Heidi fik sclerose som 29-årig: Min verden brød fuldstændig sammen

Heidi Ankersen fik sclerose som 29-årig

- Min verden brød fuldstændig sammen. Og jeg vidste ikke, om jeg skulle være mest ked af udsigten til at ende mit liv i en kørestol, eller at jeg stod til at blive fyret. Men jeg tror, jeg var mest trist over at miste mit arbejde.

47-årige Heidi Ankersen var 29 år, da hun i 2000 blev indkaldt til en samtale på Rigshospitalet. Her fik hun lægernes dom, efter at hun et halvt år forinden havde fået en blodprop i benet på en ferie og efterfølgende var begyndt at få uforklarlige symptomer og smerter i kroppen.

– Du har dissemineret sclerose. Det kommer kun til at gå ned ad bakke. Vi kan tilbyde dig sclerosemedicin, der kan nedsætte risikoen for nye scleroseattaks med cirka 30 procent, men udsigten til en kørestol er nært forestående.

Måneden efter samtalen på Rigshospitalet fik Heidi en kørestol. Hun kunne ikke længere mærke sine ben, der var blevet kraftesløse. Fra at være en sund og livsglad kvinde, der ikke kunne vente med at komme af sted om morgenen til Matas, hvor hun var butiksbestyrer, blev Heidi førtidspensionist i en alder af 29 år.

De følgende år tog Heidi mange kilo på som en bivirkning af medicinen og på grund af manglende motion. I 2004 var hun så syg af smerterne efter et scleroseattak, som man kalder det, at hun blev indlagt. I den forbindelse fik hun tilbudt en elektrisk kørestol.

– Jeg blev så ked af det, at jeg ringede til min fysioterapeut og sagde: – Nu vil de give mig en el-kørestol. Det kan ikke passe. Kan du hjælpe mig op at gå igen, hvis jeg træner og kæmper mere end nogensinde?

300 meter uden støtte

Heidis fysioterapeut var med på idéen, men gjorde det klart, at det ville koste hende blod, sved og tårer. Efter tre år med hård fysisk træning og et vægttab på 30 kilo var musklerne i Heidis krop så stærke, at hun kunne rejse sig fra kørestolen og gå 300 meter alene uden støtte.

– Jeg trænede og trænede og græd og græd i de år. Det var SÅ hårdt, og lægerne advarede mig mod at stoppe medicinen. Set i bakspejlet havde jeg ikke klaret det uden min viljestyrke, og hvis ikke fysioterapeuten og min mand, Jan, familien og alle veninderne havde troet på mig og bakket mig 100 procent op. Hospitalet troede nemlig ikke på, at jeg kunne.

18 år efter diagnosen er Heidi ikke længere bundet til en kørestol – stik imod lægernes forudsigelser. Hun tager heller ikke sclerosemedicin. I stedet lever hun efter en anti-inflammatorisk livsstil, der giver hende mere overskud og en bedre fysik i hverdagen. Men på trods af den flotte indsats og gode resultater er Heidis liv ingen dans på roser. Hun får stadig attaks, der giver voldsomme smerter, balanceproblemer og syns- og føleforstyrrelser. Heidis hverdag er derfor stramt struktureret med daglig træning, middagslur, sovemedicin til natten og cannabisdråber for at klare smerterne. Men hun nægter at kaste håndklædet i ringen.

– Min dejlige mor døde, da jeg var 17 år og gik i gymnasiet. Hun var glad, rask og passede sit arbejde som frisør og havde aldrig en sygedag. Og så pludselig som et lyn fra en klar himmel var hun død og borte. Dét og min egen sygdom har lært mig, at man skal forsøge at få det bedste ud af livet, for ingen kender dagen i morgen.

LÆS OGSÅ: Lone fik en blodprop: Jeg fik en advarsel, men hørte den ikke

Sex og romantik

Et af de mennesker, som står last og brast med Heidi, er Jan, som hun har været sammen med i 25 år. Han klarer alt det huslige i deres lejlighed på Frederiksberg, og han køber ind og laver mad.

– Det er så sejt at have ham. Han er ikke berøringsangst over for alt det skidt, der følger med sygdommen. Der har været perioder, hvor jeg har tænkt, at nu giver han op. Men med årene er vi blevet stærkere sammen. Vi er gode til at kigge hinanden i øjnene og huske romantikken. Sex er også en vigtig del af vores samliv, og det er en stor gevinst. Heidi har ikke fået børn, men er papmor til Jans to børn og bliver kaldt "Bedste Ib" af børnebørnene.

Når Heidi skal svare på, hvad det værste er ved hendes sygdom, var det at stoppe som 29-årig på arbejdsmarkedet.

– Hver dag er det et tab for mig, at jeg ikke har et arbejde og kan bidrage til samfundet. Og jeg har ikke opgivet drømmen om at komme tilbage til Matas en dag. Bare fem timer om ugen ville være fantastisk.

Lysten til at gøre en forskel for andre er årsagen til, at Heidi for 13 år siden åbnede sin skønhedsblog. Den har i dag tusindvis af følgere, der nyder godt af Heidis skønheds- og helseråd.

– Jeg tjener ingen penge på det. Men der er ikke noget, der giver mig større glæde end at føle, at jeg hjælper andre mennesker. Bloggen tager mig også væk fra mine smerter og de begrænsninger, jeg oplever i hverdagen.

Heidi elsker at tage til skønhedsmesser og events. Har hun en dårlig dag, bruger hun sine hjælpemidler.

– Jeg har altid valgt førligheden frem for forfængeligheden. Og hvis jeg skal til et skønhedsevent en dag, hvor jeg er ved at kaste op af smerter, er jeg ikke flov over at køre rundt i min kørestol eller ankomme på handicap-scooter.

– Og jeg elsker at gå ture med min hund. Det lader mig op og lader mig komme af med noget af min vrede og sorg over, at jeg skal leve resten af livet med sclerose. For jeg tuder stadig over min sygdom, så det er godt, at jeg har min mand og en masse dejlige veninder, jeg kan græde ud hos.

– Sclerose er en modbydelig sygdom, der har ændret mit liv radikalt. Men jeg øver mig hver dag på at få det bedste ud af det, som livet har budt mig.

LÆS OGSÅ: 55-årige Lene mistede synet i 2017: I skal ikke have ondt af mig

Om Heidi Ankersen
Heidi er uddannet i Matas. I dag har hun sin egen skønhedsblog, www.ibbyheart.com, hvor hun giver sine mange følgere skønheds- og helseråd.

Fakta om sclerose:

• Sclerose er en uhelbredelig sygdom, der angriber centralnervesystemet.
• Over 16.000 danskere lever med sclerose, heraf er to ud af tre kvinder.
• De fleste er mellem 20 og 40 år, når de får sygdommen
• Hvert år får 600-700 danskere sclerose.
• Danmark har den tredjehøjeste forekomst af sclerose i verden.

Kilde: Scleroseforeningen