Laura Drasbæk: ”Nu er det mig og mine drenge – så må alt andet komme i anden række"
Laura Drasbæk var kun 13 år, da hun debuterede i den prisbelønnede film ”Lad isbjørnene danse”, og hun nåede at blive et kendt navn, inden hun kom ind på teaterskolen som 22-årig – blandt andet med film som ”Pusher”, ”Sidste time” og ”Drengene fra Skt. Petri”. I hjemmet på Nørrebro var hun enebarn, hendes mor var speciallærer for udviklingshæmmede, hendes far var skribent og arbejdsløs en stor del af Lauras barndom.
– Som barn havde jeg en dobbelthed i min tilgang til livet, som jeg stadig har: Jeg var på den ene side meget social, udadvendt og glad og havde nemt ved mennesker, men jeg var også virkelig meget alene. Jeg gik aldrig til noget, ikke engang på fritidshjem, når skolen var slut, tog jeg hjem. Det har altid været sådan et sideløbende spor i mit liv – en anden måde at være på. Jeg trivedes godt med at være alene, selv om jeg havde venner, så det var ikke, fordi det var et problem. Jeg tror, jeg havde følelsen af, at det var nemt at være til som barn.
Den trashy pige
Efter et afbrudt efterskoleophold og en 10.-klasse-eksamen fra en ny skole tog Laura i kibbutz i Israel som 18-årig. – Der var en kæreste, som jeg ikke var færdig med, og som var taget derned, så jeg stalkede ham lidt. Han hentede mig i kibbutzen, og så rejste vi rundt sammen – det var meget romantisk og spændende. et var jo en anden tid dengang, man kunne tillade sig at bruge tid på at søge efter, hvad man havde lyst til i sit liv, og der var meget, der kogte hos mig, som jeg skulle have aflad for. Jeg gik på daghøjskoler og rejste rundt i Asien, og de sene aftener på stranden gik jeg og sang og råbte og forstod, at der var en ventil ned til noget drama, som jeg skulle have lukket ud, så jeg kunne fungere normalt. Så var der ro i mit sind.
Hun var 21, da filmhittet ”Pusher” ramte biograferne. Laura Drasbæk spillede champagnepigen Vic, og blev både Bodil- og Robert-nomineret for rollen.
– Den film var ret afgørende for mig. Jeg blev tilbudt en del roller som den trashy pige, men jeg prøvede at sige nej til dem, der puttede mig i en kasse som hende junkietøsen, der havde det svært. Jeg kunne godt være fortsat sådan uden at søge ind på skolen, men jeg havde et behov for at lære faget rigtigt. Få en formel, en nøgle.
Laura Drasbæk kom ind på teaterskolen i tredje forsøg, og det var dér, hun mødte sine børns far, kollegaen Gerard Bidstrup.
– Jeg blev gravid, et halvt år efter at jeg var færdig på skolen, hvilket var en virkelig dårlig idé, for jeg kom aldrig rigtig helt tilbage. Karrieren har langsomt taget form, men strategisk ville det have været smartere at vente nogle år med at få børn. Jeg havde bare så travlt med det hele, og jeg har altid villet have børn, og så er det meget sigende for mig at ville det hele på én gang. Det er jeg ved at blive bedre til at afstå fra, og det er virkelig en lettelse. Der er meget, jeg forstår nu, som havde været godt at kunne orkestrere tidligere i livet. Men sådan er det vel med erfaring: Man får den ofte af at dumme sig.
Brød kærligheden op
Når man googler Laura Drasbæk, handler størstedelen af artiklerne om hende om hendes mænd. ”Laura Drasbæk taler ud om sine mænd”; ”Jeg fortryder ikke mine mænd”; ”Det ved jeg om mænd”.
– Jeg har ikke ord for, hvor anstrengende det er, at jeg til evig tid skal fremstå som sådan en forvrænget udgave af det, jeg er. For der er ikke noget, der ligger fjernere fra mig end at være sådan en, det hele handler om mænd for. Men af en eller anden grund har fokus været på mine forhold. Nu bliver jeg 44 næste gang, så på et eller andet tidspunkt bliver det forhåbentlig uinteressant!
Men hvad er det med de mænd?
