Stil
12. oktober 2018

Mode: De største tendenser til sommeren 2019

Hvilke farver og tendenser kommer sommermoden 2019 til at byde på ? Se med her, hvor vi har udvalgt 5 stærke tendenser fra den nyligt afsluttede modeuge.
Af: moderedaktionen
modetendenser 2019

Foto: PR

5 stærke tendenser til sommeren 2019:

1. Farveforelskelse

Ganske klassisk for sommermoden kommer farverne også tilbage til næste år, men modsat de sidste års lidt mere afdæmpede farvepalette, bliver der skruet op for farvestyrken i sommeren 2019. Hop ombord i de stærke farver på (endnu flere) blomstermønstre, bolsjestriber og prints, alt sammen i florlette materialer – og kombiner dem med sneakers og badesandaler.

modetendenser 2019

Fra venstre: Rodebjer, Stine Goya, Munthe, Hofmann Copenhagen, Brøgger.

2. Globetrotter

Selvom du ikke skal på vandretur, skal du alligevel hoppe i det praktiske tøj næste år. Det praktiske look var en stærk trend under modeugen med masser af safariskjorter, vindjakker med lommer og vandrestøvler.

modetendenser 2019

Fra venstre: Blanche, Lovechild 1979, Ganni, Holzweiler, Holzweiler

LÆS OGSÅ: 25 webshops, du skal kende

3. Det skræddersyede look

Det bliver nemt at se stilet ud i sommeren 2019, for der var masser af afslappede suits på catwalken med habitjakker, løse shorts og frem for alt behagelige snit med bløde skuldre.

modetendenser 2019

Fra venstre; Designers Remix, Muf10, Lovechild 1979, Mark Kenly Domino Tan, Lovechild 1979.

LÆS OGSÅ: De 7 største tendenser dette efterår

4. Himmelblå

Den himmelblå farve var ikke til at komme udenom under modeugen. Brug den på festkjolen, de vide bukser eller dunjakken – der er frit valg på alle hylder.

modetendenser 2019

Fra venstre: Stine Goya, Resume, Saks Potts, Mykke Hofmann, Designers Remix.

5. Gul – i mange nuancer

Gul er ikke altid den nemmeste farve at bruge, men står det til designerne, bliver gul en af næste sommers allerstørste tendenser. Heldigvis kommer den i mange nuancer – fra sart gul til helt neonfarvet, så der skulle være en chance for at finde en klædelig nuance.

modetendenser 2019

Fra venstre: Lovechild 1979, Mykke Hofmann, Blanche, Baum und Pferdgarten, Hofmann Copenhagen.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også