Hanne og Maria har oplevet, hvor svært ensomhed er: Hør deres erfaringer

Hanne: ”Jeg havde lyst til at skrige min ensomhed ud på Strøget”

54-årige Hanne Mildahl Dueholm måtte sluge sin stolthed og søge hjælp for at komme ud af sin ensomhed. Lavpunktet i hendes liv kom den dag, hvor hun sagde højt til sig selv, at nu var der kun to valg:

– Enten måtte jeg gøre et sidste, desperat forsøg på at finde noget at tage mig til, eller også ville jeg tage mit eget liv. Jeg levede alligevel ikke, men overlevede bare fra dag til dag. Jeg var så ensom, at jeg lige så godt kunne lægge mig til at dø.

Selv om Hanne bliver stærkt berørt af at tale om sin svære situation, er der ingen selvmedlidenhed at spore. Tværtimod fortæller hun nøgternt om den ensomhed, som de fleste ellers fortier.

– Jeg er flov over at føle mig ensom, og det er et nederlag at skulle erkende, at det er blevet sådan. Jeg har altid været supersocial og haft en stor omgangskreds. Så bare at sige højt, at jeg er ensom, er enormt grænseoverskridende.

Hvis man passerer Hanne på gaden, vil man bemærke en pæn, tjekket og målrettet kvinde, som ser ud til at have mange punkter på dagens program. Men sandheden bag hendes selvsikre udstråling er en anden.

– Jeg føler, at det lyser langt væk, at jeg er ensom. Derfor er det svært at tage alene på shopping, eller hvad jeg ellers skal. Sommetider har jeg haft lyst til at skrige min ensomhed ud midt på Strøget. Tage et skilt på, hvor der står: ”Hey, jeg er ensom – vil du være sammen med mig?” Der er jo andre, der har det som mig, men de fleste holder facaden.

Det værste er fridage

Det samme gjorde Hanne gennem flere år. Ingen vidste, at den humoristiske og snakkesalige kvinde sad for sig selv bag hjemmets fire vægge. Hun griner og gestikulerer med armene for at illustrere, hvordan sofaen i stuen til sidst tog form efter hende. Men der er en smerte i hendes øjne, når hun fortæller om sine hverdage og ikke mindst weekender og ferier, som hun hader.

– Fjernsynet er blevet min faste makker. Jeg tænder for det som selskab, så snart jeg kommer hjem. Jeg ser serier på Netflix i timevis. Det værste for mig er fridage, hvor jeg ikke rigtigt har noget at stå op til. Jeg prøver at planlægge alle mulige praktiske opgaver, men det føles tit meningsløst.

På papiret ser alt ellers fint ud for Hanne. Hun har en datter på 18 år, som bor hos hende hver anden uge. Hun arbejder i et køkken og er også frivillig på et veteranhjem for tidligere soldater. Dagene kan alligevel virke endeløst ensomme.

– Sommetider skammer jeg mig over at føle sådan. Men det ændrer ikke på, at jeg har alt for mange dage kun i mit eget selskab. Min datter lever heldigvis sit eget liv med job og kæreste, og hun skal ikke hænge på mig. På mit job bliver det kun til smalltalk med de ansatte, når jeg serverer dagens anretning. Det kan ikke fylde tomrummet.

LÆS OGSÅ: Få psykologens bedste råd til at bryde din ensomhed

Når Hanne reflekterer over, hvorfor hun er ensom, er det resultatet af en række begivenheder i hendes liv. En skilsmisse, sygdom og et senere parforhold isolerede hende fra omgangskredsen. Men der gik flere år som single, før erkendelsen af ensomhed for alvor ramte. Da det så allermest sort ud, googlede hun en aften ordet ”ensomhed”. Her fandt hun et tilbud fra Røde Kors og Mary Fonden.

Værket er et sted, hvor ensomme voksne kan tale med andre og få værktøjer til at finde en vej ud af ensomheden.

– Jeg skrev en mail til dem, og kort efter blev jeg inviteret til en samtale. Da jeg skulle møde op i gruppen første gang, var jeg ved at springe fra. Det føltes som et kæmpe nederlag at fortælle fremmede, at jeg er ensom, men de havde det jo præcis ligesom mig. Det var enormt befriende.

Hanne Mildahl Dueholm har nu været med i netværket i knap et år, og hun føler, at det lige så stille går fremad.

– Det kan stadig være utrolig hårdt at tale om min ensomhed. Men jeg lærer meget af andres historier og erfaringer, og jeg har fået nogle rigtig gode redskaber til selv at gøre noget for at komme videre, fortæller hun.

På sofabordet ligger en seddel fra Røde Kors med ét af de punkter, som deltagerne skal prøve af: Få besøg. Derfor overvandt Hanne sin angst for en afvisning og inviterede tre kvinder fra netværksgruppen hjem til middag.

