Julie og Flemming gik i parterapi efter skilsmissen: "Det dummeste, man kan gøre, er at tage sin vrede med ind i et brud"
Foto: Camilla Stephan
Har du kastet med porcelænet, smidt hans tøj ud på gaden og hældt ukvemsord i stride strømme ud over din eks i raseri? En skilsmisse med børn involveret er noget af det sværeste at håndtere. Da Flemming Møldrup og Julie Ralund gik fra hinanden for syv år siden, var der rabalder i luften. Det lå langtfra i kortene, at de en dag ville lande trygt og blødt i et ”kærligt forældreskab”.
Julie Ralund er TV-producent, og Flemming Møldrup er især kendt som livsstilsekspert i TV-programmet ”Kender du typen?”. Gennem 11 år dannede de par, og sammen har de datteren Yoko på 10 år. For syv år siden valgte Flemming og Julie at flytte hver til sit, og i løbet af de seneste par år har de flere gange fortalt åbent om deres helt særlige måde at være skilt på.
– Folk kigger på os og siger: ”Nå, I har fundet løsningen?”. Overhovedet ikke – vi har truffet en beslutning. Men det er HÅRDT at være skilt, konstaterer Julie, da vi slår os ned i et roligt hjørne af caféen.
– I et ægteskab har man jo en forsonlighed med sig – og når bølgerne går højt, kan man dyrke noget sex og få renset luften. Det kan vi jo ikke, så vi bliver nødt til HELE tiden at være klare i spyttet. Man bliver presset helt ud i yderpunkterne af sit forhold efter en skilsmisse, og jeg har arbejdet meget mere med min relation til Flemming, efter at vi gik fra hinanden.
– Ja, det paradoksale er, at den energi, vi har lagt i at være skilsmisseforældre … den kunne vi bare have lagt i vores forhold. Men det kunne vi ikke finde ud af, og det er man heller ikke altid bevidst om, lyder det fra Flemming.
Primære faneblade
Voldsom skilsmisse
Flemming og Julie snupper tit en morgenkaffe i hinandens selskab – men den gode stemning, der stråler fra dem, er de langtfra kommet sovende til. Bag sig har de en lang, snoet rejse brolagt med skænderier og slugte kameler.
Hvordan husker I den tid, hvor I lige var gået fra hinanden?
– Som meget sorgfyldt og forvirrende og ulykkelig, siger Julie.
– Og voldsom. ”Voldsom” er det ord, der dukker op hos mig. Og jeg var også RIGTIG voldsom selv. Altså, jeg var ikke fysisk voldsom – men jeg ragede alt ned, der kunne rages ned i glashuset. Jeg var meget såret og ulykkelig, og jeg gik virkelig i små sko. Hvis det skulle gøre ondt på mig, så skulle det gøre MINDST lige så ondt på Julie. Og det er ingen særlig rar tanke her syv år senere – at jeg er gået bevidst efter at såre hende på et tidspunkt i vores liv, hvor vi begge to var ekstremt følsomme.
På hvilken måde gik du i små sko?
– Det var noget med hele tiden at holde på min RET: Hvis du vil have Yoko i syv dage, så vil jeg også have hende i syv dage. Du skal savne hende lige så meget, som jeg skal! Og det var jo TÅBELIGT, for det dummeste, man kan gøre, er at tage sin vrede med ind i et brud. Og det er jo nok det, der sker for rigtig mange. Så bliver grænserne og balladen trukket så skarpt op, at der ingen vej er tilbage, siger Flemming med intensitet i stemmen.
– Ja, vi stod dér som to fuldvoksne tyre med hornene mod hinanden – og så kommer man jo ingen vegne. Så på et tidspunkt sagde jeg til Flemming: ”Det går ikke, det her”, fortæller Julie.
I parterapi efter skilsmissen
Flemming og Julie valgte at tage tyren ved hornene og gå i parterapi – vel at mærke EFTER at de var blevet skilt.
– Det er den bedste beslutning EVER. Der er så mange beslutninger, man kan træffe, når man står midt i et brud. Og jeg kan bare sige: Sørg for at bære vreden ud af skilsmissen og placér den i noget terapi, siger Flemming.