– Der er en sandhed i, at der var en periode i mit liv, hvor det med mænd dikterede mit liv meget, fyldte meget. Jeg blev ikke skilt, fordi jeg selv skulle noget andet – jeg blev skilt, fordi jeg mødte en anden mand. Jeg har ladet mig styre af min betagelse af hankønnet, og jeg har altid haft en kæreste, så det dér med selv at kunne bruge en boremaskine og holde det lidt fra døren, det har jeg virkelig haft brug for.
– Jeg har det rigtig godt med min eksmand Gerard i dag, men jeg lever med en dårlig samvittighed over den måde, jeg håndterede skilsmissen på. Jeg brød en tryghed og en kærlighed op og forlod mine børn halvdelen af tiden, og det er bare grundlæggende forkert at forlade små børn. Jeg har altid syntes, det var svært at finde ud af, hvornår man skal følge sit hjerte, og hvornår man skal lytte til fornuften, og jeg har nok været for impulsiv og for lystdreven. Det, jeg har lært, er, at dér, hvor impulsen er, ikke nødvendigvis er dér, hjertet er. Det er komplekst, og det er stadig en opgave at håndtere. I dag er jeg dér, hvor jeg bedre kan se det store billede, men det har taget mig mange år. Og jeg ærgrer mig over, at jeg var så ung, at jeg ikke lige kunne holde hesten og tage det roligt. Alting skulle være huhej vilde dyr, og det var på bekostning af mine børn og vores familie.
LÆS OGSÅ: Tove ditlevsen: "Selvom man er elsket kan man godt føle sig alene"
Depression og forelskelse
Det korte af det lange var, at Laura Drasbæk blev vildt forelsket i en anden – nærmere bestemt rocksangeren Kasper Eistrup fra Kashmir – da familielivet med mand og to børn gik allermest op i bleer, madpakker og indkøb. Så hun forlod familien, blev gift med Kasper Eistrup, men skilt fra ham igen efter kun knap et års ægteskab.
– Det at påvirke andre menneskers liv så meget – især dem, man elsker allerhøjest – gjorde, at jeg var igennem en form for depression i nogle år. Samtidig med at jeg var meget forelsket – det var helt skørt. Det har farvet mine børns virkelighed, at de har skullet flytte fra det ene sted til det andet hele deres liv, og for mig er det et livsvilkår at vide om mig selv, at jeg kunne svigte det menneske, jeg var mest forbundet med: Drengenes far. Det er en ubehagelig ting at se i øjnene. Men jeg tror – og håber – at det kan gøre mig til et bedre menneske hen ad vejen. Et menneske, der lærer af sine fejl. Man begår fejl over for de mennesker, man elsker, og så må man prøve at rydde op. Jeg kan ikke ændre fortiden, men jeg har læst bøger, jeg ellers aldrig ville have læst, og bearbejdet nogle ting, jeg ikke ville have kigget på, hvis ikke jeg havde skullet håndtere det her.
Fortryder du, at du blev skilt?
– Nej, men jeg fortryder håndteringen af min skilsmisse. Og jeg var ikke et sted, hvor jeg kunne yde Kaspers og min relation, som var noget smukt og unikt, retfærdighed. Jeg kunne ikke honorere det møde ordentligt, fordi jeg var så ulykkelig over det med mine børn – og over at have såret Gerard. Han har fyldt rigtig meget og gør det faktisk stadig, men det er på en eller anden smukt og helt rigtigt, at det er sådan. Det bekræfter for mig, hvor stor kærligheden var, og det føles vigtigt. Det er livsbekræftende, at jeg ikke slipper, og jeg kan lide tanken om at have min historie med mig på godt og ondt. For det er den, der former mig.
– Gerard er helt forbi det i dag, han bor ikke langt herfra, og der er meget lykke og harmoni i forhold til børnene, så jeg er nok den eneste, der hænger på den stadigvæk, smiler Laura.
Hun og hendes nuværende kæreste, instruktør og stuntman Lasse Spang Olsen, talte om at flytte sammen, men endte med ikke at gøre det.
– Vi ses, når det passer, og det fungerer helt perfekt. Jeg synes, jeg har været så meget igennem, at mit fokus er skiftet. Jeg får ikke familie på den måde igen, og jeg har andre prioriteter nu. Nu er det mig og mine drenge – så må alt andet komme i anden række. Så på en måde er jeg tilbage ved udgangspunktet: Jeg kan lide, at mit liv er alene … ligesom da jeg var barn.
LÆS OGSÅ: Sanne Gottlieb: "Jeg ville ønske, at jeg var gået efter den første lussing"