Sushi-skål med avocadoris
Aftensmad

Sushi-skål med avocadoris

21. februar 2019(Opdateret 21.02.19)
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Har du lyst til sushi, men ikke til besværet med at rulle? Så anret sushien i en skål! Her får du opskriften på sushi-skål med avocadoris
4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 dl brune ris
  • 1 bundt frisk koriander
  • 2 fed hvidløg
  • 2 modne avocadoer
  • 1 limefrugt
  • salt og friskkværnet peber

TOPPING

  • 300 g røget laks
  • 2 ark tørret noritang
  • ¼ frisk rødkål
  • 1 agurk
  • 200 g edamamebønner uden bælg, fra frost
  • 1 bundt forårsløg
  • 4 spsk. syltet ingefær
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 2 limefrugter

Opskrift - sådan laver du sushi-skål med avocadoris

1. Kog ris efter anvisningen på pakken, og afkøl helt. Hak koriander fint, og pil og pres hvidløg. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skrab kødet ud med en ske. Mos avocadokødet i en skål, og rør ris, koriander og hvidløg i. Smag til med limesaft, salt og peber. 2. TOPPING: Skær røget laks i mundrette stykker. Skær noritang i tynde strimler. Snit rødkålen fint. Skyl agurken, og høvl lange, tynde bånd af den med en kartoffelskræller. Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en sigte, så de tør op. Rens forårsløg, og skær dem i tynde, skrå skiver. 3. SERVERING: Anret skåle med avocadoris, laks, noritang, kål, agurkebånd, edamamebønner, forårsløg og syltet ingefær. Top med koriander, og servér med limefrugt skåret i både. TIP: Har du en rest kød eller rejer i overskud fra dagen før, kan du sagtens bruge det i stedet for laks.

Se flere opskrifter på sushi her.

Læs også