Brev til Renée: Jeg føler mig som gæst i min kærestes liv
Kære Renée
Jeg har en sød kæreste, som jeg har været sammen med i fire år, men jeg er i tvivl om fremtiden. Vi har længe talt om at flytte sammen, men vi kan ikke blive enige om hvor og hvordan. Da snakken første gang faldt på, hvor vi skulle bo, havde min kæreste en forventning om, at jeg flyttede hjem i hans hus som lejer. Men jeg vil ikke bo i hans hus, fordi jeg ved, at han ville have det svært ved at ”give mig plads”, så jeg kunne føle mig hjemme. Og skulle han dø, ville jeg ikke kunne blive boende i huset, fordi børnene arver det. Vi blev derfor enige om, at han skulle sælge huset, og at vi skulle finde en lejebolig sammen.
Det er dog endnu ikke sket, for han vil kun, hvis det er gennem et boligselskab, og der er lang ventetid. Når vi ikke bor sammen, føler jeg mig som gæst i hans liv, og det dræner mig, for intimiteten mangler. Vi har det sidste år hverken sovet under samme tag, givet hinanden julegaver eller haft sex. Jeg ved, at han har problemer med libidoen, men han holder bare op med at ”ville mig” i stedet for at snakke med mig om det. Lige nu føler jeg ikke, at vi har en hverdag sammen, og det har jeg brug for, vi får. Jeg savner hans nærvær og har mange gange forsøgt at snakke med ham om, hvordan jeg har det, men der sker intet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu, for jeg kan mærke, jeg tøver med at give slip på ham, men jeg kan også kan se, at vi kunne have noget godt sammen. Jeg er nødt til at have ham med i bussen, hvis vi skal køre sammen, men det virker ikke, som om han har lyst til at stige på.
Kærlig hilsen En tvivlende kæreste
LÆS OGSÅ:
Jeg er i tvivl om, om min kæreste er værd at vente påKære tvivlende kæreste
Jeg kan nu godt forstå, du er i tvivl, for din kæreste virker en smule fastlåst og ja, desværre uvillig til at ændre på meget, så I begge to kan opleve at være i en tilfredsstillende og kærlig relation. Jeg har tænkt over det, du skrev om, at han først kun ville flytte sammen med dig, hvis du flyttede ind hos ham som lejer, og på den måde beskyttede sine børn. På sin vis er det en naturlig måde at tænke på i forhold til éns børn, på den anden side er det måske ikke så kærligt over for dig. Nu har I så kendt hinanden i længere tid, og han har ændret holdning og vil gerne flytte sammen med dig i en lejet bolig. Problemet med det er, at der er lang ventetid på den slags, og du er ved at miste tålmodigheden. Det med at flytte sammen og være gæst i hinandens hjem er kun den praktiske del af jeres forhold, og jeg synes i grunden, de andre ting, du skriver om, er mere alvorlige og vigtige.
Du fortæller, at I ikke længere sover sammen, og at I heller ikke har noget seksuelt sammen, bl.a. fordi din kæreste har udfordringer med sin libido. Om det tænker jeg, at man sagtens kan sove sammen, nusse og kysse og holde om, selv om han ikke kan gennemføre et samleje. Måske er der noget helt basalt i jeres måde at være kærester på, som I skal have kigget på? På en måde virker det forhold, du beskriver, mere som et venneforhold end et kæresteforhold ... Ikke at der er noget som helst galt med det, men det kan godt gå hen og virke nagende på dig, hvis du har forventninger om et kæresteforhold, og din kæreste er tilfreds med lige nøjagtig det forhold, I synes at have nu ... Hvis det er sådan, det forholder sig, vil der hele tiden være inkongruens i jeres forhold på den måde, at du ønsker og forsøger at arbejde hen imod et forhold, der har mere karakter af at være kærester med sex og kærtegn, mens han forsøger at få det forhold, der passer ham, og som ikke stiller kæreste-krav.
Så det, jeg tænker er essentielt for dér, hvor I er nu, er, at I får jer en samtale, hvor I helt enkelt sørger for at få forventningsafstemt. Det kan være, du tænker, at det har I da gjort, og at I er enige, men nogle gange kan vi godt gå rundt og tro, det er sådan, og når så man kommer lidt i dybden, opdager man, at man i virkeligheden er langt fra hinanden, i forhold til hvad man ønsker af et kæresteforhold. Jeg vil derfor foreslå dig, at I får hjælp til den øvelse af en professionel psykolog. Det foreslår jeg, fordi I har været kærester længe uden rigtig at få afklaret nogen af de ting, du længes efter at få afklaret. Du skriver, at du trækker dig, men på samme tid savner du nærvær og intimitet, de to ting er jo modstridende og tyder på, at du måske kan være usikker på, hvorvidt du er elsket, og den slags følelser kan være smertefulde at leve med. Også det vil en professionel psykolog kunne hjælpe med, og det er nødvendigt, for som du selv skriver: Hvis I skal køre sammen, er I nødt til at være om bord på samme bus.
Kærlig hilsen RenéeSkriv til Renée
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til
. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.
Meget mere RenéeHer kan du finde tidligere svar fra Renée
. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
