Barbara Moleko: Hele det der skinny skønhedsideal er bare belastende

Hvad er der egentlig i vejen med Barbara Moleko? Meget, men overhovedet ikke noget. Det er konklusionen, efter vi har grinet os flade i en time. Fordi vi har talt om alt det, kvinder går og slår sig selv oven i hovedet med. Krop, udseende, idealer, sundhedskrav og bla bla bla. Ufatteligt egentlig, at vi ikke alle sammen render rundt med kraniebrud… Barbara er på vej med et album og har lige udsendt singlen ”Volume”, der handler om at lære at elske sig selv med de perfekte fejl, man nu engang har, fordi man er – menneske.

- Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er i trediverne nu, men det er virkelig gået op for mig, at man bruger rigtig meget af sit teenageliv og sit voksenliv på at falde til ro i sig selv. Både med det kropslige. Men også med at give slip på alle de ting, man gerne har villet lave om på, finde ro i, at man har en personlighed, som bare skal have lov til at være, som den er.

Så griner hun igen. Barbara griner meget. Virkelig meget.

Jeg er meget pragmatisk

Hvad med det ydre, hvad har du af perfekte fejl dér?

- Som menneske vil man altid finde nogle fejl, som de fleste andre ikke kan se. I hvert fald ikke som et problem. Jeg har taget syv-otte kilo på på et halvt år. Det irriterede mig lige et splitsekund, indtil jeg opdagede, hvorfor jeg følte mig så kvabset: Nååh, det var fordi, alt mit tøj var for småt! Så gik jeg ud og købte to par bukser og en bh, jeg kunne passe, og pludselig følte jeg mig ikke så fejlagtig. Ligesom for mange kvinder har min vægt været et issue, men det var den, fordi jeg ikke gik klædt efter det, min krop havde behov for. Jeg tror egentlig, jeg er meget pragmatisk. Det man kan lave om på til det bedre, må man lave om på. Resten må være, som det er. Sådan er livet. Helt ærligt: Hvad er det, man står tilbage med den dag, man dør? Har det været vigtigt, at man har været på en eller anden nederen slankekur halvdelen af sit liv? Hele det der skinny skønhedsideal er bare belastende.

Hvad med botox og den slags?

- Fint nok kvinder, fyr botox i, lur mig om jeg ikke selv gør det en dag. Men… man kommer aldrig til at ligne en 20-årig, når man er i 40’erne. Man kan ligne en lækker 40-årig, 50-årig eller 60-årig, men ikke en 20-årig. Og der er altså også noget smukt i udvikling. Det er flot, man kan se, at man har haft et liv. Helt ærligt: Jeg gider altså ikke ligne en på 19 år mere. Der HAR jeg været. Jeg ville ønske, jeg havde hvilet i min krop, da jeg var 19, at jeg havde haft mere fokus på, hvor godt jeg så ud, i stedet for ligesom at blokere min krop ud, fordi jeg ikke opfattede mig selv som smuk. ”Jeg er ikke smuk,” sagde jeg til mig selv, og sådan distancerede jeg mig fra mig selv. Jeg ville ønske, at jeg havde haft mere pondus. Og at jeg havde vidst, hvor seksuelt et væsen jeg kunne være, hvis det var det, jeg havde lyst til – uden at være en eller anden pornobolledukke.

LÆS OGSÅ: Molly Egelind: Jeg er ikke født optimist, men jeg har knoklet rigtig meget for at blive det

Misundelse

Det kæmpestore spørgsmål er, hvorfor det ydre stadig betyder så meget for kvinder i en tid, hvor vi – næsten – har ligestilling og kvinder ikke har været afhængige af mænd et halvt århundrede.

- Jamen det ydre har jo altid betydet noget i forbindelse med det at kunne reproducere. Det giver god mening, at man vælger den bedste partner, fordi man gerne vil have gode gener og smukke børn. Man vil også gerne føle sig lækker in the eyes of the others. Problemet opstår, når vi begynder at spejle os for meget i hinanden. Når misundelse og jalousi kommer på banen. Og når nogle bestemte standarder, for hvordan man skal se ud, sætter ind.

Tror du, at kvinders ydre betyder mere for kvinder end for mænd?

- Hmmm, der bliver jeg lidt i tvivl... Heldigvis er jeg begyndt at møde rigtig mange mænd, som synes, at kvinder er lækre, som de er. Men jeg tror altså også, at rigtig mange mænd har meget specifikke idéer om, hvordan deres kvinder skal se ud, og hvad man gør med en kvinde, når man nu engang har hende, ikke?

Hvad mener du?

- Jamen sex og sådan noget. Den pornoficering der foregår. Det er fedt nok, hvis begge tænder på porno, men at se porno er ikke nødvendigvis at mærke efter, det er måske bare at kigge efter og så kopiere, hvad der sker i filmen. Og jeg tror, mange kvinder spejler sig i pornoficeringen og tænker, at de skal være fuldstændig glatbarberede og have en ensartet fisse uden kønslæber og bryster, der stritter opad. Men der er heldigvis rigtig mange unge piger, der skider på de gængse konventioner - som sangeren Jada, der har hår under armene og sine egne bryster. Og rigtig mange mænd har fortalt mig, at de synes, det sgu er lidt frækt med en kvinde, der i hvert fald ser UD til at hvile i sig selv. At det er mere sexet end den perfekte kvinde. Så jeg tror heldigvis, det naturlige er ved at vende tilbage.

