Anne Louise Hassing: "Jeg har haft nogle indadgående år, hvor jeg har ryddet op i mit liv"
Foto: Carsten Seidel
Da Anne Louise Hassing fyldte 50 for halvandet år siden, havde hun egentlig mest lyst til bare at grave sig ned og lade, som om det ikke skete. Hun var lige blevet skilt fra sin mand gennem 17 år, og sorgen over tabet af familien blandede sig med tankerne om at runde det skarpe hjørne. For hvor var hun nu?
– Men så fik jeg alligevel den dér: Nej, sådan er jeg jo ikke! Fandeme nej! Så halvanden uge inden min fødselsdag inviterede jeg 80 mennesker og holdt den fedeste dansefest med ildshow og fadølsanlæg i haven. Jeg er blevet i huset, efter at Peter er flyttet, og det var en følelse af at få noget ny energi ind i huset. At det var mig, der manifesterede det her. Og det var SÅ fedt. Det blev på en måde en ny start for mig.
De havde vendt hver en sten, hun og Peter, men skilsmissen var et nødvendigt valg.
– Både Peter og jeg og vores søn Mingus har følelsen af at have haft det mest fantastiske familieliv i vores lille trekløver. Vi har haft det så sjovt, og familiemæssigt har vi haft en rigtig god energi sammen. Men vi var nødt til at træde ud af ægteskabskonstellationen, for selv om der var mange ting, der fungerede, var der også ting, der ikke fungerede til sidst. Da vi endelig besluttede det, fik jeg først en følelse af frihed. Men også en stor sorg over tabet af familielivet.
– Jeg er enebarn, så for mig var det en kæmpestor lykke at komme ind i Peters store, varme familie, hvor der er fyldt med musik og sang og sammenkomster og en masse børn. Jeg var enormt glad for at kunne give Mingus den gave, fordi jeg véd, hvor ensomt det kan være at være enebarn, så det var nok den største sorg for mig i starten. Nu viser det sig, at jeg faktisk har dem stadig – bare på en ny måde. Vi holder jul og fødselsdage sammen, og jeg har givet udtryk for, at jeg rigtig gerne vil være en del af Peters familie stadigvæk. Det vil han også gerne have, jeg er, så i dag har det fundet et leje, der er rigtig godt, fortæller Anne Louise Hassing.
Forelsket igen
Selv om den lykkelige skilsmisse nok er en illusion, så er det lykkedes Anne Louise Hassing og hendes eksmand at komme endog meget tæt på. Så tæt, at hun lige har været på skiferie med ”begge sine mænd”. For stik imod planen mødte hun allerede få måneder efter skilsmissen en ny mand.
– Det var overhovedet ikke det, der skulle ske. Planen var, at jeg skulle være single og prøve Tinder og ud og give den gas, men man kan jo ikke selv styre, at man pludselig bliver vildt forelsket. Og det var godt nok voldsomt både at være i sorg OG nyforelsket. Så følelsesmæssigt har det været nogle meget turbulente år.
Hun havde faktisk kendt sin nye kæreste i flere år. Lars Henrik Lundsgaard er nemlig kraniosakralterapeut og Anne Louises behandler.
– Der har altid været en god energi mellem os, men aldrig antydningen af romantik – han var jo min behandler. Men nu var jeg jo blevet skilt og kunne pludselig åbne for noget.
Så du nåede aldrig at fyre den af som single?
– Nej, men jeg fyrer den af på min måde nu. Det er jo anderledes at være single som 50-årig, og når man møder en mand og bare kan mærke, der ikke er noget at gøre … Så vi har købt sommerhus sammen nu – lige ved siden af min eksmands – men bor ikke sammen. Og det skal vi heller ikke. Jeg kan mærke, at jeg har brug for at have min base og hele tiden at kunne vende tilbage til min egen energi.
Hvordan har Mingus taget skilsmissen?
