Sofie Linde: Jeg er ikke blevet gift for at blive skilt igen

Sofie Linde Ingversen står i fotostudiet og viser billeder af sit nye hus og siger grinende, at hendes mand, Joachim Linde Ingversen, er ”sygt dårlig” til at male. Der var f.eks. dengang, han skulle male toiletgulvet i deres gamle lejlig­hed. Og lige glemte at flytte en essentiel ting først.

– Han malede rundt om toiletbørsten!

Man ser det for sig. Så i det nye hus i ”provinsen” – nærmere kommer vi det ikke af hensyn til privatlivets fred – fik Sofie og Joachim professionelle malere på. Men Sofies far bliver alligevel deprimeret, når han kommer ind i sin datters nye hjem. For der er en gul stue. Og en pink stue. Og en lilla stue. Med blåt loft. Han føler sig hensat til 1970’erme.

– Og han er endda farveblind! Joachim og jeg er ret tit enige om, hvad vi synes er svedigt. Vi prøver bare – og går tit vildt galt i byen. Men så maler man det bare over igen. Vi synes, det er grineren at bo sådan. Hvidt er dødssygt.

Sofie griner. Hun griner i det hele taget meget. Ta­ler højt. Klukker. Fniser. Råber. Fnyser. Hidser sig op. Og ned. ER. Det er den umiddelbarhed, der gør hende til en god TV-vært. På scenen i ”X Fac­tor” har hun ingen cue cards – de små kort, værter kan støtte sig til for at huske, hvad de skal sige. Hun har heller ingen teleprompter – en skærm foran, hvor teksten kører, så værten bare læser op undervejs. Sofie er simpelthen for nærsynet til nogen af delene, siger hun selv. Hun er garanteret også bedst, hvis hun får lov til at freestyle. TV 2 lader i hvert fald klogt nok stadig Sofie være Sofie. Da kanalen overtog ”X Factor” efter DR, hvor So­fie havde arbejdet i 10 år, sagde hun op midt i sin barsel med lille Trine og blev selvstændig – og vært på ”X Factor” igen for TV 2. Det er både frihed og ”fast” arbejde (en enkelt sæson ”X Factor” tager otte måneder at producere).

– Livet er dejligt, det er det sgu. Der er tryk på, men det er fedt, og der er jo ÉN chef hjemme hos os, og det er Trine. Altså 100 procent. Men hun har det godt, og det er det vigtigste. Hvis hun er glad, så er vi glade. Vi får det til at hænge sammen, og vi har begge to en fed hverdag, og Joachim er på barsel nu og ELSKER det.

Hvorfor flyttede I ”til provinsen”?

– Joachim skulle på græs. Og så er der bare nogle lavpraktiske ting, når man får et barn, vi SLÆBTE ting op og ned ad trappen. Så det er dejligt at flytte ud. Jeg er selv vokset op i Odder, sådan en lille by, og når jeg ser tilbage, så kunne det noget. Alene det, at der var nogen, der ringede til min mor, da de så mig ryge. Det var PISSE irriterende, da jeg var ung. Men der er en kæmpe kvalitet i det, fordi det i virkeligheden er udtryk for, at der er nogen, der passer på én. Og jeg har i dag en venne­kreds, der primært består af mennesker, jeg er vokset op med, og det er sgu ret særligt. Sofies familie er prototypen på ”kerne”. Far, mor og fire børn. Sofie er ældst. Hendes efternølerlillesøster kom til, da Sofie var 14. Forældrene er stadig sammen.

Wow, det er næsten umoderne?

– Ja, det er det faktisk, men det er jo DRØMMEN.

Hvorfor?

– For mig var det da klart målet at finde en at være sammen med ALTID, ligesom mine forældre gjorde. Jeg er ikke blevet gift for at blive skilt, og jeg synes, der er noget meget fint ved, at det lige pludselig bliver enormt kompliceret at gå fra hinanden, når man bliver gift. Folk taler altid om, at ”hvis det nu ikke holder”. Det er overhovedet ikke med i min optik. Jeg har giftet mig, fordi det er ham, jeg skal være sammen med resten af mit liv. Det er jo MÅLET. Vi var også meget hurtige til at sige: Det er os to, det skal være. Og vi var lynhurtige til at købe en lejlighed. Vi har haft fællesøko­nomi, fra vi var et halvt år inde i forholdet, det er også sindssygt umoderne.

PMS-eksplosion

Der bliver grinet en masse mellem de gule, pink og lilla vægge.– Vi kan også skændes helt vildt, men … vi lader aldrig solen gå ned over vores vrede, vi er altid gode venner, når vi går i seng. Jeg kommer fra et hjem, hvor vi har skændtes helt vildt meget, til gengæld har vi aldrig været uvenner. Som voksen kan jeg se, at det er en kæmpe gave. Jeg er meget hurtig til at fare i flint, for når man kommer fra en familie, hvor alle taler, og alle mener noget, så eksploderer det, og når mig og min mor og min søster så havde pms på samme tid, var det rimelig heftigt, men man sørgede altid for at sige undskyld om aftenen. Lige tale det ud eller løse det. Jeg er simpelthen så glad for at have lært det

Ku’ Joachim også det?

