Stil
8. maj 2018Broder en fin sommerdug
Den fine dug med korsstingsbroderi vil pynte på sommerbordet, og så er den alletiders måde at få brugt broderigarnrester på!
Af: Anne-Marie Øby

Foto: Anders Norrsell. Design: Astrid Helleblad
Mål: 36 x 75 cm Du skal bruge 42 x 81 cm hørlærred med ca. 10 tråde pr. cm. DMC Moulinégarn, rester i forskellige farver – vi brugte: 2 grønne nuancer, cerise, 3 rosa nuancer, 2 lilla nuancer, 3 blå nuancer + gult.
Sådan gør du Start broderiet i et hjørne – 4,5 cm inde fra kanterne. Brodér med hele korssting og 3 deltråde i nålen over 2 x 2 tråde i stoffet. Brodér det ønskede antal blomster og stilke efter diagrammet i forskellige farver. Pres det færdige broderi fra bagsiden. Pres 1,5 + 1,5 cm ind hele vejen rundt og sy fast med små kastesting.
