Sådan tackler du 4 store — men helt almindelige — bekymringer
Foto: Panthermedia
Sådan tackler du 4 helt almindelige bekymringer
Vores bekymringer ændrer sig ofte alt efter vores livssituation, alder og de udfordringer, vi står overfor. De angstfyldte tanker er helt normale og til en vis grad uundgåelige, men giver vi bekymringerne for meget plads, kan de blive hæmmende for vores livskvalitet.
Derfor kan det være en hjælp at arbejde med, hvad vi helt konkret kan gøre for at tackle bekymringerne bedst muligt. Vi slipper ikke for dem, men vi kan selv gøre meget for, hvordan vi griber dem an.
Her får du autoriseret psykolog Birgitte Bille Hansens bud på, hvordan du forholder dig til fire store – men meget almindelige – bekymringer for kvinder, når vi ikke er helt unge længere.
Bekymringer om pensionslivet
Hvordan skal det gå, når jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet? Hvem er jeg, når jeg ikke er på arbejde? Kan jeg få tiden til at gå, når jeg går på pension? Vil jeg føle, at jeg ikke er noget værd? Hvordan kommer min hverdag til at se ud? ...
Står du over for at skulle forlade arbejdsmarkedet i den nærmeste fremtid, så kender du sikkert til nogle af disse tanker.
- Friheden er skræmmende. Mange oplever, at de måske halvvejs inde i deres arbejdsliv kan komme til at tænke ”hold nu op, er der virkelig 20 år tilbage!?” og virkelig glæde sig til den frihed, som pensionslivet indebærer. Men når vi står over for det åbne landskab, som kun kan tage form af det, som vi selv skaber, så kan det være meget angstprovokerende, siger Birgitte Bille Hansen, som understreger, at overgangen fra arbejdsliv til pensionstilværelse er en udviklingsovergang, som vi ofte underkender både betydningen og udfordringen af – så der er ikke noget at sige til, hvis vi kan finde den skræmmende.
LÆS OGSÅ: 5 gode råd til livet som pensionist
Siden 6-årsalderen har vi været i gang med at uddanne os, og livet har været en lineær bevægelse af ting, vi har skullet. Så når vi forlader arbejdsmarkedet, bliver der et kæmpe tomrum, og den struktur, som har været kendetegnende for hele vores liv, bryder fuldstændig sammen.
- Men vi har alle sammen brug for struktur. Den allerstørste udfordring, når vi forlader arbejdsmarkedet, er at få skabt struktur i noget, som egentlig er strukturløst. Og der handler det om, hvordan vi får erstattet vores arbejde med andre meningsfulde ting i vores liv. Men for at kunne det bliver vi nødt til at være stærkt forankret i nogle andre værdier - i stedet for at lade arbejdsmarkedet definere, hvem vi er, så skal vi have et solidt tag i, hvad der egentlig giver os livskvalitet, siger Birgitte Bille Hansen.
Det kan dog være en svært lige at vide, for måske har man ikke tænkt synderligt meget over, hvem man er, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet — og hvilke ting der faktisk giver en livskvalitet.
- Men det er noget, man kan øve sig i at finde frem til. Prøv for eksempel at spørge dig selv: ”Hvor kan jeg mærke mig selv i noget, der ikke har noget med mit arbejde at gøre? Hvor ligger mine passioner? Havde jeg nogle passioner engang, som jeg måske kan støve af og tage op igen, eller kan jeg søge ind i et fællesskab, som er båret af energi?”
Det kan dog være en stor opgave, hvis man føler, at man er helt på bar bund, og her kan samtaler med en psykolog eventuelt være en mulighed.
- Det kan være en hjælp at se en professionel, der kan stille de rigtige spørgsmål og hjælpe dig med at få overblik over din livshistorie og hvilke værdier, du har levet dit liv efter. Og dét kan så hjælpe dig i retning af, hvad det er, du har mulighed for at udfolde, når du ikke skal passe ind i den arbejdskasse, som du har været i i mange år, fortæller Birgitte Bille Hansen.
LÆS OGSÅ: Så mange fordele er der ved at se en psykolog
Bekymringer om sygdom og død
Den er svær at lægge fra os. Angsten for at miste dem, der står os nær, ligger nok og ulmer under overfladen hos os alle livet igennem. Men jo ældre vi bliver, desto mere nærværende bliver bekymringerne. Måske har vi ligefrem oplevet, at angsten er blevet til virkelighed.
