Selvudvikling
14. maj 2018

Lotte Andersen: Jeg blev forelsket i deres kærlighed

Skuespiller Lotte Andersen blev så optaget af en kærlighedshistorie, at hun ikke kunne slippe den. Senest har hun skrevet en bog om den. Selv danner hun par med Rasmus, der er elleve år yngre end hende.
Af: Rikke Hast
Lotte Andersen

Foto: Ulrik Jantzen, makeup: Ulla Jacobsen

Kender du det at blive så fascineret af en kærlighedshistorie, at du bare ikke kan glemme den? Det er sådan, skuespiller Lotte Andersen har det med komponisten Carl Nielsen (1865-1933) og hans billedhuggerkone, Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), kaldet Marie. Lotte stiftede bekendtskab med Carl og Marie, da hun i 2015 blev spurgt, om hun havde lyst til at skrive og instruere en teaterkoncert om ægteparrets samliv.

– Jeg blev forelsket i dem – i hele fortællingen om deres kærlighed, fortæller Lotte, der for nyligt sammen med sin veninde, Amalie Kestler, som er redaktør på Politiken, udgav bogen "Carl & Marie i kunst og kærlighed". Bogen er et udvalg af ægteparrets breve, som Lotte og Amalie har kommenteret og sat ind i en større sammenhæng.

En dame med gods i

– Carl og Marie var kunstnere, allerede da de mødtes. Carl var en moderne mand, og han ville have en ligeværdig kvinde – en madame med noget gods i. Marie prioriterede med den største selvfølgelighed sin kunst mere end noget andet, hvilket var usædvanligt for kvindelige kunstnere dengang. Marie var en særlig kvinde, der ikke var så afhængig af omverdenens anerkendelse og accept. Egenskaber, der hjalp hende med at drive det vidt, og nogle af årsagerne til, at hun nærmest er blevet et forbillede for mig, erkender Lotte.

– Hun rejste meget – lange arbejdsrejser til bl.a. Tyskland, Italien og Grækenland. Hun efterlod Carl derhjemme med parrets tre børn. Han havde det så dårligt med, at Marie var væk, og tryglede hende ofte om at komme hjem. På en rejse til Grækenland opdagede Marie sin mands utroskab. Dengang accepterede kvinder ofte deres mænds affærer, for hvad skulle de stille op? Men Marie var knust. Det tog hende år at tilgive ham, og de nåede at blive skilt. Til sidst gav hun dog efter, og det blev en happy end.

Lotte Andersen om sin karriere: Sporet blev for isoleret for mig

Et kunstnerisk ægteskab

De udfordringer, Carl og Marie tumlede med, er nogle, Lotte genkender fra sit eget liv:

-Passion over for praktik, forelskelse over for hverdagsliv, karriere over for familieliv osv. Og jeg kan godt til dels genkende den her kunstnerkonkurrence, Carl og Marie går ind i, selv om de samtidig bakker hinanden op, for hvis karriere er den vigtigste?

Lotte Andersen dannede i en årrække par med skuespillerkollegaen Kim Bodnia, som hun har sønnen Louis sammen med.

– Kim og jeg havde et kunstnerisk ægteskab. Vi er endda begge skuespillere. Og jeg kunne da godt mærke det, da Kims karriere pludselig rykkede med 200 kilometer i timen. Det skulle han naturligvis være fuldstændig fri til at gå efter. Jeg var lige blevet fyret fra en teaterforestilling, fordi jeg ventede vores søn. Man kan ikke se helt bort fra, når man er to i samme branche, at det er svært at være i et forhold, når den enes karriere pludselig peaker. Det gør noget ved balancen, og man må holde tungen lige i munden, for man har jo ikke lyst til at være jaloux på sin kæreste.

En verden med udsyn

Lottes og Kims ægteskab stod ikke distancen. Som 37-årig blev Lotte alene med Louis. Rasmus, der i dag er hendes mand, mødte hun tilfældigt på en bar.

– Vi ville ikke kunne mødes på en anden måde, for vi havde ingen fælles venner eller bekendte. Men vi mødtes og diskuterede og småskændtes hele aftenen. Til sidst på en måde, hvor det mere handlede om at holde på hinanden.

Rasmus, som er ledercoach, er 11 år yngre end Lotte, men hun har aldrig opfattet aldersforskellen som en hindring.

– Jeg tænkte lidt over det i begyndelsen, men det gør jeg slet ikke nu. Vi er i store træk på samme side i tilværelsen – i samme fase. For mig var det en fordel, at vi ikke var i samme branche. Kunstnerlivet er et rum, der både på det ydre og det indre plan kan være ret kaotisk at være i. Det er meget rart, at der ikke er to ubekendte i ligningen. Rasmus kom fra en mere rolig og ordnet verden. En verden med udsyn til omverdenen. Og der inspirerede han mig. Tidligere var jeg nok lidt nørdet og gik vildt op i teater. Så meget, at jeg nærmest ikke magtede at tale med nogle, der ikke interesserede sig for skuespillet. At få Rasmus ind i mit liv skabte en ny balance. Og så synes jeg jo også, at han er dejlig.

Læs mere om:

Læs også