Nem øvelse til dig, der er udmattet og har hovedpine, fordi du sover for lidt
Foto: Sarah Williams og Panthermedia
Problem: Du er udmattet og har hovedpine, fordi du sover for lidt
Med små børn er det naturligt at få for lidt afbrudt søvn. Man kan blive helt ør af udmattelse! Når man har sovet for lidt, begynder man også at hyperventilere på en ubehagelig måde, og man kan have brug for hjælp til at afbalancere forholdet mellem ilt og kuldioxid for at få ro på.
LÆS OGSÅ: Så meget søvn mister nybagte forældre om året
Øvelse: Sugerørsvejrtrækning
Øvelsen virker mod ubevidst hyperventilation og giver ro og klarhed ved at sænke iltprocen-ten i blod og hjerne. Den får kroppen til at slappe af og slippe spændinger – fx hovedpine.
Sådan gør du: Træk roligt vejret ind, helst gennem næsen. Forestil dig, at du tager et sugerør i munden, så du spidser læberne. Pust ud gennem de spidsede læber og mærk, at der er lidt modstand på. Træk vejret ind gennem næsen på 2 sekunder. Hold en naturlig pause på cirka 2-3 sekunder og pust ud på 4-6 sekunder. Gentag øvelsen op til 30 gange – og stop, hvis det er ubehageligt.