Annas brevkasse
3. december 2018Brev til Nikoline Werdelin: Jeg gruer for julefrokosten
"En kvinde i selskabet fik en del at drikke og var meget flirtende, grænsende til det pinlige, efter min mening. De fleste grinede lidt af hende, men desværre nøjedes min mand ikke med det ..." Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her.
Af: Nikoline Werdelin
Kære Nikoline Werdelin
Et par af vores venner samler hvert år deres omgangskreds til julefrokost. Det plejer at være temmelig festligt, men selv om vi ikke holder os tilbage, er vi alle modne mennesker, og de fleste af os har kendt hinanden i årevis. I fjor var der imidlertid et nyt, lidt yngre par med, hvor manden er kollega med vores ven. Hun fik en del at drikke og var meget flirtende, grænsende til det pinlige, efter min mening. De fleste grinede lidt af hende, men desværre nøjedes min mand ikke med det. Jeg blev både flov og ked af det, og det endte med, at jeg forlod festen. Efterfølgende mente min mand, at jeg overreagerede, og vi blev uvenner. Vi er for længst blevet gode venner igen, men nu skal vi snart møde parret – og de øvrige venner – til endnu en julefrokost. Vi har naturligvis set værtsparret siden, men ikke resten af flokken. Jeg har slet ikke lyst til at tage med, men det vil næsten sætte mere fokus på min mands kiksede opførsel. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen Mette LÆS OGSÅ: Min venindes nye kærste virker forloren
Kære Mette
En oplevelse plejer sjældent at gentage sig 1:1. Du og din mand har talt sammen – du har sagt, hvordan du oplevede den frokost sidste år – og selv om din mand ikke kunne se sig selv med dine øjne, er han blevet opmærksom på, at han kom til at såre dig. Tror du ikke, han vil holde sig helt naturligt tilbage? Og du er forberedt. Jeg synes altid, man er bedre stillet i svære situationer, når man ved, at de er på vej. Man kan tage sin mentale rustning på forinden, man kan se det hele lidt udefra – og man kan klappe den indre hundehvalp, der er bange for torden. Det her er ikke farligt, jeg passer på dig. Det er svært, hvis den ægteskabelige intimitet bliver revet midtover, så snart man går ud ad døren – og man så skal lege ”fremmede”. Hvorfor taler du og din mand ikke lidt mere om, hvad der skal til, for at I ikke forsvinder fra hinanden? Sidst: Hvis der ikke er noget af dette, der giver dig lyst til at gå til julefrokosten, så bliv hjemme. Måske julefrokoster bare hænger dig ud af halsen. Du skal i hvert fald ikke gå for at bevise noget for andre end dig selv. Skidt med, hvad folk tænker – hvis de ikke har andet for, så lad dem! Varme hilsner Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar. LÆS OGSÅ: Jeg har ikke råd til julen