Bliv klogere på høretab: Hørelsen taler til følelserne

Hørelsen har direkte forbindelse til både vores urhjerne, amygdala, og vores autonome nervesystem, som styrer vores følelser og de kropsreaktioner, som vi ikke har kontrol over.

Det er lige før, man spidser ører, mens man lytter efter et gensidigt ”godmorgen” fra kollegaen, ægtefællen eller togkontrolløren, når man selv har været på banen med sit "Godmorgen". Og kommer det ikke, så er det nok fordi, at han eller hun er stresset, sur eller arrogant.

Kommunikationen mellem os mennesker er afgørende for, at vi kan opbygge og bevare vores relationer, og når kommunikationen udebliver, så skader det relationen – også selv om det ”bare” skyldes nedsat hørelse.

- Det ved ens omgivelser typisk ikke, så de begynder i stedet at læse nogle helt andre årsager ind i tavsheden. Derfor er det en god idé at få tjekket sin hørelse, hvis man oplever, at man ofte går glip af ord i samtaler, så man dels kan få et høreapparat, og dels kan fortælle det til sin omverden, siger Susanne Nemholt der er ph.d i audiologopædi og både underviser og forsker i dag i vores hørelse.

Hørelsen giver direkte adgang til urhjernen

Lyde påvirker os utroligt meget, men reaktionen er ofte afhængig af den situation, vi er i. Er du stresset, vil du ofte være mere påvirket af lyde, end hvis du er afslappet, er du ængstelig, reagerer du også anderledes på lyde, end hvis du er tryg.

- Jeg bor i en lejlighed sammen med min mand og vores store, hjemmeboende børn. Hvis jeg lægger mig til at sove, og vi alle er hjemme, så vågner jeg ikke ved, at gadedøren til opgangen går. Men er jeg alene hjemme, så vågner jeg hver gang og registrerer om skridtene på trappen lyder som et af mine familiemedlemmer, og om der bliver taget i dørhåndtaget til vores lejlighed. Lydene kan være stort set de samme fra nat til nat, men min reaktion på dem er meget forskellig, fortæller Susanne Nemholt.

På grund af den direkte forbindelse til vores urhjerne, så kan lyde også aktivere vores ”frys, flygt eller kæmp”-system, hvis vi bliver forskrækkede. Det kan være et pludseligt og uventet brag, som får os til at fare sammen eller springe til siden, inden du har registreret, om lyden er en egentlig trussel. Bagefter kan vi mærke at hjertet banker og adrenalinen pumper i kroppen, selvom vi reelt slet ikke var i fare.

- Det hænger sammen med den tætte forbindelse til urhjernen, hvor vi i tidernes morgen skulle være i stand til at reagere hurtigt, hvis vi hørte et faretruende brøl fra et rovdyr. Den hurtige reaktion kunne være en forudsætning for vores overlevelse, siger Susanne Nemholt, som også kan fortælle, at lyde også kan fungere omvendt.

- Lyden af havets bølger, fugles kvidren, vand der klukker, kan omvendt få vores nervesystem til at slappe af og virke beroligende på kroppen.

LÆS OGSÅ: Heidi har nedsat hørelse: "Jeg vil have det bedste ud af livet"

Sådan fungerer hørelsen

Nå svingningerne i luften bliver opfanget af dit øre, så bliver de opfattet som lyde.

Lidt groft og forenklet sagt så består dit øre af fire dele – den tragtformede ydre del, som ”fanger” bølgerne i luften. Her bliver de kanaliseret ind i øregangen, hvor de rammer trommehinden, og får den til at vibrere. Vibrationerne skubber til tre små knogler i mellemøret, så lyden bliver lavet om til et mekanisk signal, der føres videre til det indre øre. Mellemøret fungerer nærmest som en forstærker, så det indre øre får et kraftigere signal. Det er nødvendigt for at genskabe lyden i det indre øre, som er fyldt med væske, og derfor skal have et stærkere signal for, at lyden kan trænge igennem – ligesom du skal bruge mere kraft for at skabe lyd i vand. Og her sker der også endnu en omdannelse af lyden, som nu går fra at være et mekanisk signal til at blive en elektrisk impuls, som sendes videre til hjernen.

Det indre øre består af en række sanseceller. Tænk på det som en kornmark af bittesmå fimrehår. Når de små knogler i mellemøret skubber til den membran, der afgrænser mellemøre og indre øre, så kommer der små bølger i væsken, som får de små fimrehår til at svaje. Bevægelserne af fimrehårene registreres af sansecellerne, som sender signaler direkte til hjernen, hvor de bliver opfattet som lyde.

Høreapparater hjælper – men de giver ikke hørelsen tilbage

Når hørenedsættelsen begynder at give problemer, så kan det ifølge Susanne Nemholt være en rigtig god idé at overveje et høreapparat – og hellere hurtigt end langsomt.

- Man skader ikke sin hørelse ved at få et høreapparat, og man fremskynder heller ikke den aldersbetingede svækkelse, når man får et høreapparat, så når man begynder at opleve problemer med at forstå, hvad andre mennesker siger, så skal man ikke være urolig for at få et høreapparat. Når man har en hørenedsættelse, bliver man hurtigere træt, og det bliver sværere at skelne lydene fra hinanden Udover, at der kommer toner, som vi har svært ved at høre, så kan man også få problemer med det, vi kalder skelneevnen, siger Susanne Nemholt.

LÆS OGSÅ: Pauline har mistet sin lugtesans: "Jeg er blevet mere sanselig"

Skelneevnen er evnen til at skelne mellem de forskellige lyde, som ligger tæt op ad hinanden. Den evne har stor betydning for, om vi kan forstå det, der bliver sagt, eller om det bliver til en grød af lyde. Vores evne til at høre konsonanterne i talesproget er vigtig for, at vi kan forstå de enkelte ord, men har man nedsat skelneevne, så er det en af de ting, som bliver svære.

- I modsætning til den generelle nedsatte hørelse, som kommer med tiden, så hjælper høreapparater ikke på skelneevnen, men det ser ud til, at man bevarer skelneevnen bedre, hvis man ikke går for længe med sin hørenedsættelse uden et høreapparat, siger Susanne Nemholt.

Undersøgelser peger på, at der i gennemsnit går syv år, fra man begynder at blive generet af sin hørenedsættelse, og til man får et høreapparat.

- Mange mennesker skal lige vænne sig til at gå med det, og det bliver egentligt også sværere med tiden, så på den måde er det også godt at tage fat om problemet i god tid, og der er vi kvinder generelt lidt bedre end mændene, men nogle synes stadig, at det er et alderdomstegn, som det er svært at forholde sig til.