Brev til Renée: Min kæreste har fået job på Lolland og er flyttet uden at spørge mig

Hej Renée

Jeg mødte min kæreste i 2016. Jeg var bymenneske, han boede på landet og arbejdede som skytte, men jeg var solgt, så jeg flyttede hurtigt til Fyn for at bo sammen med ham.

Jeg har hele tiden været vild med mit nye liv. Vi har samme humor, går rigtig godt i spænd og forstår at hygge os.

Jeg fik job på Fyn – et job, jeg elskede.

Pludselig havde han søgt nye jobmuligheder uden at spørge, om jeg ville flytte med, hvis det kom så vidt.

Han blev kaldt til samtale på Lolland og spurgte mig, om jeg ville med.

Jeg syntes, det var for langt væk, og sagde derfor nej.

Han sagde, vi ville flytte tilbage, hvis jeg ikke trivedes der, og at han havde sagt ja til jobbet.

Efter søvnløse nætter og mange tårer har jeg sagt mit skønne job op for at kunne flytte en måned efter ham – han er allerede flyttet, og det er, som om han har ændret karakter efter flytningen.

Ligesom om vi er gledet lidt fra hinanden. Jeg har spurgt ham, om det stadig gælder, at vi kan tage tilbage.

Han svarer, at han ingen planer har om at søge andet, da han er glad for det nye job, og der ikke er mange job inden for hans felt.

Han har bedt mig finde ud af, hvad jeg vil, for han har valgt jobbet.

Jeg føler mig ikke værdsat, og han virker ligeglad.

Jeg havde virkelig fundet drømmemanden, men jeg føler mig mere lost end nogensinde.

Det er meningen, jeg skal derned, når måneden er slut.

Mine ting er flyttet, men jeg har ikke lyst til at være andenprioritet.

Jeg føler, at det kun er ham, der kører løbet. Jeg kan ikke få ham til at forstå, hvor ked af det jeg er.

Han siger bare: Hold op med at ynke. Jeg har vist bare brug for et godt råd.

Hilsen den bekymrede

Kære bekymrede

Det lyder ikke umiddelbart, som om din kæreste er særlig omsorgsfuld eller anstændig i forhold til dig.

Du er allerede flyttet med ham én gang, har etableret dig på Fyn, fået nyt arbejde, nye venner og i det hele taget gjort en meget stor indsats for, at I to skal være sammen.

At han nu bare flytter videre til Lolland uden overhovedet at konferere med dig, virker virkelig mærkeligt på mig.

Ja, faktisk lidt besynderligt. Det er efter min mening en helt uacceptabel adfærd, især taget i betragtning, at du allerede er flyttet med ham til Fyn og har brugt meget energi på at få et nyt liv sammen med ham i hans omgivelser.

Du beskriver, at du føler dig som andenprioritet, og hvis jeg skal være ærlig virker det også, som om det er det, du er for ham.

På samme tid synes jeg ikke, det er i orden, at han mener, du ynker og skal tage dig sammen. Han har for det første bare taget det nye job, stik imod hvad du havde lyst til.

Derudover har han sagt, at I altid kan flytte tilbage, hvis du ikke trives, men også det løfte har han allerede brudt.

Nu siger han, at han er glad for sit nye arbejde og på ingen måde vil flytte tilbage, da det er svært at få arbejde inden for hans fag – igen tager han ikke hensyn til dig.

På en eller anden måde kan jeg ikke lade være med at synes, han er meget egoistisk, og så virker det også, som om han ikke er helt så glad for dig, som du er for ham.

Det er næsten, som om han forsøger at skubbe dig væk ved at gøre, som han gør. I det hele taget er det en meget ukærlig adfærd og ikke en, der siger mig, at han virkelig elsker dig højt, og at han vil gøre det, der skal til for at beholde dig og for at være i en relation og bygge en fremtid sammen med dig.

Alt i alt forstår jeg godt din tøven, og jeg forstår også dine tanker om, at han har ændret karakter, når jeg tænker på, at han siger, I bare kan flytte tilbage – og så pludselig kan der ikke blive tale om det, da hans arbejde er det vigtigste.

Men hvad kan du gøre, hvilke muligheder har du lige nu?

Dine ting er flyttet til Lolland, du har sagt dit job op, og et eller andet sted er du jo allerede flyttet med ham og indgået på hans præmisser.

Den mulighed, jeg måske kunne se for mig, ville være at undersøge, om du kunne beholde dit job, og så blive dér, hvor du er lige nu.

Få sendt dine ting tilbage, og fortæl ham, at så længe du ikke føler, du har indflydelse på de beslutninger, der bliver taget, eller oplever omsorg og respekt, vil du ikke bo sammen med ham – måske kunne I stadig være kærester og bare se hinanden i weekenden, selv om I boede hver jeres sted?

Det kunne måske give dig en følelse af autonomi og kontrol over eget liv, som kunne give dig styrke til at lytte mere til dig selv ...

Jeg ved ikke, om det overhovedet er en mulighed for dig lige nu at handle sådan, men hvis jeg var dig, ville jeg virkelig overveje det.

Jeg tænker nemlig, at når din kæreste er så egenrådig lige nu, er det ikke utænkeligt, at han vil blive ved med at være det i mange andre situationer.

Kærlig hilsen Renée

Skriv til Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.