Brev til Nikoline Werdelin: Jeg blev overfuset af racercyklist

Kære Nikoline Werdelin

Jeg følger med i din brevkasse og har læst flere indlæg om god opførsel på nettet – eller mangel på samme, både når det gælder dating og almindelig kommunikation. Jeg mener dog ikke kun, det gælder digitalt. Jeg bor i København og cykler en del, og på cykelstierne er der virkelig brug for mere pli. Selvfølgelig kan man også møde en taxa eller varevogn, hvis chauffør er lidt for frisk, men faren er størst blandt cyklisterne selv.

Forleden blev jeg næsten væltet af en midaldrende mand i Tour de France-udstyr, der i fuld fart maste forbi mig, selv om pladsen var knap. Jeg blev forskrækket og råbte ad ham, og det fik ham til at stoppe og overfuse mig. Jeg vil slet ikke gengive alle de ubehagelige ord, han væltede ud over mig, og jeg stod lamslået tilbage. Et øjeblik troede jeg, at hpan ville slå mig.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg savner digital pli

Det er kun et eksempel, for jeg er dagligt vidne til cyklisters aggressive fremfærd, og det gælder både racercyklister, der mener, alle bør vige for dem, unge kvinder, som verdensfjernt sejler af sted med musik i ørerne, og forældre med cykelvogn, der gerne fylder hele cykelstien. Kommer man lidt på tværs af dem, får man med grovfilen, for hele verden er jo til for dem ...

Det er sørgeligt, at det er blevet acceptabelt at overfalde andre verbalt på den måde, og jeg ville ønske, man kunne ændre den udvikling. Er det mig, der er blevet gammel og sart?

Hilsen, Karin, 53

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Mine venner er nærige med værtindegaven

Kære Karin

Jeg giver dig fuldkommen ret. Nu kender jeg kun forholdene på de københavnske cykelstier, men jeg cykler kun, når jeg har overskud og ”fedt på nerverne”. Ellers går jeg, tager bussen eller metroen. Jeg tænker ikke, at det er, fordi jeg er blevet gammel – men at det er, fordi jeg har en følsomhed, som gør, at jeg kan nyde mursejlernes dans over skrænten, at jeg opdager, at pindsvinet har fået unger, at der ligger en lille rødkælk på rede i skuret og at feriebarnet på 4 er sur, fordi han ikke må komme ned og fiske krabber før frokost. At have åbne sanser over for små ting gør jo, at det er svært at håndtere larm, fuld fart, den stærkeste overlever og skældud.

Der er også den simple grund, at jeg har mit liv og min førlighed så kært – der skal en vis fandenivoldskhed til for at udsætte sig for en pæn risiko for et brækket kraveben, en alvorlig hjernerystelse og en skulder af led.

Hvad der sker med temperamenterne i trafikken, ville jeg gerne spørge en hjerneforsker om. Måske skal der så meget adrenalin til at være blød trafikant i høj fart, at aggressionerne kommer til at sidde yderligt hos de lycraklædte cyklister. Men man skal ikke skue hunden på hårene. Jeg selv ligner en almindelig, grånende dame på vej mod de 60 med cykelhjelm og to kurve med økovarer. Men en af de gange, jeg uretmæssigt blev skældt ud, blev jeg på et splitsekund den farligste på hele cykelstien. Jeg råbte de vildeste bandeord (som jeg slet ikke vidste, jeg kendte!) og truede manden med tæsk! Det tog lang tid at falde ned bagefter – og min mand er bange for, at det sker igen, og at nogen nikker mig en skalle.

Nå. Men hellere ville jeg nu have sikre cykelstier med smil, hensynsfuldhed, venlige håndtegn og overholdelse af færdselsreglerne.

Mange hilsener,
Den grå panter

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Vi kan ikke følge med i gaveræset

Vil du skrive til Nikoline Werdelin og bede om et råd?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.