten” hængende fremad.
LÆS OGSÅ: 25 nemme husmorråd til dit klædeskab
På med blazeren
Blazeren er med tiden blevet en mere hverdagsvenlig og afslappet beklædningsdel, og det er, fordi vi i Scandinavian elsker at føle os godt tilpas. Det gør vi ved at tage finere elementer - såsom blazeren - og style den med hverdagsting som en t-shirt og et par sneakers. Det er i manges øjne et sikkert hit.
Hvis du synes det bliver lidt for kedeligt, så vælg en t-shirt med print til at have på under blazeren.
Ærmefoldet
Tricket kan både bruges, hvis t-shirten har lidt for lange ærmer, men også for et give den et nyt liv. Fold ærmerne to-tre gange op, og du har nu en kortere og friskere sommeragtig version.
LÆS OGSÅ: 5 nemme tips: Sådan får du dit tøj til at se dyrt ud
Lag på lag
Dine flotte kjole behøves ikke længere være gemt til finere lejligheder: Ved at bruge en t-shirt under kjolen fjerner du kavalergangen og de bare arme og gør den mere hverdagsegnet.
Det er ikke alle kjoler der dur, men prøv dig frem med dine yndlingskjoler derhjemme og kombinér den og t-shirten med et par sneakers.
I GALLERIET HERUNDER FÅR DU 10 GODE BUD PÅ DIT NÆSTE KØB