- Når vi mister, er det fuldstændig ubærligt. For mange tror jeg ikke, det handler om selv at dø, men at miste de mennesker, som vi har fulgtes med gennem livet. For så bliver vores livsfortælling udtømt. Til sidst kan vi risikere, at der ikke er flere livsvidner tilbage. Og hvis vi så ikke har en god kontakt til de yngre generationer, så bliver vi virkelig isolerede og ensomme. For ensomhed modvirkes af, at vi bliver genkendt i andre menneskers øjne. Hvis vi ikke bliver genkendt af nogen, så mister vi os selv, forklarer Birgitte Bille Hansen.
Derfor er bekymringerne også mere end reelle – men de kan trække os ned i et stort, sort hul, hvis de kommer til at fylde for meget.
- Angsten for at miste er jo ikke noget, som man er i stand til at ændre på, for den er et livsvilkår. Men gennem terapi kan man lære at forstå følelsen og dermed kunne holde til den og rumme den, så den ikke bliver til angst og bekymring, som vælter ud til alle sider.
Vi kan også selv prøve at arbejde med at træne vores taknemmelighedsfølelse.
- Noget af det, der er medvirkende til, at vi lever livet på en lykkelig måde, er, at vi ejer evnen til taknemmelighed. Taknemmelighed over øjeblikket. Når vi bliver ældre, har vi netop muligheden for at lade øjeblikket fylde i stedet for hele tiden at stræbe efter nye goder og forfremmelser, forklarer Birgitte Bille Hansen.
- Det er lettere sagt end gjort, men jeg tænker, at det er nøglen. Når vi mærker smerter, angst eller ubehag, fysisk eller psykisk, så bliver det meget dominerende følelser. Så er det heldigvis sådan, at når smerten stopper, så er vi gode til at glemme den igen. Men jo ældre vi bliver, jo mere skal vi have for øje, hvad vi faktisk har at sige tak for. For når vi eksempelvis mister funktioner, hvis vi bliver syge, eller folk tæt på os går bort, bliver ubehaget større og mere tilstede - og dér handler det om at få øje på det store i det små, og vende sin opmærksomhed mod det gode, siger Birgitte Bille Hansen.
LÆS OGSÅ: To kvinder: Sådan lærte vi at slippe vores bekymringer
Bekymringer om, at krop og udseende ændrer sig
Vores kroppe og udseende ændrer sig livet igennem, og fuldstændig ligesom på vores psyke, så sætter levet liv også sine tegn på vores ydre. Måske er du en af dem, der hviler skønt i den kendsgerning. Men for mange af os kan det være en udfordring at slutte fred med barmens tilflugt mod syd og de ansigtsrynker, der kun bliver dybere og dybere, jo mere vi bekymrer os om dem.
Kroppens forandring kan vi ikke gøre så meget ved andet end at forsøge at spise sundt og holde os i gang, så Birgitte Bille Hansen råder os til at prøve at flytte fokus fra vores ydre og de forandringer, der sker, til alt det gode, der faktisk er ved kvinder og vores kroppe, når vi bliver ældre.
- Nej, vi erobrer måske ikke længere og er ikke længere et objekt for andres begær - men det betyder ikke, at vi bliver aseksuelle mennesker, og at vi ikke har lov til stadig at kunne nyde.
Hvis vi kan fokusere på netop dét, i stedet for på hvordan vi ser ud, så er der masser af positive ting at hente.
- Intimitet handler nemlig ikke om, at vi skal være åleslanke. Tyngdekraften virker jo for manges vedkommende ret kraftigt efterhånden — det gør den jo for så vidt både for mænd og kvinder — men hvor mænd ofte kan slås med potensproblemer, så handler det for mange kvinder mere om vores kropslige selvbillede. Mange kvinder har måske livet igennem kæmpet med følelsen af ikke at være gode nok og har dermed ikke kunnet kræve nok. Men når vi pludselig ikke skal ud og score, så kan vi i højere grad slippe den følelse — og så er vi i stand til at give os hen til nydelsen på en helt anden måde.
