Brev til Renée: Jeg er jaloux på min kærestes datter

Kære Renée Sagen er, at jeg igen og igen oplever, at min kæreste nedprioriterer mig i forhold til sin datter. Hun er en stille og sød teenager, men er svær at komme ind på livet af. Han giver hende tit caféture og rejser, mens det er mig, som giver ham oplevelser til ham og mig. Jeg gav ham en tur til Paris kun for os. Han udtrykte ikke glæde, og bagefter joker han med datteren om, at der jo alligevel ikke er andre, der gider rejse med ham. Jeg kan godt høre joken, men når han ikke har udtrykt glæde over en kæresteweekend med mig, bliver jeg ked af det.

Mængden af hjerte-emojis i vores beskeder er skrumpet til et par stykker om året. Jeg kan sidde i stuen og høre lyden af Messengers boblende hjerter, som datteren konstant får. Og jeg bliver mindet om modsætningen igen og igen. Jeg har igen og igen fortalt ham, hvordan jeg har oplevet mig ekskluderet, når vi bare er os tre; at de to laver en ring om hinanden. Det arbejder han på nu. Jeg har knoklet til hendes familiefødselsdage, gjort rent i huset, bagt boller og gjort rent på hendes værelse, inden hun kom på weekend. Nu føler jeg vrede, og jeg føler mig såret. Jeg har svært ved at være en imødekommende og rar bonusmor og fars kæreste og havde aldrig regnet med at komme til at stå i denne her situation, da jeg arbejder med udsatte børn. Jeg prøver at komme lidt væk og gå nogle ture eller ordne noget i et andet rum, når hun er her. Jeg bliver desværre låst i dårlige følelser. Jeg ville helst finde overskuddet til at være hende, som kan rumme datterens reserverede tilgang og hendes fars lidt fjollede, kluntede og store fokus på den datter, han pludselig ikke mere havde en hverdag med. Kh. fars kæreste LÆS OGSÅ: Min yngste søn kan ikke med min kærestes søn Kære fars kæreste Det er en fuldstændig klassisk ”indre konflikt”, du oplever lige nu. Jeg har hørt om den problematik mange gange og også selv oplevet de følelser, idet jeg også er bonusmor. Eventyrene er fyldt med kvinder som dig og mig og mange andre, der føler, de er i konkurrence med et barn om en mands kærlighed. Det gode ved dit brev er, at jeg kan læse, at du er meget bevidst om det, der sker inde i dig, og at du ikke ønsker at være sur og tage afstand fra datteren. Du ordner, gør rent og rydder op og gør dit bedste, men du føler dig afvist og overvejer at holde op med at gøre alle de ting. Du er begyndt at trække dig lidt væk fra din kærestes datter og på samme tid faktisk også lidt væk fra relationen til din kæreste. Det synes jeg bestemt ikke, du skal gøre. Selvfølgelig skal du ikke bare suse rundt og gøre alt muligt, som du ikke får tak for. Gør det, du synes skal gøres, men gør det af lyst. Du arbejder med udsatte børn og unge, du er god til den slags og véd, hvordan et (skilsmisse)barn kan tage lang tid om at bløde op. Frygten for, at der ikke er plads til hende i ”fars nye familie”, kan fylde meget inde i hovedet på hende. Det skal du tackle så kærligt, som du kan, og være så åben og imødekommende over for hendes sky væsen, som du formår. Intet af, hvad der sker i jeres familie, er hendes skyld, og det ved du godt.

Følelsen af jalousi i forhold til din bonusdatter kan du ikke gøre meget ved, den er der, det må den også gerne være. Måske den kan blive dæmpet med tiden, og måske den kan få lidt ro, hvis du og din kæreste kunne finde ud af at blive mere kærlige i jeres relation? Som jeg læser dit brev, handler det om en mand og en kvinde, der er flyttet sammen, og pludselig er forholdet ikke så kærligt, som det var. Der er ikke så mange hjerter, og du føler dig taget for givet. Du savner opmærksomhed og kærlighed, og når du ser, han giver det til sin datter, ville du ønske, det var dig. Det får dig til at blive sur på hende, for hun er jo også bare irriterende – men virkeligheden er, at det er din kæreste, det handler om, ikke hans datter. Derfor synes jeg, du skal gøre alt, hvad der står i din magt, for at være den gode bonusmor, du kan og ønsker at være, og så synes jeg, du skal få talt med din kæreste om, at du savner hans opmærksomhed og kærlighed. Når du taler med ham, skal du ikke bringe datteren ind i samtalen. De to ting hænger ikke sammen, og det er ikke sådan, at når hun får kærlighed fra ham, er der mindre til dig. Måske er han begyndt at tage dig for givet, sådan som man indimellem gør efter nogle år sammen. Han er ikke omsorgsfuld og sætter ikke pris på f.eks. jeres weekend i Paris. Du skal fortælle ham, hvad det er for ting, der får dig til at føle dig som en tigger – at du ingen hjerter eller kys får. Det er det, du skal fokusere på i jeres samtale. Fortæl, at du bliver ked af det over det, når han ikke viser sine følelser. Erkend din længsel og dermed din sårbarhed, for det er den vej, der er konstruktiv. Vær ærlig over for dig selv og din kæreste, også selv om det er svært. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.