Sarah Zobel: "Jeg skal lige lande efter mit brud nu"

Interviewet med Sarah Zobel er en del af feminas sommerserie om TID

DET HAR JEG IKKE TID TIL!

Sarah Zobel ved præcis, hvad livet er blevet for kort til. Hun svarer på et nanosekund:

– Jeg har ikke tid til at gå for meget op i, hvad andre tænker om mig, eller hvilke holdninger de har til mig. Og tro mig … mit liv og min familie og mit efternavn er INDBEGREBET af alverdens holdninger. Men jeg er efterhånden blevet for gammel til at tage for meget af det negative ind. Jeg har heller ikke tid til at gå for meget op i, om jeg omgås ”de rigtige” mennesker, rejser ”det rigtige” sted hen eller tør sige til og fra over for mennesker i mit liv. Med årene lærer man at leve lidt mere indefra og ud end omvendt.

Du bliver automatisk puttet i jetsetkassen?

– Ja, for mange gør jeg. Og det er også en del af mig. Jeg har både mennesker i min omgangskreds, som har rigtig meget, og mennesker, som har rigtig lidt. Det er en blanding af alle mulige slags mennesker. Min opvækst var præget af mange forskellige slags mennesker fra meget forskellige miljøer. Så det med at gå for meget op i, hvad folk tænker om mig – det har jeg bare ikke tid til. Til gengæld vil jeg gerne bruge mere tid sammen med mine børn og dem, jeg elsker. Da jeg var i 20’erne, havde jeg så travlt med mig selv – forstået på den måde, at jeg gik meget ud, eller at jeg syntes, at den og den event måtte jeg også lige gå til. Jeg er et andet sted nu. Og jo ældre børnene bliver, jo mere har jeg lyst til at nyde tiden sammen med dem alle sammen. De er trods alt vigtigere for mig end alle mulige andre mennesker.

NUTID

Sarah Zobel er i bare tæer, store solbriller, småblomstret lang nederdel, langt, skødesløst opsat hår – boheme, ikke? Med luksus foran. Hun har en overskudsagtig energi, glider nærmest flagrende igennem rummet, ligner en, der er god til at håndtere sit livs kriser. Hun har selvfølgelig også sin faglighed med sig. Sarah er eneste ansatte i psykologi-firmaet Sarah Zobel. Hun er sit eget brand. Arbejder fra projekt til projekt. En ny bog. Videoer i samarbejde med Magasin. Instagram-samarbejder. Individuelle terapisamtaler. Efter bruddet med Burhan G er hun også eneste voksne i det nye byhus.

– Mit liv lige nu ser sådan ud, at jeg bor alene med tre børn i meget forskellige aldre. Det er selvfølgelig delt op, fordi der er to fædre. Jeg har de to store hver anden uge og den lille det meste af tiden. Jeg synes, hånden på hjertet, at jeg har haft lige lovlig mange skift de sidste fem-seks år af mit liv. Jeg trænger til noget ro. Men nu snakker vi jo også sammen forholdsvis kort tid efter mit andet brud. Det tager tid at blive hel igen. Og det her er endnu en omgang … hvor jeg skal slå rødder et nyt sted. Så tiden nu er ikke klassisk eller vedvarende. Forhåbentlig. Men det er sådan, den er lige nu for mig.

Har du været god til at håndtere de skift i dit liv?

– Uden at ville lyde rødstrømpeagtig så har jeg det sidste stykke tid fundet ud af, hvor stærk jeg egentlig er. Hvor stor en styrke man egentlig kan finde frem inde i sig selv. Jeg er blevet konfronteret med rigtig mange ting på det seneste. Både min egen utilstrækkelighed. Og selvfølgelig min sorg. Og det at miste. Jeg mistede både min mormor og min far og min kæreste inden for et år. Så den sidste tid har meget været en lektion i at miste. Men hver gang der er en læring, er der også gaver. Hvis man kan se det på den måde. Ikke fordi man bare skal fare videre og være ligeglad og sige: Så var der nok en mening med det… For det tager selvfølgelig tid at komme igennem. Man skal også bare være i det. Græde, alle de gange der skal grædes. Slå ind i væggen og være sur på livet. Men jeg føler faktisk, at savn og sorg ligesom prikker huller i hjertet, så man lettere kan give og modtage kærlighed.

TIDENS TAND

Dét udtryk har Sarah ikke hørt før. ”Hvorfor siger man tand?”, spørger hun. ”Vel fordi tiden gnaver i én”, siger jeg.

– Og en dag falder tænderne ud … At blive ældre … arh, det er en gammel model, du taler med, jeg er sgu da også vildt forfængelig. Jeg synes ikke liiige, det hele er, som det var. Maveskindet er lidt løsere efter tre gange ballon. Heldigvis er jeg genetisk godt skruet sammen – tak, mor og far. For dér HAR jeg været heldig. Folk siger: ”Aih hvad gør du?”. Jeg gør, hvad jeg kan, og resten er gener. Jeg er ikke noget supermenneske. Jeg træner. Så forfængelig er jeg. Jeg er nødt til at træne musklerne, for at der overhovedet ER nogle muskler. Der skal lidt mere til. Og så har jeg fået barn i en alder af 42 – det er lidt sent at gøre hele det move igen. Når man er 25, er det bare sju, sju, så er man tilbage i sin krop. Det er en anderledes hård proces for kroppen, når man er ældre.

