Ekspert om den nye hjemmepasningsbølge: Et opgør med hverdagsræset og institutionaliseringen

Når kvinder vælger at tjekke helt ud af arbejdsmarkedet og gå hjemme, hvad er det så udtryk for?– Værdierne er ved at ændre sig. Vi har haft en lang periode, hvor man har kæmpet for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Nu ser vi en form for oprør, hvor nogle kvinder siger: ”Jeg vil hellere bruge tid med mit lille barn, og så må arbejdet vente”. Det er i øvrigt ikke kun mødre. Der er også fædre, som vælger at gå hjemme eller drosle ned på arbejdet. Det er en reaktion på vores alt for travle liv og den måde, vi har indrettet os på med en høj grad af institutionalisering af helt små børn. I Italien kalder man vores model for det nordiske eksperiment som et slags skræmmebillede. Det er værd at tænke over, siger Helle Rosdahl Lund, leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

Hvorfor oplever nogle hjemmegående kvinder negative reaktioner fra omgivelserne? – Det kan jo være en form for misundelse, fordi andre ikke selv tør tjekke ud af ræset. Og så bliver alt benchmarket op imod, hvad der er samfundsmæssigt acceptabelt. Det er det her ikke. At være hjemmegående strider imod alt det, kvinder i mange år har kæmpet for at få, og det er nærmest et fyord. Samtidig kommer der ofte et økonomisk argument på banen: ”Nu har vi givet dig en uddannelse, så har du værsgo også at gå ud og bidrage”. Her kan det undre lidt, at hvis man siger, at hele familien vil holde fri i 365 dage for at rejse Jorden rundt, så siger folk: ”Næh, hvor flot og hvor spændende!”. Fortæller du, at du går hjemme og passer børn, er den typiske reaktion: ”Åh ... men keder du dig ikke ihjel?”. LÆS OGSÅ: Wicki er hjemmegående: Min familie er min karriere

Skræmmekampagner

Men risikerer man ikke som kvinde at sakke agterud – kompetencemæssigt og økonomisk? – De fleste familier må jo downsize og omstille livet, når der kun er én indtægt. I forhold til kvinden – hvis det er hende, der går hjemme – skal man sørge for, at der også betales ind til hendes pension, for ellers risikerer hun et økonomisk efterslæb. Så er der de her skræmmekampagner med, at man mister værdi på arbejdsmarkedet. Det er noget sludder. Jeg har lige talt med en kvinde, der tog et års ekstra orlov, kom tilbage og avancerede til direktør. Der er langt større åbenhed over for det her i virksomhederne, end mange tror. Du lærer en masse af at holde et hjem kørende, og du ser på virksomheden eller arbejdspladsen med nye øjne, når du kommer tilbage, og kan måske bidrage med idéer.

Vil vi se, at flere kvinder – og mænd – vil vælge den hjemmegående model?– Jeg er ret overbevist om, at flere vil gå den her vej de kommende år. I det hele taget vil vi se, at folk tager flere pitstop i løbet af et arbejdsliv, i takt med at vi bliver ældre og skal være så længe på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at tage flere pauser. Og i stedet for at tale ligestilling skulle vi måske tale ligeværd – altså tale om, at det er mindst lige så værdigt at tage sig af sine børn og sit hjem som at køre en karriere. Man skal lade folk tage de livsvalg, de ønsker. LÆS OGSÅ: Sofie Linde: "Pludselig synes alle mulige mennesker, at de har ret til at mene noget om én som mor" Helle Rosdahl Lund er leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, CBAF.dk