– Han er helt vild med Lars, og jeg tør godt sige, at skilsmissen ikke er gået så hårdt ud over ham, for vi har været gode til det med ham, synes jeg. Det vil jeg gerne rose os for. Vi er de bedste venner alle tre og har været ude at rejse sammen to gange, så på en måde har det været en lykkelig skilsmisse. Lidt et drømmescenarie, hvor jeg tænker: Hold kæft, det lykkedes! Alle har gjort det godt, og jeg er så taknemmelig over, at både Peter og Lars var så rummelige og bare ville det her.
En lykkelig skilsmisse – det skal man virkelig klappe sig selv på skulderen over ...
– Det gør jeg også. Men det har fandeme også været hårdt at navigere i og skulle rumme alle de ting. Men Peter og jeg har været meget fokuserede på at få Mingus båret igennem det her på en ordentlig måde og også på at passe på hinanden, og det har vi været virkelig gode til. Så ja – jeg er virkelig lykkelig for ”alle mine mænd”.
Reminiscensen fra ”Krøniken”
Sideløbende med sit arbejde som skuespiller har Anne Louise Hassing taget forskellige uddannelser, blandt andet i healing og kropsterapi og som komplementær hormonterapeut. Og i de sidste par år har hun også haft nogle store overvejelser om, hvordan fremtiden skulle forme sig.
– Ikke at jeg ikke vil være skuespiller længere, men jeg vil gerne have gang i noget mere ved siden af også. Det er noget med hele tiden at afveje, hvad der gør mig mest glad. Hvad mit hjerte vil. ”Badehotellet” har fyldt meget de sidste seks år, og det har været fantastisk, for det har givet mig ro og tid til at gøre alle mulige andre ting, men nu føler jeg mig klar til at begynde på noget nyt.
– Jeg har fundet ud af, at jeg er rigtig dårlig til at spille små roller, som der ikke er noget riv i, og jeg kan mærke, at der stadig er en reminiscens fra ”Krøniken” i, hvordan folk opfatter mig, fordi jeg ikke har lavet den dér karakterrolle siden, som virkelig har sparket røv. Men overgangen er svær i den alder – fra at være hende den smukke til noget andet. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at spille nogle roller nu, hvor jeg er virkelig grim, haha! For at få brudt den dér forfængelighed, som jeg indrømmer, jeg har.
– Man har jo bare ikke det ansigt længere, som man havde engang, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg var helt cool omkring det. Så det ville være fedt én gang for alle at slå fast, at jeg har nået en alder, hvor der virkelig følger en power med. For jeg kan mærke, at det bare ikke holder for mig at blive ved med at holde fast i den forfængelighed – det bliver sgu for anstrengende. Så en rolle, hvor man bare krænger det hele ud – det trænger jeg til
”En ny hofte – mig??!”
I foråret sidste år fik Anne Louise Hassing en opringning fra den læge, som havde udført en MR-scanning på hende. Anne Louise havde endelig taget sig sammen til at blive undersøgt efter at have haft så mange smerter i hoften, at hun stort set ikke kunne gå i et halvt år. ”Sidder du ned?”, spurgte lægen. ”Din hofte er helt smadret. Du er nødt til at overveje en operation”.
– Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt, men jeg var stædig og tænkte, at det nok bare var spændinger, som jeg godt kunne fikse selv, så der gik lang tid, før jeg gik til lægen. Da hun ringede med den besked, kunne jeg slet ikke forholde mig til det: ”En ny hofte – mig??!”. Det var totalt identitetskrise og helt vildt usexet. Men jeg havde både hoftedysplasi og slidgigt, fordi jeg har været så fysisk aktiv, så jeg stod altså over for en operation.
Det gør hun stadig. Men siden Anne Louise Hassing fik den nedslående besked, har hun taget sagen i egen hånd og fået det markant bedre.
– Jeg har trænet intenst meget, både gigttræning og yoga to-tre gange om ugen, og spist kyllingebrusk og kollagenpulver, som bygger alt op omkring led og bindevæv, og det har virkelig hjulpet. Jeg er blevet stærk, og det aflaster leddet, så jeg er nået til et punkt, hvor det er markant bedre end for et år siden, men jeg kan stadig ikke gå en tur på en halv time uden at få ondt, og det synes jeg ikke holder i min alder.
– Jeg har da haft tanker om at lægge mit liv helt om og blive yogalærer eller sådan noget. Et arbejde, hvor jeg ikke skal ud i noget, jeg ikke kan klare med min hofte. For det belaster da, når jeg drøner rundt med City Singler og giver den gas på scenen. Jeg vil også gerne begynde at instruere, og jeg kan mærke en trang til at formidle noget om alle de uddannelser, jeg har taget. Jeg har en drøm om at lave et firma, hvor jeg hjælper folk med at finde ind til deres hjerte, deres sjæl. Og jeg er meget utålmodig med mig selv og har hele tiden den store hammer fremme: Hvorfor har jeg ikke formået at udleve den drøm? Hvorfor har det ikke manifesteret sig endnu? Det er da også for dårligt, at du ikke har fået banket et firma op oven i alt det andet, du har været igennem …
– Haha, ja det er nok sådan noget superwoman-fis. Måske er det alderen, der presser på. Følelsen af, at nu er det nu, livet skal leves. Nu er det nu, mit hjerte skal være med i det hele. Men jo, jeg har haft rigeligt på min tallerken. Jeg har haft nogle indadgående år, hvor jeg har ryddet meget op i mit liv. Og man må ikke undervurdere de perioder i livet, som ikke lige er synlige og til Instagram, men hvor man finder ud af nogle ting inde i sig selv, som gør, at man virkelig kommer ind til kernen. Der har ikke været plads til så meget andet.
Insisterer på at føle mig attraktiv
Jeg har selv været igennem 50-årskrisen, og vi er enige om, at det ikke hjælper på humøret at finde breve fra ÆldreSagen, Synoptik og Sekretariatet for Tarmkræftscreening på den runde dag. Det ville klæde dem i det mindste at vente til dagen efter.
Men hvad med alle de gode ting, der følger med at blive ældre?
– Jamen dem er der da masser af! siger Anne Louise og kigger afventende på mig hen over bordet.
Tavshed.
Så bryder vi sammen af grin.
– Alternativt havde vi været døde, Susse, det må da være den første gode ting. Og så synes jeg også, at der kommer sådan en følelse af, at man kan tillade sig lidt mere. Jeg er blevet god til at sige, at det dér gider jeg ikke bruge tid på. Bum! I dag er 50 jo nærmest det nye 30, alderen er meget udvisket, og jeg synes, jeg oplever lidt en anden ungdom. Det dér med at have lyst til at være lidt langt ude, gør nogle sære ting. Tillade mig selv at gøre, hvad fanden jeg har lyst til.
– Jeg kan mærke en enormt stor appetit på livet igen, jeg har lyst til at opleve en masse ting med den erfaring, jeg har nu, hvor jeg ved, hvem jeg er. Jeg føler mig både sårbar og stærk – en følelse af at kunne rumme mange ting. Ja, jeg er sådan, men jeg er også sådan. Man ved meget efterhånden, fordi man har været her længere. Man ved meget om livet, har prøvet meget, taget nogle valg, fået nogle knubs. Det er nok en følelse af, at man er klar til at give noget af alt det videre.
Pernille Aalund sagde engang til mig, at hvis man nogensinde skal gøre alle de ting, man har haft lyst til,
så er det nu, man skal få balder af stål og grønt hår og tatoveringer …
– Præcis. Jeg ved med mig selv, at jeg vil træne resten af mit liv, for jeg gider simpelt hen ikke forfalde. Det betyder enormt meget for mig at blive ved med at være lækker. Ikke at jeg skal have Botox eller operationer og alt det dér, for jeg vil gerne stå ved mine rynker og ældes med ynde. Men jeg insisterer på stadig at føle mig attraktiv. Altid. Og så har jeg faktisk overvejet at få lyserøde spidser i håret, haha! Det kan jeg jo ikke med mit job, men det kunne da være fedt. Fordi man netop har selvværdet til det i dag.
Anne Louise Hassing, 51, skuespiller og terapeut. Kærester med kraniosakralterapeut Lars Henrik Lundsgaard, har sønnen Mingus på 14 år fra sit ægteskab med musiker Peter Hellemann. Bor på Amager sammen med Mingus.