Hvad med skønhedshjælp udefra?

– Når det begynder for alvor? Jeg kan da sagtens finde på at lave lidt skønhedsting, når jeg bliver ældre. DET skal jeg da ikke sige nej til. Jeg har ikke gjort noget endnu, men det vil slet ikke genere mig, hvis jeg pludselig synes, det bliver for meget.

Hun er 44. Og holdningen til skønhedsindgreb udelukker ikke en lige så klar holdning til tidens ungdomsfiksering.

– Vi har en fastlåst ungdomsfikseret kultur i Skandinavien. Når jeg f.eks. rejser til Sydeuropa, ser jeg voksne mennesker 45+ være ude til sent om aftenen på barer eller natklubber, og de hygger sig, er halvfulde og har det sjovt, og jeg synes, det er lækkert. Hvis man går på natklub i København, efter at man er fyldt 40, er man TABER. Hvad er det for noget? Vi er meget ungdomsfokuserede.

Også når det gælder sensualitet og seksualitet?

– Ja. Men samtidig vil de fleste kvinder interessant nok vel sige: ”Aih efter de 40, så blev jeg bare, du ved … en vildkat”. Seksualiteten og det, at man har roen i sig selv og stadig har lyst til sex – det bliver kun bedre eller MERE. Det er da et paradoks. Måske er det også derfor, vi kvinder faktisk lider lidt under den tid, vi lever i. Vi skal leve med så mange modsatrettede ting og forventninger til os på samme tid.

LÆS OGSÅ: Lotte Svendsen: "Jeg har fandeme aldrig haft det bedre, end jeg har det lige nu"

FREMTID

Der er en bog på vej. Om noget, Sarah som psykolog ikke tidligere har fokuseret på i sine bøger: Forældreskabet. Det er vigtigt, det har hun vidst hele tiden, men med bogen og vel også med hendes egne barndomserfaringer og de erfaringer, hun har som mor til tre i meget forskellige aldre og med to forskellige fædre, er det skåret ud i pap, at barndommen er det fundament, vi skal sætte af fra, når vi skal ud i livet. Hvis der er fugt i fundamentet, når man ikke nødvendigvis så langt. Ingen børn fortjener fugt i fundamentet. Sarah forstår udmærket, hvorfor socialminister Mai Mercado har nedsat et opdragelses-debatpanel. Forældreskabet er et stort ansvar. Hun håber, at bogen kan skabe noget ”positiv forandring” for forældre, familier og børn.

– Vi skal da have en holdning til forældreskabet, vi KOMMER ikke uden om den barndom, for den er startskuddet til resten af livet.

Hvad Sarahs personlige fremtid angår? Hun siger ærligt:

– Jeg skal lige lande efter mit brud nu. Jeg skal lige finde mig selv igen. Og så skal jeg fokusere på mine børn og mit arbejde.

Alene?

– Hm. Det har jeg det både-og med. Jeg er typen, der godt kan lide at komme hjem efter et eller andet arrangement og lave en kop te og sætte mig med en bog. Jeg kan lide den ro, der er i at være alene. Men jeg synes da også nogle gange, det er lidt trist. Aleneheden omkring éns børn kan godt være trist.

LÆS OGSÅ: Bloggeren Maj My: "Jeg bruger den energi, andre bruger på karriere, på mine børn"

Kærlighed til børn og mænd er ikke det samme.

– Det er SLET ikke det samme. Plus at jeg tror, at der er et eller andet genetisk, uragtigt i os om, at det at have børn og specielt små børn – det kræver sgu to. Helt tilbage: Jeg bliver her og puster til ilden, og du går ud og henter noget mad. Jeg tror, der er nogle knapper i os, der lyser, når vi ikke er to om det.

Så der er en knap, der lyser i dig?

– Ja, det synes jeg lidt. Det er ikke optimalt.

Der er sikkert mænd derude, der gerne vil tosomhed med dig?

– Ja. Men man skal være helet. Og uha, jeg HAR lært nu, at jeg lige skal have en pause.

Hvad har livet lært dig om kærlighed?

– IKKE EN SKID. Spørg en anden! Spørg for guds skyld en anden, jeg har ingen svar overhovedet. Hahaha … nej … man kan nå til et sted, hvor man siger: ”Jeg troede, jeg vidste virkelig meget, men nu ved jeg INTET”. Men måske er det først dér, man faktisk begynder at vide noget? Dér er man i hvert fald helt åben for at lære noget. Hvad livet har lært mig om romantisk kærlighed … er alt og ingenting. Det kan jeg skrive en hel bog om! Forhåbentlig er jeg blevet lidt klogere til næste gang. HVIS der kommer en næste gang. Hvis jeg kan overskue det … haha! Ny kærlighed tager også tid, og uden at ville lyde som en gammel sur tante, så er det bare ikke mit fokus lige nu.