Grænser

Så taler vi om grænser. Vi lever i en tid, hvor unge kvinder forventes at overskride deres egne grænser til puttemiddage på gymnasierne. Og jeg siger, at jeg lige har læst et brevkassebrev fra en kvinde, som havde et totalt dødt sexliv, fordi kæresten så porno og kun ville have sex som i de pornofilm og gøre ting, som hun ikke kunne lide.

- Ja, og så bliver det et eller andet med, at kvinden står til rådighed for manden og hans behov, og det er et problem, at drenge vokser op og bliver til mænd, der tror, at de kan tillade sig at sætte deres egne behov højere end deres partners. Det er rigtig uheldigt, at kvinder føler, de bliver nødt til at underlægge sig manden. Dér har vi fandeme stadig en kønskamp at kæmpe. Feminismen længe leve. Lige med seksualitet er jeg kæmpe feminist. Du må kneppe med så mange, som du har lyst til, så længe du gør det, fordi du tænder på det. Men jeg tror også, vi bliver nødt til at slippe konventionerne og bruge energi på at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi reelt tænder på. Og det kan vi kun, hvis vi udforsker og sætter grænser og lytter til hinanden. Jeg må indrømme, at da jeg var yngre, var jeg sådan lidt: Nå, men går han fra mig, hvis jeg ikke vil være med til det her? Hvor jeg bare var sådan: Undskyld, jeg er virkelig ked af det, men jeg er altså en af de piger, der ikke vil tage den i røven, undskyld undskyld. Du ved… man kan få det helt dårligt over, at man ikke lige er til det. Eller hvis folk ikke kan lide at give blowjobs. Min veninde fortalte, at hun bare fik trang til at kaste op hver gang… fordi han bare gerne ville have den helt ned i halsen, og hun kunne slet ikke holde det ud. Jamen så lad VÆRE. Hvis han ikke kan forstå det og ikke kan lade være – så skal du gå ud ad den dør lige så hurtigt, som du kom ind. Altså jeg kan slet ikke have det!

Det her skal med!

- Gu skal det så. Man skal kun gå med til det, man selv har lyst til. Både seksuelt, men også i forhold til alle mulige andre aspekter i ens liv. Det her ønsker jeg. Det her vil jeg ikke have ind i mit liv. JEG vælger, og du skal slet ikke blande dig! Vi skal turde sige fra noget mere.

LÆS OGSÅ: Barbara Moleko: Jeg havde virkelig mange issues med min hudfarve

Møgkommentarer

Så runder vi lige ”bananpatter”. Da Maria og Bea optrådte i X-Factor, og Bea ikke havde bh under blusen, fik hun hårde ord med på vejen på de sociale medier. Hun havde ”bananpatter”.

- Med de nye medier er der bare en meget større platform at mobbe folk på. Folk er vel altid blevet mobbet, men nu kan man komme ud til den brede befolkning med sine møgkommentarer. Det gør det endnu vigtigere, at man står fast ved sig selv og finder ud af at kigge på de positive ting ved sig selv.

Hvad kan du lide ved dig selv?

- Jamen jeg kan rigtig godt lide min røv, jeg synes, jeg har en flot numse. Jeg kan også godt lide, at jeg kan bære briller. Og jeg elsker mit hår. ENDELIG har jeg fundet ud af, hvordan jeg kan få mine krøller til at stå bedst ud eller glatte dem, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg synes også, jeg har flotte hænder. Og mine tatoveringer, dem elsker jeg – men det er jo noget, jeg har påført mig selv. Siden jeg var barn, har jeg syntes, tatoveringer var smukke. I Sydafrika så jeg de der forskellige stammeting – så man kunne se, hvilken stamme folk hørte til. Jeg har altid syntes, det var super smukt.

Hverdagsfeminist

Barbara har en datter på fem år. Hun har for længst været igennem prinsessestadiet.

- Jeg prøver at lære hende, at hun er skøn i sig selv, lige meget hvad hun vælger. Og at hun ikke er smuk, bare fordi hun tager et eller andet på. Hun er fem år, så hun er allerede begyndt at have rimeligt stærke holdninger til, hvad der er flot, og hvad der ikke er. Og så prøver jeg ikke at sige for mange negative ting om mig selv, for det ved jeg kommer til at smitte af på hende.

Hvad er feminisme for dig?

- En stærk bevidsthed om, hvilken tid vi lever i, hvilke informationer, vi får, og hvad det gør ved os. At mærke efter: okay jeg er kvinde på den her måde, og når jeg klæder mig af og kigger mig i spejlet, er jeg stadig feminin, det er ikke det ydre, der bestemmer, om jeg er feminist eller feminin. Jeg vil kæmpe for ligestilling og jeg vil kæmpe for en aktiv kønskamp, det er sådan, jeg vælger at være feminist. Og det er ikke negativt ladet, jeg hader ikke mænd, jeg ELSKER mænd.

Barbara var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront, da hun var teenager:

- Jeg havde lidt af et opgør, for jeg var hverken punker eller autonom, og jeg fandt ud af, at jeg egentlig ret godt kunne lide at være girly – at bære makeup og have en pushup-bh på. Men det tog mig ret lang tid at finde ud af, at jeg faktisk godt kunne være den type feminist. At jeg godt kunne være politisk aktiv og stå for de ting, jeg stod for – uden at have lyst til at brænde bh’er! Så det er fint, at der er kommet den der fjerdebølge, men det er også fint, at man bare kan være hverdagsfeminist uden hverken at vise patter, brænde bh’er eller overseksualisere sig selv. At man bare kan være et helt almindeligt menneske, der forventer udvikling, siger Barbara Moleko.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Jeg er ikke blevet gift for at blive skilt igen

Barbara Moleko, 32 år, musiker og sanger. Mor til datter på fem år.