– NEJ, i hans familie har de aldrig råbt ad hinanden, men de blev heller aldrig uvenner. Så han kom også med noget, som jeg kunne lære helt sindssygt meget af: At man ikke nødvendigvis behøver at fare i flint, man må også lige slappe lidt af og se situationen oppefra: ER der virkelig nogen grund til, at vi skal diskutere, om skraldespanden skal hænge dér? Skal vi tage den helt derud, moster? Eller: Skal vi virkelig sidde her og diskutere politik i aften og tage det helt op i det niveau? På den måde har jeg også fået sindssygt meget rolighed. Og han har lært, at når man råber ad hinanden, er det bare PASSION. På den måde er vi ret gode.

Hvorfor blev det Joachim?

– I virkeligheden var den der bare, det faldt bare i hak. Jeg har som ALLE piger altid sagt, at jeg gerne ville have en mørkhåret mand. Og han skulle være fra Jylland, og han skulle ikke lave det samme som mig. Nu har jeg fået en lyshåret mand fra Sjæl­land, og han laver det samme som mig. Jeg er vildt glad for, at mine forestillinger om, hvad jeg gerne ville have, ikke forhindre­de, at jeg lod mig rive med, for jeg blev forelsket som aldrig før, og jeg vidste bare, at dér var den.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas: "Jeg tror, det er vigtigt, man opdrager sine børn ud fra, hvem de hver især er"

Du fortryder!

Sofie var højgravid, da hun og Joachim blev gift på rådhuset

– Fordi han havde NUL rettigheder, hvis jeg skulle gå hen og dø, uden at vi var gift. Så jeg vil gerne have det store bryllup en dag, jeg drømte jo ikke om at blive gift på rådhuset.

Hvorfor ikke?

– Jeg vil sgu have the full monty, det skal være med stor fest og hvid kjole – Joachims søster er brudekjoledesigner!

Så I tager en tur til?

– Ja, DET gør vi. Når vi har overskud til at planlægge. Der kommer nok lige til at gå noget tid. Ikke desto mindre: Brylluppet på rådhuset blev ”særligt”. Og det var faktisk Sofies mors skyld

LÆS OGSÅ: Der findes mange måder at være gift på

.– Jeg var gravid og sur på hele verden, det var træls, og det var ikke den måde, jeg ville giftes på. Så jeg havde egentlig sagt: ”Der skal ikke komme nogen, og vi skal bare blive gift, og det skal ikke være særligt”. Men min mor sagde: ”Min datter skal giftes, jeg skal da være der, og I skal invitere nogen, og det bliver særligt, for jeg VÉD, du fortryder det ellers .”. Så hun havde inviteret mine veninder og mine venner og den tætte kerne, og hun havde sørget for, at der var mad, og vi havde været ude at handle champagne, og hun fiksede en brudebuket

Dejlig mor?

– Totalt tjekket mor, for det VISTE sig jo at blive ret særligt.Og det kan godt være, Sofie bor ”i provin­sen”, og hendes forældre bor i Odder, men:– Jeg bruger mine forældre helt vildt meget, jeg snakker med dem HVER dag og savner dem helt vildt

Hver dag?

– Det har jeg gjort, siden jeg flyttede hjem­mefra, og deres mening er vigtig for mig. Jeg har ikke et venindeforhold til min mor. Mine forældre ÉR min mor og min far. Og efter at jeg har fået et barn, har de også fået en sindssygt vigtig rolle i mit liv, fordi de er læger. Man tror jo HELE tiden, der er noget galt, og så er det sgu meget rart lige at kunne ringe eller facetime: ”Hvad er det for en knop, hun har fået, er det kræft?”. Så jeg taler med dem hver dag. Også når jeg skal købe en sofa: Er det for dyrt? Og da Trine skulle døbes: Skal jeg leje en pølse­vogn? Deres mening betyder bare meget for mig. Dermed ikke sagt, at jeg gør det, de siger. Men det er ofte, jeg godt lige vil høre, hvad de tænker. Sofie havde også sin mor med til Trines fød­sel – som mor OG som læge. Luksus, ikke?

Jeg ér tyk

Så havner vi lige i et minefelt: Kroppen. Da Sofie gik på scenen, 14 dage efter at hun havde født, skortede det ikke på beske kommentarer om hendes påklædning på de sociale medier. ”Hvorfor er hun iført en tipi?”, hører til de pænere.