- Derfor får kvinder faktisk en række fortrin, når vi bliver ældre. Når vi kan slippe forventningerne om, at vi skal konkurrere med en eller anden forgænger, eller om vi nu ser lige så godt ud, så er vi for eksempel helt konkret bedre til at opnå orgasme under sex, som for mange kvinder kan være vældigt svært at få. Hvis vi ser på menneskers seksualitet, så er der faktisk meget at hente, når vi bliver ældre, slår Birgitte Bille Hansen fast.
LÆS OGSÅ: 7 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du oplever tankemylder
Bekymringer om at blive ensom
Vi kender den nok alle sammen: Følelsen af ensomhed. Hos nogle kommer den kun flygtigt som en snert af noget ubehageligt, der lurer under overfladen fra tid til anden. Hos andre er den en konstant del af tilværelsen. Og i takt med at vi bliver ældre, oplever flere af os i stigende grad, at følelsen bliver mere nærværende, for måske har du mistet din livsledsager, dine forældre eller andre i din tætte omgangskreds.
- Man ved, at det har en rigtig negativ effekt på folks fysiske helbred, hvis de bliver isolerede og ensomme. En ting er, at man er i fare for at ende på antidepressiv medicin, men det forringer, og i værste fald forkorter, også ens liv, hvis man er meget ensom, fortæller Birgitte Bille Hansen.
- Derfor er ensomhed et alvorligt problem, og det kan være svært at komme udfordringen til livs - måske især hvis man bor i større byer, hvor det absurd nok ofte er sådan, at jo tættere mennesker bor, jo mindre kender de egentlig hinanden.
Vi slipper nok aldrig for at opleve ensomhed, men vi kan arbejde på, at den ikke bliver for stor. Blandt andet ved at forsøge at ændre vores livsvilkår, mens vi har overskud og kræfter til det, så vi på den måde senere kan få indflydelse på vores liv i alderdommen - selvom vi måske mister vores ægtefælle eller tætte venner. Vi kan for eksempel opsøge meningsfulde fællesskaber, eller vi kan overveje at flytte til en mindre by, hvor man lever i hinandens bevidsthed på en anden måde end i de større byer.
- Det er også muligt at gå på nettet og finde venner eller en kæreste, og det, håber jeg, bliver mere og mere almindeligt. At vi bliver bedre til at overskride normen om, ”hvad man gør”, så vi kan øve os i at skubbe vores egne grænser lidt og sige, ”hvad er det værste, der kan ske?” Vi kan højst få det bedre, end vi har det lige nu, siger Birgitte Bille Hansen.
LÆS OGSÅ: Grubler du for meget? Tre måder at stoppe tankerne på
Men grænserne kan være svære at overskride, og føler man ikke, at man har overskuddet til at opsøge og investere i nye relationer og fællesskaber, så kan den psykologiske samtale også her hjælpe én på vej.
- Man behøver ikke at finde sig i, at man har det psykisk skidt, bare fordi man fysisk får færre kræfter. Hvis man ikke kan se nogen vej igennem det, så kan det være en god idé at tage det, som jeg kalder en livssamtale hos en psykolog. Hvor man har lov til at sige hvad som helst, og hvor man kan vise alt det, der er svært, og alt det, man føler er ydmygende. For det er også meget et spørgsmål om, at man mister sin værdighed. Det kan være meget irrationelle følelser, man får, når man for eksempel mister og bliver alene, som jeg også selv oplevede i en meget ung alder. Det er helt uforklarligt, men man føler sig uværdig. At man ikke ejer den værdighed, det er at være sammen med nogen, for hvem man er den vigtigste i verden. Men værdigheden kan blive restitueret i et rum, hvor man har et menneske, der oprigtigt ønsker at tale med en og se en.
- Og så kræver det virkelig, at man tænker, at ”jeg skal have mere ud af mit liv”. At man indser, at der kan findes andre mennesker, end ham man har mistet, og at fordi man har haft en kærlighed til et menneske livet igennem, betyder det ikke, at man er troløs, hvis man finder en kærlighed mere. En klog kollega siger altid, at det er derfor, at hjertet har flere kamre – for så kan der bo flere i det, siger Birgitte Bille Hansen.
LÆS OGSÅ: Psykolog: Sådan lærer du at slippe dine bekymringer
Birgitte Bille Hansen er 63 år, uddannet psykolog, medlem af Dansk Psykologforening og arbejder som privatpraktiserende psykolog i Ringkøbing. Læs mere her.
