68-årige Sonja er instagrammer: "Det fik mig op, da jeg var i dyb sorg"

– Jeg vil være positiv, og jeg vil være glad. Det har jeg sat mig for.

Øjnene er insisterende. Stålsatte. Og samtidig udstråler de en varme, der breder sig til resten af ansigtet, når læberne former sig i et smil. Det gør de tit.

68-årige Sonja Sørensens historie er ikke speciel. Det siger hun selv. Men så alligevel. Sonja er nemlig ikke som så mange andre kvinder.

LÆS OGSÅ: Mona og Lene blogger: "Livet behøver ikke at være gråt, fordi håret er blevet det"

Vi sidder i hendes lyse hjem med kig til haven; barndomshjemmet, hun overtog, da begge forældre var gået bort. Fyldt med minder, både gode og dårlige. Særligt ét er dog kommet til at præge livet og Sonja selv den seneste tid.

– Jeg blev trukket ned i flere år. Jeg sov ikke om natten, og så blev jeg en lille smule skør i hovedet. Jeg kunne ikke finde min bil, når jeg havde parkeret den. Jeg gik ud og kiggede efter post flere gange på en dag, men jeg vidste ikke, at jeg gjorde det. Jeg var oppe hele natten. Jeg forsvor, at jeg nogensinde skulle sidde ved sofabordet med tændt fjernsyn, mens jeg spiste, men sådan blev det hver dag. Det var flugten.

At buldre derudad

Det, Sonja flygtede fra, var sorgen. Da hun mistede sin ægtefælle gennem 44 år, blev verden vendt på hovedet og dagligdagen forvrænget. I dag er det fire år siden. Selv om hun i lang tid efter sin mands død havde vanskeligt ved at få livet, hverdagen og sig selv til at hænge sammen, var hun hurtigt klar over, hvad hun måtte gøre for at komme videre.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bedst en pårørende i sorg

– Det handlede om at smøge ærmerne op. Forrige år malede jeg hele mit sommerhus udvendigt. Sidste år malede jeg det indvendigt. De store græsplæner og hækken skulle klippes. Folk fattede ikke en pind af det. Hvorfor får du ikke en havemand, blev jeg spurgt. Men det holdt mig i gang. Det duede ikke at sætte sig ned og bare kigge. Det var noget med bare at buldre derudad, fortæller Sonja.

Det var også på dette tidspunkt, at Sonjas datter introducerede sin mor til det sociale medie Instagram og foreslog hende at oprette en profil. Og Sonja sprang ud i det. Delte vidt og bredt fra sit liv med fremmede mennesker, der lige så stille begyndte at følge med i hendes daglige færden – og hun i deres.

– Selv om jeg var i dyb sorg, fik det mig op. Det gjorde mig mindre ked af det. Så det var også en sutteklud. Absolut.

En dristig instagrammer

Sonja ser ud over sin have. Et par store, smukke træer væltede under stormen i begyndelsen af året, og det gjorde ondt på hende, for haven holder hun meget af. Det fortalte hun også om på Instagram. Præcis ligesom den lækre, syrlige citronmåne, vi sidder og spiser, var en opskrift, hun havde fundet her – og naturligvis delte med sine følgere, da hun selv havde prøvet kræfter med den. Sonja har desuden fået ry for at være en dristig ”instagrammer”; sådan én, som også får et væld af mindre behagelige kommentarer, når hun lægger billeder op af sin 68-årige, halvnøgne, sommerbrune krop.

– Jeg vil gerne skubbe lidt til kvinder i min aldersgruppe. Og så får jeg nogle tæsk en gang imellem. Men jeg gør det, fordi jeg synes, at der er mange ældre, der gemmer sig i tøj. Ja, det kan godt være, at man synes, at ens arme er rynkede, men man skal jo bare være sig selv.

Selv om Sonja indrømmer, at hun til at begynde med nok forsøgte at skjule sine følelser, når hun delte små glimt fra sin dagligdag med et stigende antal følgere, så var det altid den gamle, positive Sonja, der skinnede igennem i de billeder og tekster, hun lagde op.