– Det var simpelthen så hyggeligt. Vi snakkede og snakkede og stoppede først ud på natten. Siden har vi set hinanden flere gange, og selv om vi har meget forskellig baggrund, er vi i samme båd og kan bruge hinanden uden at skulle forklare en hel masse.

Vil ikke være omklamrende

Hanne har også fået mod på at genoptage sin gamle passion for sejlsport. Sidste sommer meldte hun sig som gast på en båd, og hun studerer flittigt katalogerne fra aftenskoler for at finde kurser, hvor hun måske kan møde andre. Men hun erkender, at det stadigvæk kan knibe med troen på, at andre gerne vil hende.

– Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil virke omklamrende og for ivrig. Derfor kan det være svært for mig at være den, der tager initiativet. Jeg venter nok for længe på, at andre skal spørge mig. Men der kommer jo ikke bare nogen og banker på min dør.

Selv om en samtalegruppe ikke er et quickfix mod ensomhed, er det vigtigt at tage skridtet til at række ud efter hjælp, understreger Hanne.

– Du er den eneste, der kan gøre noget for at ændre situationen. Jeg er selv nået dertil, hvor jeg ikke skammer mig så meget over min ensomhed mere. Jeg har fundet ud af, at det faktisk er okay, og at mange andre end mig er ensomme. Der er bare ikke så mange, som vil indrømme det.

Fakta om Hanne:

• 54 år, bor i Lystrup
• Single, har en datter på 18 år
• Kantinemedarbejder
• Deltager i Røde Kors netværk i Aarhus for ensomme voksne

LÆS OGSÅ: Hvis du er ensom, er du ikke alene

Maria: ”Det hårdeste ved min ensomheden var at holde den hemmelig”

Veluddannet og velformuleret. Belæst og berejst. Fast arbejde og fritidsinteresser. 40-årige Maria Nielsen er billedet på en succesrig kvinde midt i livet. Men hun følte sig som to
personligheder. På jobbet var hun den stærke, selvsikre og smilende kollega. Hjemme stivnede smilet, når stilheden og ensomheden sneg sig ind på hende.

– Jeg var tit rigtig ked af det, men det fik mine kolleger ikke lov at mærke noget til. Jeg holdt den professionelle og den private side skarpt adskilte, og jeg brugte meget energi på at spille skuespil som hende den glade og sjove, når jeg var på arbejde.

Maria var endda så overbevisende, at hun i perioder kunne narre sig selv til at tro, at der ikke var noget galt. Hun havde jo drømmejobbet, en dejlig lejlighed og sin familie i nærheden.

– Jeg fortalte mig selv, at jeg skam havde det fint. Og det var mit eget valg, når jeg lå under dynen lørdag efter lørdag og så Barnaby i tv. Jeg behøvede ikke at være social.

LÆS OGSÅ: Find vej ud af ensomhed

De andres gode liv

Men det gjorde ondt at se glimt fra andres sociale liv på Facebook. Glansbilleder af det gode liv. Søndagsbrunch og shoppingture. Ferier og fester. Det satte sommetider hendes egen tilværelse i et trist skær.

– Selv om jeg var bevidst om, at den slags billeder ikke spejler sandheden, ramte de alligevel noget i mig. Det var, som om andre altid havde det sjovt. Når jeg sad i nattøj en fredag aften og kiggede på Facebook, hvor andre i gallakjoler var på vej til fest, forstærkede det min følelse af at stå uden for fællesskabet.

I mange år havde Maria ellers været en del af en større gruppe gymnasieveninder. Selv om hun elskede deres selskab, sendte hun afbud til mange af sammenkomsterne. For Maria ville helst skjule sin mørke side. Som introvert af natur og efter en depression blev det med årene indimellem for svært at skulle være udadvendt og underholdende.

– Jeg ville rigtig gerne være med, men tit magtede jeg det ikke. Jeg har altid været klovnen i selskabet, som gerne ville have de andre til at grine. Når jeg ikke havde overskud til det, syntes jeg ikke, jeg havde noget at byde ind med. Så var det bedre at blive væk. De skulle ikke møde min mørke side.

Det gjorde sindssygt ondt

Til sidst trak gymnasieveninderne sig, og telefonen blev tavs.

– En dag er der ikke flere, der ringer og inviterer dig. Det forstår jeg fuldt ud, og jeg har altid tænkt på mine veninder med stor kærlighed. Men det gjorde sindssygt ondt at se på Facebook, at de mødtes uden mig.

I stedet forsøgte Maria at fylde sin hverdag med fritidsinteresser. Hun fik en hund, købte en kolonihave, gik til koncerter og i teatret, læste stakkevis af krimier og rejste på ferie alene.

– Jeg kan faktisk godt lide at være alene, og jeg har det fint i mit eget selskab. Men ufrivillig ensomhed er noget helt andet. Og efterhånden var der en stemme inden i mig, der sagde, ”Det er ikke rigtigt, det her”.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du fire store - men helt almindelige - bekymringer

Skamfuld erkendelse

Maria ignorerede ihærdigt den indre stemme. Indtil en dag, hvor hun igen talte med sin læge. Efter den tidligere depression tager lægen indimellem temperaturen på Marias tilværelse, og han var ikke i tvivl om, hvad der gjorde hende frustreret og ked af det.