– I forbindelse med ”X Factor” har jeg tit haft nogle skøre ting på. Og særligt da jeg lige havde født, altså jeg tog jo … 35 kilo på, da jeg var gravid. 36-37 kilo blev det jo. Jeg vejede over 100 kilo, jeg var kæmpestor. Da jeg så skulle arbejde to uger efter, er det klart, at jeg ligesom ikke rigtig kunne få sådan nogle stramme kjoler på. Så jeg var sådan: Vi går all-in, det her må godt være fjollet, det må godt være skørt, jeg må godt se tyk ud. Fordi jeg ER tyk. Vi skal ikke prøve at skjule det. Så det er jeg ikke bange for, for jeg ved, at dem, der er tættest på mig, synes, jeg er dejlig, uanset hvad

Sundhedstegn?

– Ja. MEN – det er jo også det letteste at stille sig frem og sige: ”Nå, men man skal bare elske sig selv”. Jeg bliver faktisk pissed, når jeg nogle gange hører nogle af de dér mandlige popmusikere – uden at nævne navne – der går ud og siger: ”Kvinder skal også bare elske sig selv, og kvinder er smuk­ke i alle størrelser, og jeg synes, en fyldig kvinde er vildt smuk og dejlig, og jeg kigger slet ikke på kroppen”. Som om! Du har selv en SUPERMODEL som kæreste. Altså den er sgu svær at købe 100 procent. Hold din kæft, eller efterlev det, du siger! – sådan kan jeg godt have det nogle gange. Det er så let at sige alt det, der på papiret er det rigtige.

LÆS OGSÅ: Mila Kunis om moderskab: Der er øjeblikke, hvor man er ved at gå amok

Og det var tungt at slæbe rundt på 100 kilo?

– Ja, og det er sindssygt nemt at gå ud og sige, at man bare skal elske sig selv og bare være ligeglad med, hvad andre siger. Nu oplevede jeg at være kæmpestor, da jeg var gravid, og jeg ku’ ikke finde noget tøj, der var pænt. Det var enormt svært. Så skulle jeg gå ind i de dér ”storpigebutikker”, det var også en barriere for mig. Nå fuck, er jeg dér? Kan jeg ikke passe ting i butikkerne mere? Dér oplevede jeg at være vildt ked af min krop, og det har jeg aldrig sådan rigtig prøvet før. Jeg har altid haft en pæn krop

– Og det pisser mig lidt af, når folk siger: ”I skal bare elske jer selv”. Jaja, det ved jeg da godt, men hvordan? Så er der kommet en vildt dejlig bølge med rigtig mange naturli­ge piger, der optræder i undertøj og danser og har det fedt. Men det er alligevel også så ekstremt, for så føler man sig også forkert, hvis man er en stor pige og ikke tør dét. Altså kan vi for fanden ikke bare VÆRE. Uden at italesætte det helt vildt meget hele tiden? Bare gi’ lov til, at det nogle gange også er svært at elske sig selv. I stedet for bare at melde de dér åbenlyse floskler ud: ”Jamen det er jo pisseligegyldigt, hvordan du ser ud, bare elsk dig selv, som du er”. Sofie vrænger. Og siger så:– Hvad med at give folk lov til nogle gange at sige: ”Jeg fucking bare HADER at have mormorarme”; ”Jeg fucking HADER ikke at kunne tabe mig”; ”Jeg ville ØNSKE at være en størrelse 36, for jeg synes det er pænest.” Det betyder ikke, at man er uintelligent, har svag rygrad eller har en spiseforstyrrelse, eller at de sociale medier har forkvaklet noget. Sådan har kvinder, tror jeg, ALTID været, og jeg synes faktisk, det er okay og meget reelt at være ked af den måde, man ser ud på. Det er … en svær, men vigtig proces at prøve at lære at holde af sig selv

Hvordan har det været for dig efter fødslen med de ekstra graviditets-kilo?

– Jeg synes, det har været svært. Jeg er jo egentlig ikke tyk, jeg synes bare, det har været græn­seoverskridende ikke at kunne passe mit tøj og have svært ved at finde størrelser og tøj, der er pænt. Og jeg synes, det er vigtigt, man får lov til ikke at kunne lide, at det er sådan. Jeg ved jo godt, at hvis de ekstra kilo skal af, så skal jeg dyrke motion. Men det gør jeg ikke. For jeg prioriterer bare at være derhjemme. Som min mor sag­de: ”Prøv at høre, du har lavet et menneske, SELVFØLGELIG kan man se det, og du ved jo godt, hvad der skal til, hvis du skal tabe de dér kilo”. Jeg ville ønske, jeg gjorde noget, men jeg får det bare ikke gjort. Så må jeg lære at acceptere, at det er sådan her, jeg ser ud. Men jeg kigger ikke på mig selv og synes, at jeg er pæn. Det er første gang i mit liv, jeg oplever det, og det er ret syret. Jeg er rimelig iskold med mange ting, efter at jeg er blevet mor. Men når jeg så SER mig selv stå i undertøj – aaarh, det synes jeg ikke er pænt. Det kommer bag på mig. Det kommer også bag på mig, at jeg så ikke bare gør noget ved det. Men altså: Lev og lad leve, ikke?