Fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade
Aftensmad

Fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade

4. juni 2019(Opdateret 04.06.19)
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Fiskefrikadeller serveret med ristet rugbrød og en hjemmelavet grov remoulade er en luksusspise. Nem og lækker opskrift på fiskefrikadeller lige her.
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g torskefilet uden skind
  • 1 æg
  • 3 spsk. hvedemel
  • ½ dl mælk
  • 1 tsk. salt samt peber
  • smør til stegning

REMOULADE

  • 10 g løg
  • 10 g gulerod
  • 10 g purløg
  • 10 g frisk rødkål
  • 1 spsk. kapers
  • 10 g cornichoner
  • 1 dl mayonnaise
  • ½ dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 1 tsk. sukker
  • salt og peber

RADISESALAT

  • 1 bundt radiser
  • 125 g blandet grøn salat
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ citron
  • salt og peber

TIL SERVERING

  • 8 skiver rugbrød

Opskrift - sådan laver du fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade

  1. Hak torskefilet fint, men kortvarigt i en foodprocessor. Rør æg, mel, mælk, salt og peber i, og sæt farsen på køl.
  2. REMOULADE: Pil løg. Skræl gulerod. Hak løg, gulerod, purløg, rødkål, kapers og cornichoner helt fint. Rør det hele sammen med de resterende ingredienser, og smag til.
  3. RADISESALAT: Rens radiser, og skær dem i tynde skiver. Skyl og tør salat. Vend radiser og salat sammen med olie, citronsaft, salt og peber.
  4. Form frikadeller af fiskefarsen, og steg dem i smør på en pande. Lad dem blive flot gyldne, før du vender dem.
  5. SERVERING: Rist rugbrød, og servér til fiskefrikadeller med remoulade og salat.

TIP: I sønderjyske fiskefrikadeller er der ofte bacon i farsen – det er værd at eksperimentere med, hvis du lige har en stump liggende.

Fiskefrikadeller i hele verden

I hele verden spises fiskefrikadeller i en eller anden afskygning, og slår du dem op på Wikipedia får du en alenlang artikel, der beskriver alle de mange afskygninger, som dellerne findes i. Oftest hedder de noget i stil med fiskekager (fishcakes) og rigtig mange steder er de paneret og friturestegt.

Se flere opskrifter på fiskefrikadeller her.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også