Michèle Bellaiche: Jeg kunne ikke blive ved med at ignorere, hvad jeg følte

Michéle Bellaiche tog en stor beslutning

I januar i år sprang Michèle Bellaiche, 46, ud af vante rammer. Efter næsten 12 år som fast vært på ”Go’ aften Danmark” gik hun ind og sagde op. Uden at vide, hvad reaktionen ville blive. Uden at vide, hvad hun så skulle.

– Igennem længere tid havde jeg gået med en følelse, der kom snigende og pressede sig mere og mere på, fortæller hun, - nemlig: ”Hvor længe skal jeg blive ved?”, ikke med at lave tv, men med at lave ”Go’ aften Danmark”. Hver gang tanken dukkede op, prøvede jeg at skubbe den væk. For hvad bildte jeg mig egentlig ind? Jeg havde verdens bedste job. Jeg havde frihed. Tjente gode penge...

Hun tøver. For hun ved godt, at hun taler ud fra et privilegeret sted i livet. Hun var ikke dødtræt af sit arbejde. Hun var ikke kørt helt ned. Hendes økonomi rystede ikke under hende. Men alligevel...

– Jeg kunne ikke blive ved med at ignorere, hvad jeg følte!

Men hun syntes, det var svært. Og sådan tror hun, at mange mennesker har det.

- De tør ikke rigtigt lytte til sig selv. Og jeg kan sagtens forstå dem. Jeg kan sagtens forstå, at mennesker bliver i et job, hvor de har det ad pommern til, eller i et parforhold, der ikke er godt for dem, eller i det hele taget sidder fast i noget, fordi de er bange. For det ER sindssygt svært. Min pointe er bare, at man dræber sin egen energi, sin kreativitet - og sin glæde også - ved at blive ved med at holde sig selv fast i, at ”nej, sådan kan jeg ikke tillade mig at føle”.

Læs også: Cecilie Frøkjær: Nu flytter jeg ind i 50'erne

Lægge katastrofetankerne væk

Da Michèle lod det blive offentligt kendt, at hun stoppede på "Go' aften Danmark", var der seere og fans, der troede, at hun helt sagde farvel til tv. Men sådan blev det ikke, selv om hun ikke anede, om det ville blive konsekvensen af at sige op.

– På et tidspunkt beslutter jeg mig for, at jeg bare er nødt til at lade være med at lade frygten styre. Jeg er nødt til at lægge alle katastrofetankerne væk: Hvad nu, hvis ingen ringer og vil give mig et andet job? Hvad nu, hvis jeg ikke har råd til at blive i mit hus?

Hun fortsætter: - Jeg vil så gerne viderebringe, at når man først får bearbejdet frygten, styrer den ikke én længere. Og SÅ er man pludselig i stand til at fokusere. SÅ kan man pludselig sige: ”Okay, hvad vil jeg egentlig?!” Det er så befriende at slippe frygten.

Her finder du: 7 tips til at lære at tackle din frygt

Nye muligheder

Da hun først havde turdet at sige op, dukkede der pludselig nye muligheder op.

For det første sagde TV2 ikke bare ”farvel og tak” til hende. Hun er stadig tv-vært, men er nu tilknyttet TV2 som freelancer og vil dukke op på skærmen i forskellige programmer, bare ikke i helt samme omfang som før.

Til gengæld skal hun også noget andet. Og det er nyt. I skrivende stund er det også stadig lidt hemmeligt. Men hun er hyret ind og skal begynde et nyt arbejdsliv ved siden af det som tv-vært. Et arbejdsliv, hvor hun skal være en af spidserne i en nystartet virksomhed med navnet LivePeople. Og idéen er faktisk hendes egen.

– Der er en utrolig timing i, at stort set samtidig med at jeg siger op, bliver jeg kontaktet af en chef, som jeg havde luftet en forretningsidé for for længe siden. Men så, uden at han vidste, at jeg netop havde sagt op, melder han sig på banen og siger: ”Nu er vi klar til at rykke på din idé!”

Prorektor Lykke Friis: Kæmp for det, der bringer dig videre

Sygdom og død

Det har haft betydning for de tanker, hun har gået med, og beslutningen, hun endte med at tage, at hendes mor blev syg, fik konstateret kræft – og senere døde i marts i år.

Michèle sad i tv-studiet på TV2 og sendte live fra Oscar-festen den nat, hendes mor døde.

– Hun havde været syg i et lille halvt år, og de sidste to måneder gik det hurtigt ned ad bakke. Naturligvis vidste jeg ikke, at hun ville dø den nat. Men det gjorde hun. Når jeg ser tilbage på det, tænker jeg: Jamen, selvfølgelig gjorde hun det. Det meste af hendes liv har været optaget af film, og hele sit liv var hun denne her stilfulde dame, som selv sad med i salen sammen med alle stjernerne til Oscar-festen tre år i træk. Hun snød os jo alle sammen ved at dø lige netop på Oscar-natten. Men på den anden side giver det total mening.

Om jeg er stolt af hende?

– Om jeg er stolt af hende? Ja, dét må man sige! På et tidspunkt sagde jeg: ”Hold kæft, mor, du har haft det vildeste liv, altså”. For det havde hun jo! Først hjemmegående i ti år og derefter konsulent i filmbranchen, en karriere, der varede i næsten 40 år og bragte hende verden rundt for at promovere danske film.

- Tænk, hvis min mor ikke havde takket ja dengang, hun fik tilbudt et job på Det Danske Filminstitut. Hun kunne sprog og underviste i fransk på aftenskolen. Men hendes selvtillid var ikke den største. Hun kom hjem og sagde: ”Det kan jeg da ikke”. Min far sagde til gengæld: ”Prøv det dog. Hvad er det værste, der kan ske?” Og så sprang hun ud i det. Og fik jo et fantastisk liv ud af det. Og det gjorde hun, fordi hun turde tage chancen.

Obs. HVAD det er, Michèle Bellaiche skal lave sideløbende med, at hun er tv-vært på freelancebasis, afsløres formentlig inden længe. Følg med i pressen.