Stil
25. juni 2019

Makeover: Jeg kan ikke finde min "voksen" stil

Anne-Marie er 183 cm høj, og det kan godt give lidt udfordringer med ærme- og benlængder. Hun synes, hun er gået i stå i sin stil, og vil gerne føres modemæssigt up to date.
Af: Birgit Axelsen og Kirsten Holst
makeover

Foto: Heidi Maxmiling/Nellie Møberg. Hår: Mikki/Stuhr. Makeup: Helle/Medex

ANNE-MARIE FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

UDFORDRING: Jeg synes aldrig, jeg har fundet min ”voksen”stil. LØSNING: Start med tilbehøret, find et par cool sneakers, en lækker taske/bæltetaske og et par flotte perleøreringe – så er du i gang!
https://imgix.femina.dk/makeover-1_42.jpg
Anne-Marie før Hvem: Anne-Marie Olivia Hassing Østergaard, 42 år og fra Hals i Nordjylland. Tøjstørrelse/højde/vægt: 42/183/75. Stil: Afslappet, naturlig og afdæmpede farver. Børn: Datter på 11 og søn på 15 år. Fritid: Synger i band; gåture ved skov og strand. Job: Uddannet på Musikkonservatoriet, underviser som højskolelærer.
STYLISTENS BEDSTE TIP 1. Du har købt tøj i de samme butikker de seneste 20 år og skiftet farverne lidt ud undervejs, men du har så mange flere muligheder. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde, men du kan starte med tilbehøret – sko, smykker og tasker – så får du hurtigt drejet din stil i en ny retning. 2. Få stykker tøj med mange styling-muligheder kan være løsningen. Du skal bare øve dig lidt, du kan bruge det hele! Tjek de yngre brands ud, de har ofte længere ærme- og benlængder. Kig for eksempel hos Lollys Laundry eller på The Tall Shop. 3. Du elsker denim, lad det være basen i din garderobe – kig i bladene, på Instagram og Pinterest og få inspiration til din denimstil.
https://imgix.femina.dk/makeover-2_44.jpg
Denimjakke fra Zoey, 699 kr. Slå om-kjole fra Only Carmakoma, 500 kr. Ørering fra Anne Lu, 1.000 kr. Ørering, snegl fra Maanesten, 600 kr. Taske fra ATP Atelier, 2.500 kr. Sneakers fra Heartmade, 1.999 kr. LÆS OGSÅ: Jeg mangler mod til lidt mere "sving" MAKEUPARTISTENS BEDSTE TIP TIL MAKEUP, DER FREMHÆVER DINE FLOTTE TRÆK Trin 1. