Familieterapeut: Sådan får du et godt forhold til din eks

Sådan får du det bedre med din eks

”Elsk din eks – en kærlig måde at være skilt på”. Titlen på familieterapeut Anna Prips nye bog kan vække undren og måske ligefrem virke provokerende. For kan man virkelig det? Og orker man at gøre forsøget?

– Jeg har flere gange fået reaktionen: ”Den bog gider jeg altså ikke at læse”. Men så er det måske i virkeligheden et hint om, at man netop bør læse den, siger Anna, der godt ved, at titlen kan vække anstød.

Hun mener selvfølgelig ikke, at man skal elske sin eks i romantisk forstand. Hun tror derimod godt, at vi kan lære os selv at rumme en eksmand eller ekskone på en respektfuld og måske ligefrem kærlig måde.

– Det kan synes svært, især hvis bruddet har været kompliceret. Men husk på, at I har været venner, livspartnere og fortrolige engang, og I er måske også nødt til, for eksempel på grund af fælles børn og evt. børnebørn, at have noget sammen fremover. Og så er det altså nemmere at bygge en relation på venskab og respekt, siger Anna og understreger, at den gode relation kræver, at man er villig til at lytte, gå på kompromis og ikke mindst til at kommunikere respektfuldt.

– Mange oplever, at det er svært at være 100 procent ærlig over for en eks. For så tror vi, at vi bliver skydeskive for alt muligt. Men ofte viser det sig, at hvis den ene tør åbne sit hjerte og vise sårbarhed, så reagerer den anden konstruktivt på det. Og det er det, jeg appellerer til i bogen: Forsøg at holde dit hjerte åbent. Det er noget, vi alle sammen kan, men ofte ikke tør.

Når Anna taler om en kærlig relation, tror mange fejlagtigt, at hun taler om et forhold, hvor vi altid smiler, er glade og enige om alt. Og det er ikke sandt, forklarer hun.

– For mig er kærlighed både at kunne sige til og fra. Det er ikke kærligt at sige ja til alt. Vi er nødt til også at kunne sige nej. Det er svært for mange af os, for i vores kultur er det sådan, at grænsesætning har en negativ klang.

LÆS OGSÅ: Venner efter skilsmissen: Jeg elsker stadig Jan - bare ikke på den måde

Følelseskaos

Man siger, at det tager et par år at komme sig efter en skilsmisse, og det er nok ikke helt skævt, mener Anna, der igennem årene har hjulpet mange par, enten med udfordringer i forholdet eller med det at gå fra hinanden på en ordentlig måde. Det hun kalder at ”gå fra hinanden sammen”.

– At blive skilt er et følelseskaos. Det, mange oplever, er, at man skal overleve, samtidig med at man skal tage sig af sine børn, passe sit arbejde, sin omgangskreds og i det hele taget få al hverdagspraktikken til at gå op. Det er en kæmpeopgave, og en skilsmisse kan få mange grimme følelser i spil. Hvem tør for eksempel indrømme, at man har råbt ad sin eks? Eller været nærig. Det er meget nemmere at projicere det over på den anden part, siger Anna, der arbejder med det afsæt, at et problem findes i relationen og ikke i den enkelte person.

– Når vi bliver skilt, tror vi, at vi skal lukke ned, både fysisk og mentalt. Vi er sårede og i smerte. Måske er vi blevet valgt fra, måske har vi selv valgt fra. Vores følelser forsvinder ikke bare, når beslutningen om skilsmisse er truffet. Og når man står der midt i krisen, er det svært både at kunne registrere, hvad der sker i én selv og i andre. Det at føle empati bliver en uoverkommelig opgave. Og det skal man tilgive sig selv for, mener Anna.

En livskrise

– Når vi kommer i krise, så reagerer vi på andre måder, end vi plejer. Nogle gange kan vi ikke kende os selv og bliver meget utrygge over vores egne reaktioner. En skilsmisse er ofte både en livskrise og en identitetskrise. Og vi ændrer nærmest personlighed, når vi bliver hårdt presset igennem længere tid. For så udløser vi langtidsstress­hormonet kortisol, som har den effekt, at vi bliver ved med at være i alarmberedskab. Det betyder ofte en af tre ting: Enten flygter vi, tager kampen op eller spiller døde. Det sidste betyder overført til moderne mennesker, at vi for enhver pris undgår konflikter. Uanset hvad skal vi forsøge at få kortisolen ud af kroppen igen efter en belastet periode.

Man kan aktivt gøre noget for at genfinde sin indre ro med vejrtrækningsøvelser eller motion – men det skal ikke være hård motion, der ligefrem kan øge indholdet af stresshormon. En gåtur i det fri er langt bedre, råder Anna.

Sådan får du det bedre med din eks:

• Find modet til at turde være sårbar. Åbner du dit hjerte, vil du inspirere din eks til at gøre det samme.
• Det er helt i orden at sige nej og sætte grænser. Det er ikke kærligt at sige ja til alt.
• Bliv bedre til at sige pyt, hvis han eller hun f.eks. endnu en gang har glemt at vaske børnenes tøj.
• At blive skilt på en kærlig måde kan også være at gå tilbage og justere på noget. Vi kan ikke gøre ting om, men vi kan gøre noget andet fremadrettet.
• Bevar kommunikationen. Hvis du holder op med at kommunikere med din eks, så er det dig, der vælger at optrappe konflikten imellem jer. Man ved, at skilsmissebørn, hvis forældre ikke har en ordentlig kommunikation, klarer sig dårligere fagligt og socialt.
• Skal I mødes for at tale, kan det være en gode idé at vælge et sted at mødes, som er ”neutral grund” for jer begge.

LÆS OGSÅ: Psykologens tips til at komme igennem en skilsmisse

Om Anna Prip:

• Familieterapeut og bl.a. kendt fra flere dokumentarer på DR om skilsmissebørn
• Har skrevet bøgerne: ”Elsk din eks - en kærlig måde at være skilt på”, ”Mit liv som delebarn” og ”Mit liv som deleteenager” – de sidste to har Anna skrevet sammen med psykolog Renée Toft Simonsen
• Rådgiver på delebarn.dk. og foredragsholder
• Fraskilt og mor til en søn på 22