– Han sagde til mig: ”Jeg tror, du er ensom”. Han gjorde mig opmærksom på, at ensomheden faktisk var et tilbagevendende tema, når vi talte sammen. Først var jeg lidt afvisende, for jeg syntes, det var skamfuldt. Det med at være ensom kunne da ikke have noget med mig at gøre.

Lægen havde dog sået et frø, og Maria besluttede sig for at gøre noget ved sin ensomhed. Hun tog mod til sig og kontaktede Røde Kors, som var ved at starte et tilbud for ensomme voksne i Næstved.

– Jeg syntes, det var utrolig svært at sige højt, at jeg var ensom. Det virkede specielt skamfuldt for en kvinde i min alder, hvor der er en forestilling om, at man har styr på sit liv, og alt kører på skinner. Derfor var det en kæmpe kamel at sluge, da jeg måtte konstatere, at jeg havde behov for hjælp.

Da Maria Nielsen første gang var på vej til samtalegruppen under Værket, var hun ved at fortryde mange gange.

– Jeg vidste godt, jeg var nødt til at få professionel hjælp til at lære at blive mere social. Men jeg syntes, det var flovt, at jeg ikke selv kunne finde ud af dét, der tilsyneladende er så nemt for andre. Heldigvis oplevede jeg, at vi er mange, der har det sådan. Ensomhed kan ramme alle; unge, gamle og os midt i livet.

Siden fortsatte Maria hos Værket én gang om ugen i godt halvandet år. Det var en lettelse at dele sine tanker med andre i samme situation.

– Det hårdeste ved min ensomhed var at holde den hemmelig. Det har været mere opslidende at leve det dobbeltliv, end jeg måske selv var klar over.

LÆS OGSÅ: Alene efter mange års samliv: Sådan kom vi videre

Nye muligheder

I samtalegruppen har Maria blandt andet arbejdet med at se mønstre i sin adfærd og lært at lukke nye mennesker og muligheder ind i sit liv. De redskaber har været de rette til at finde vej ud af ensomheden.

– Jeg er blevet mere modtagelig og modig i forhold til at være social. Det seneste års tid har jeg blandt andet været til festival, på campingtur og til arrangementer med mennesker, jeg blandt andet har mødt i Facebook-grupper, og jeg er begyndt at ses med kolleger. Før havde jeg ikke turdet tage det skridt.

Det bedste har dog været genforeningen med gymnasieveninderne. Da Kronprinsesse Mary besøgte Værket i Næstved, fortalte Maria sin historie. Det kom nogle af de gamle veninder for øre, og de tog kontakt til hende. Nu er hun igen én af flokken til rødvins-aftener, julefrokost og søndagsbrunch.

– Det er jeg dybt taknemmelig for. Det er på en måde som at komme hjem igen, siger Maria tydeligt rørt.

– Jeg føler mig ikke ensom mere. Nu ved jeg, at det er op til mig selv at være social, så jeg ikke ender i ensomhed igen. Jeg er i hvert fald færdig med at spille skuespil og tage klovnemasken på. Nu får folk mig at se, som jeg er.

Fakta om Maria

• Maria Nielsen, 40 år
• Single, bor i Næstved
• Ergoterapeut
• Tidligere deltager hos Værket i Næstved under Røde Kors

Her kan du møde andre:

Der er flere virtuelle netværk, hvor medlemmer også arrangerer at mødes i den virkelige verden – eksempelvis

• ensom-nejtak.dk
• livsnettet.dk
• boblberg.dk
• familievenner.dk

Det er alle gratis portaler, hvor du kan søge nye veninder, en reservefamilie, rejsefæller, nogle at dele din interesse med, eller du kan finde sociale arrangementer i dit område.

Folkebevægelsen mod Ensomhed arrangerer to gange om året ”Danmark Spiser Sammen”, som er fællesspisninger landet over. Læs mere på danmarkspisersammen.dk

Ensom midt i livet

Omkring 100.000 voksne mellem 30 og 60 år kæmper med ensomhed, viser en dansk rapport *. Ensomheden udspringer ofte af skilsmisse, fysisk og psykisk sygdom, dødsfald, flytning eller fyring.

Ensomme voksne har hidtil været en overset gruppe. Derfor har Røde Kors og Mary Fonden startet Værket, som har grupper for ensomme mellem 30 og 60 år. Der er netværksgrupper i 18 byer.

Læs mere på rodekors.dk

* Swane, CE, Hedelund M, Nikolajsen A. ”Jeg er ikke den eneste”. Evaluering af Værket – netværk for voksne. Ensomme Gamles Værn 2015. Udarbejdet for Mary Fonden.