Ekspert: Frihedens pris kan være høj, når du forlader et trossamfund

Susanne Benderfeldt: Så store konsekvenser kan der være ved at forlade et trossamfund

For 16 år siden forlod Susanne Benderfeldt Jehovas Vidner og uddannede sig til psykolog. Hun ved altså både fra egen krop og som professionel terapeut, hvilke kvaler man som frafalden tumler med. Hun understreger dog, at intet er sort-hvidt. For det varierer, hvilke bekymringer den enkelte frafaldne har inde på livet.

– Ensomheden går igen. Siger du farvel til troen, bliver du isoleret socialt og mister dine relationer. Jeg prøvede det selv. Fra at have en fyldt uge med sammenkomster og gøremål med venner i troen sad jeg pludselig med en tavs telefon og en tom kalender. Man står alene uden erfaring i at søge kontakt og opbygge venskaber, forklarer Susanne og peger på endnu en udfordring, flere trækkes med:

Udelukkelse

– Skyldfølelsen kan være tyngende, når du er opdraget til, at alt i dit liv er dit valg. Også at tage afsked med en tro med klare regler for, hvordan man bør leve. Så bliver det din egen skyld, at du ikke længere ser din familie.

Hun tilføjer, at en sekt også kan være politik. Som med 1970’erbørn, der forlod et venstreorienteret miljø og siden blev set skævt til og var uvelkomne.

LÆS OGSÅ: Maria brød med Jehovas Vidner: Værst er at miste sine børn

– I Jehovas Vidner kaldes det for udelukket. Det er mere kompliceret end som så, for du bliver ikke nødvendigvis udelukket ved at forlade troen. Nogle kan stadig ses med deres familier. Men ofte bliver kontakten ­betændt og utryg. Familien undlader ikke at gøre dig opmærksom på, hvor forkert du lever. Du er brændemærket og uden for fællesskabet, styret af frygt for, at Jehova er vred på dig, fordi du er trådt ved siden af og er faldet i unåde. Den ­grundlæggende måde at tænke på om sig selv er præget af lav tillid til egen dømmekraft, er Susannes erfaring. At overvinde det og ikke se sig som én, der fejler, kan være en lang proces.

– Jeg er én, der let begår fejl. Jeg er et skyldigt menneske og en klovn til mange ting. Sådan en tankerække virker nedbrydende og holder dig i et jerngreb. Så stoler du ikke på dig selv, føler ikke, du er god nok og værd at holde af. Med alt dette i bagagen er der grobund for et lavt selvværd. Du har længe svært ved at se, at du har gjort det rette ved at forlade troen. For nogle kan en ubevidst strategi være at holde op med at føle noget. Alt dette kan omverden ofte ikke forstå, når du burde føle dig lykkelig over at være sluppet fri af en masse snærende bånd, siger Susanne Benderfeldt, der som psykolog prøver at lære de frafaldne at se tingene udefra på en mere realistisk måde:

– Også ved at give plads til berettigede følelser som vrede. For eksempel over, at dine forældre ikke var der for dig, fordi de satte Jehova og troen først. Det vil være et vendepunkt for de fleste at komme i kontakt med naturlige, basale følelser, der ikke var legale i troen. I stedet har den påstået at have en endegyldig sandhed, som du er blevet hjernevasket med gennem opvæksten.

– Prisen for frihed til at leve det liv, du vil, betales dyrt med ikke længere at se familie og venner. Den største smerte er ikke længere at se sine børn. Mange græder derfor meget i den første lange tid, selv om de frivilligt har valgt at forlade religionen. Nogle går endda tilbage af samme årsag.

Det er forskelligt, hvordan omverden reagerer. Heldigvis viser de fleste forståelse og synes, det er imponerende, hvad personen har stået igennem:

– Det kan sammenlignes med at miste sin familie i tsunamien. Det sker ved ét hug.

LÆS OGSÅ: Fortryder du noget? Vær tro mod dig selv

OM SUSANNE BENDERFELDT

Psykolog med egen praksis samt tilknyttet foreningen Eftertro.dk for frafaldne og tvivlere i fundamentalistiske trossamfund.

Privat: Hun er 55 år, bor i Silkeborg og har en kæreste. Har to voksne børn fra sit tidligere ægteskab, og de er ikke Jehovas Vidner.

Psykolog Susanne Benderfeldt beskriver i bogen ”Vorherres lille vidne” en opvækst i Jehovas Vidner, som hun forlod.