Kristina levede med psykisk vold: Jeg har været vildt flov over, hvad der skete for mig

Denne artikel er et del af et tema om psykisk vold. Det anslås, at 70.000 kvinder hvert år udsættes for psykisk partnervold i Danmark. Den prisbelønnede fotograf Marie Hald og journalist Susanne Cordes har for femina portrætteret en række kvinder, der har levet med psykisk partnervold og dens konsekvenser.

Kristina, 38 år:

Det er først nu, jeg føler, at jeg kan stå frem med min historie. Jeg har været vildt flov over, hvad der skete for mig. Jeg følte, at jeg selv havde et ansvar for, at jeg blev så længe i et voldeligt forhold. Jeg har stadig ikke lyst til, at mennesker, jeg kender professionelt, skal vide, hvad jeg har været igennem, for jeg vil ikke betragtes som offer. Jeg er ikke noget offer. Jeg er stærkere nu, end jeg nogensinde har været.

Da jeg var sammen med min eks, levede vi udadtil et glansbilledliv med dyre rejser og champagne. Indadtil blev jeg langsomt nedbrudt. Når jeg ikke gik fra ham, var det, fordi jeg ikke selv forstod, hvad jeg var en del af.

Han spandt mig langsomt ind i sit spind, og til sidst troede jeg ikke på, at jeg kunne leve uden ham, selv om han udsatte mig for både psykisk, fysisk og seksuel vold. Mange tror, den fysiske vold er den værste, men det er den psykiske vold, der bliver siddende i lang tid bagefter – måske resten af mit liv.

Jeg vil ikke sige, at det har været nemt at komme videre. Heldigvis pressede en veninde mig til at gå på en date, og det var her, jeg mødte Lucas’ far. Vi er ikke sammen længere, og en stor del af grunden skal findes i det, jeg har med mig i bagagen. Jeg har meget svært ved at stole på et andet menneske. I lang tid turde jeg ikke fortælle ham, hvad jeg havde været igennem. Jeg var bange for, at han ville synes, at jeg var ”brugt”, eller at det var min egen skyld. Han undrede sig selvfølgelig over, at jeg havde en overfaldsalarm, og at jeg havde alarm på min lejlighed. Han ville mig alt det bedste, men jeg tror altid, det vil være svært for et andet menneske at forstå, hvor dybt angsten stadig sidder i mig.

Nu, hvor jeg har Lucas, er jeg ikke bange mere. Nu kan intet slå mig ud. Men uden psykologhjælp ville jeg ikke have været, hvor jeg er i dag.

Det er vigtigt for mig at sige til andre kvinder, der er bange for at bevæge sig videre: Der er et rigtig godt sted ude på den anden side af volden, og man kan nå derhen med den rette hjælp. Kristina, 38 år, selvstændig, mor til et barn, boede på krisecenter i et år.

Psykisk vold er ...

Når en person gentagne gange truer, krænker og dominerer en anden, så denne lever med utryghed, frygt og nedbrudt selvværd. Psykisk vold fører ikke altid til fysisk vold, men psykisk vold er altid en del af voldsmønsteret ved fysisk partnervold. En tidlig indsats mod psykisk vold kan derfor mange gange forebygge fysiske overgreb. Er du eller nogen, du kender, udsat for psykisk eller fysisk vold, kan du ringe til Danners hotline på tlf. 3333 0047.

Kvinder på krisecenter

• For at få plads på et krisecenter skal kvinden til én eller flere samtaler med fagfolk, som spørger ind til oplevelser og trivsel for at fastslå, om der er et trusselsniveau på grund af vold i nære relationer. Det er altså ikke muligt ”bare” at få en plads.
• De nyeste tal fra Socialstyrelsens årsstatistik viser, at 48 % eller 2.681 begrundede henvendelser om en plads på krisecenter afvises på grund af pladsmangel.

Kilde: Danner

Psykisk vold skal kunne straffes

1. april 2019 trådte en ny straffelovsbestemmelse i kraft, der betyder, at psykisk vold er en kriminel handling, der straffes på lige fod med fysisk vold. Det kan straffes med bøde eller op til 3 års fængsel.

#sigdettilnogen

Stop vold mod kvinder I foråret 2018 valgte femina sammen med Danmarks næstældste krisecenter Danner at sætte fokus på vold mod kvinder med en artikelserie. Det blev også til en kampagne, #sigdettilnogen, med debattør og lærerstuderende Geeti Amiri og radiovært, musiker og forfatter Sanne Gottlieb som frontfigurer. Vi ønskede at sætte fokus på Danners og andres kamp for at flytte noget personligt såvel som politisk, så færre kvinder og børn skal leve med vold i deres liv. Læs mere om kampagnen her.

Kilde: Danner, Justitsministeriet og Lev uden vold

De kvinder, der fortæller deres historie her, er alle anonyme af hensyn til deres familier. Femina kender deres fulde identitet.