– Jeg kan rigtig godt lide at smile til verden. Og derfor har det hele tiden været glade billeder, jeg har lagt op. Det er positive ting. Men måske er det lidt mere ægte i dag, end det var til at begynde med.

Sonja medgiver, at hun gør lidt ekstra ud af sig selv, når hun lægger billeder op på Instagram. – Man skal være forfængelig. Især når man bliver ældre.

Den nye kærlighed

At Sonjas opslag i dag er mere ”ægte”, som hun selv siger, skyldes måske særligt én helt speciel ting, som hun valgte at dele på sin profil sidste år.

– Der gik et stykke tid, før jeg meldte det ud. At jeg havde fundet en kæreste. Og jeg var meget overrasket over, at jeg fik så mange positive reaktioner. Jeg havde jo bare mødt min ”Blåøjede”, smiler hun.

LÆS OGSÅ: Kærlighed - Sådan griber du den

At møde kærligheden på ny kommer ikke til at ændre ved, at ham, der skulle have været der for altid, stadigvæk har fyldt langt størstedelen af Sonjas liv, og det er vigtigt for hende at holde fast i.

– Min kæreste siger, at han aldrig i hele sit liv har haft det så godt som nu. Men jeg siger ikke til ham, at sådan er det også med mig. Han ved godt, at jeg har haft mit livs kærlighed gennem mange år. Men jeg troede bare aldrig, at jeg skulle møde den igen. Det er forskellen. Jeg har ikke fortrudt noget i mit liv. Slet ikke.

Hun smiler, og hun får klare øjne, da hun fortæller videre:

– Han er så forelsket i mig, at jeg kan blive helt rørt. Jeg tager ikke noget for givet. Det gjorde jeg nok lidt mere, da jeg var yngre. Jeg føler virkelig, at det her er en gave. Jeg synes i det hele taget, at jeg ville være dum, hvis ikke jeg satte pris på og favnede livet, nu hvor jeg har fået det så fantastisk igen.

Stråhat og flagrende kjole

Kort efter at Sonja var blevet enke, blev hun spurgt af en veninde, hvad hun nu ville gøre med sit sommerhus og sin bil, den elskede Morgan, som er ganske særlig for hende. Hun svarede helt enkelt, at det kunne hun ikke tage stilling til, så længe hun ikke var sig selv. Men spørg mig igen, når der er gået lidt tid, sagde hun.

– Nu kan jeg svare, at jeg håber, at jeg stadig kører rundt i min Morgan, når jeg bliver rigtig gammel, hvis ellers jeg kan komme ud og ind ad den. At jeg cykler rundt oppe ved mit sommerhus med hvide bomuldshandsker, stråhat og flagrende kjole på og køber porrer fra folks baghaver og går og sylter og bager. Og at mine børn og børnebørn kommer og besøger mig en gang imellem.

LÆS OGSÅ: Tre kvinder fra hver deres årti: Det har livet lært os ...

Det er slet ikke svært at se for sig. For når hun sidder dér, rank i lænestolen med sine mørke, varme øjne og med ansigtet indrammet af sit sølvgrå hår, er man fuld af forbavselse og beundring over denne vilje til og glæde ved at tage livtag med verden – og ikke være bange for at dele ud af det hele til vildfremmede.

– Jeg bliver også rusket op af dem, jeg følger. Og der er mange, der skriver til mig, hvor glade de er for at følge mig. Det får man jo et lille løft af. Det er bekræftende. I dag kunne jeg bare godt tænke mig at pause livet et øjeblik. For jeg kan faktisk slet ikke ønske mig noget bedre lige nu. Og så kan det godt være, at jeg en dag siger, at nu kan jeg ikke mere. Men så længe jeg kan, så gør jeg, smiler hun. Og man er ikke i tvivl.

Sådan her ser mange af Sonjas opslag ud - muntre og fyldt med god energi:

Hvis du er blevet nysgerrig på Sonjas Instagram, så kan hun følges via profilen @sonjazimsen1

Vidste du, at SØNDAG også er på Instagram? Følg os på vores profil @soendag.dk