Ovnkylling med jordskokker og æbler
Foto: Anders Schønnemann
Det er skønt at have det hele samlet i et fad. Ikke så meget opvask og masser af smag. Det er fint, at æblerne bliver helt bløde. De giver nærmest "sauce" til resten af ingredienserne.
400 g jordskokker
2 bagekartofler
2 æbler i både
2 løg i både
3 hele kyllingelår
olivenolie
saft af 1 citron
1 spsk. flydende honning
salt
1 håndfuld "blød" timian
Skrub jordskokker og kartofler, og skær dem i grove stykker. Vend begge dele med æbler og løg. Del kyllingelårene ved leddet, og læg grøntsager og kylling i en bradepande. Vend det hele med olie, citronsaft og honning, og krydr med salt. Steg hele balladen ved 200° i ca. 50 minutter. Vend rundt undervejs, så det hele bliver gyldent og gennemtilberedt. Vend timian i lige inden servering.
Opskriften er til 2 personer
Sæt kikærter i blød natten over (til vegetarburger tirsdag)
TIP: Afslut evt. med grill i slutningen af tilberedningstiden - på den måde får du kyllingen sprød og grøntsagerne gyldne.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER