Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er forelsket - men min familie synes, jeg opfører mig vildt fjollet"

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er en enke på 63 år, som har det godt både helbreds- og arbejdsmæssigt. Jeg kan glæde mig over to voksne døtre, hvoraf den ene er fraskilt og barnløs, mens den anden har tre børn i alderen 8-13 år. Nu er jeg kommet på kant med familien.

Det var egentlig en lykkelig begivenhed, der satte det hele i gang for små to år siden, hvor jeg mødte en dejlig mand på min egen alder. Jeg havde egentlig (med en vis lettelse, må jeg indrømme!) opgivet tanken om flere mænd i mit liv, men så dukkede A altså op, helt tilfældigt, og fejede benene væk under mig. Men jeg kom hurtigt ned fra min lyserøde sky, da det viste sig, at både mine døtre og især mit ældste barnebarn (en dreng) synes, at jeg opfører mig ”vildt fjollet”, når vi af og til holder i hånd eller giver hinanden et kys på kinden i fuld offentlighed. A og jeg skal aldrig giftes eller flytte sammen. Vi aftalte fra begyndelsen, at vi beholder vores boliger og i stort omfang også bliver ved med at leve hvert vores liv – men er det så slemt, at vi nyder hinandens selskab under fire øjne, også med overnatning? Det vil være forfærdeligt, hvis jeg skulle miste min families kærlighed for at vinde en mands – eller bare tvinges til at vælge mellem dem. Med venlig hilsen AL LÆS OGSÅ: Jeg savner en kæreste

Kære AL

Det lader til, at noget af din familie befinder sig i forrige århundrede – eller måske er de bare følelsesmæssigt stivnede. Der er ikke noget som helst pinligt i, at midaldrende mennesker er glade for hinanden... hvad med, at de glæder sig over, at du er glad? Skammer de sig over deres egne ægtefæller og kærester? Jeg synes, du og din ven har lagt alle tiders plan... og jeg synes, du skal nyde det og give stivstikkerne tid til at komme til sig selv. Selv om de for tiden har svært ved at finde den gode, generøse opførsel frem, er der ikke noget i historien, der får mig til at tro, at de skulle holde op med at holde af dig.

Når du har dem på tomandshånd, kan du jo spørge, hvad det er, der får dem til at kommentere dit liv på den måde... ikke fordi det interesserer dig, men for at give dem mulighed for at danse rundt på stegepanden og selv høre, hvor smålig deres reaktion er. Måske de troede, at de havde monopol på din opmærksomhed – men sådan er det ikke. Dem, man holder af, skal man være parat til at dele med andre. Til slut: Aldersdiskrimination skal man ikke finde sig i. Hvis ikke vi dør, bliver vi gamle. Og vi bliver flere og flere ældre. Ligesom vi engagerer os i samfundet, dyrker sport og rejser til Langtbortistan, til vi bliver 80, har vi selvfølgelig også et kærlighedsliv. Nyd det! Mange hilsner Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar. LÆS OGSÅ: Jeg vil nødig sige nej til kærligheden, men...