– Ja, for man er jo RASENDE – og det ender ofte med, at man står mandag morgen i regnvejr og råber, at den anden er den største idiot, man nogensinde har mødt. Jeg kender ikke særlig mange skilsmisseforældre, der tager sig tid til at skabe et rum, hvor der er plads til en samtale. Og der sker bare ét eller andet, når man sætter sig sammen med en tredjepart. Man lader jo også være med at gå under bæltestedet, når der er andre til stede, smiler Julie.
Parterapeuten hjalp Flemming og Julie med at komme væk fra det sted, hvor man står og skændes.
– Og så gav han os én sætning, der ændrede alting for os: ”Yoko er bolden, og I er øjnene på bolden”, siger Julie.
– Ja, for det er jo ikke Yokos skyld, at vi ikke kunne finde ud af det. Så man bliver bare nødt til at bide tænderne sammen og sluge nogle kameler undervejs, fortsætter Flemming.
Men er det en beslutning, I har truffet – eller er det jeres følelser for hinanden, der har ændret sig?
– Det er en beslutning. Og jeg tror vitterlig, man GODT kan beslutte sig for at lægge sit eget ego til side og fokusere på det gode, siger Julie og holder en lille pause.
– Og jeg har det også sådan, at der er to ting, Flemming har – som ingen andre har. For det første er han det ENESTE menneske i verden, der elsker Yoko lige så højt, som jeg gør. Og for det andet er han jo også bare et menneske, der gør sit bedste for at overleve i det her virvar – og derfor må vi støtte hinanden.
Bliver stadig uvenner
I dag står Flemming og Julie et sted, hvor de har skabt det, de kalder et ”kærligt forældreskab”. Yoko bor efter deres fælles aftale mest hos sin mor, og Julie og Flemming zigzagger ind og ud af hinandens hverdag.
– Yoko er hel, selv om vi har ”skåret hende over”. Og hun er så tryg i relationen, at hun også kan melde ud: ”Mor, jeg gider altså ikke, far kommer over og spiser i aften,” griner Flemming.
Men hvad gør I så, når I bliver sure på hinanden – for det gør I vel indimellem?
– JA, vi bliver stadigvæk uvenner, selvfølgelig gør vi det. Men vi er blevet bedre til at lægge konflikterne ned igen og spørge: ”Okay, hvad gik der lige galt dér?”, siger Julie.
– Men prøv lige at sende os på campingferie, indskyder Flemming. – Så vil der gå tre dage, og så er vi tilbage i de gamle mønstre. Det ligger latent under overfladen, og jeg kan stadig blive virkelig TRÆT af Julie. Men samtidig har jeg en overordnet følelse af, at hun passer rigtig godt på mig. Jeg er sådan indrettet, at tingene godt kan flyve lidt rundt i hovedet på mig – og her går Julie ind og løfter ting af mine skuldre på en kærlig måde. Som i dag, hvor jeg havde glemt vores aftale, smiler Flemming.
Ny mand må ikke være jaloux
Med den stærke enhed, I har skabt – er der så overhovedet plads til nye kærester?
– Ikke nye. Men kærester, smiler Flemming. – Og jeg har da mødt nogle kvinder, der har haft det svært med denne her relation. For man træder jo ind i en eksisterende ikkeeksisterende familie, og hvordan skal man finde sin plads i den? Men jeg tror, det handler om at have modet til at tænke anderledes. Og der er også en kæreste, der bare har omfavnet det hele og taget godt imod Julie og det, vi er.
– Ja, det er nogle SØDE kvinder, Flemming har været sammen med. Og jeg træder jo også mere tilbage, når der er en kæreste inde i billedet, smiler Julie.
Hun har også oplevet, at det ikke altid er helt let at forene det kærlige forældreskab med nye kærlighedsrelationer.
– Jeg vil gerne skabe en anden familie, men ikke med en, der er jaloux på min relation til Flemming. Det må en ny mand kunne klare og være åben over for – at jeg selvfølgelig kan elske ham af hele mit hjerte, samtidig med at jeg er venner med mit barns far.
Julie, Flemming og en kærlig skilsmisse Flemming Møldrup, 48, og Julie Ralund, 38, blev skilt for lidt over syv år siden. Datteren Yoko er 10 år. Julie er TV-producent, og Flemming er livsstilsekspert, forfatter og kreativ rådgiver. Flemming og Julie er med i bogen "Elsk din eks -En kærlig måde at være skilt på" (FADL's Forlag) som er skrevet af parterapeut Julie Prip.
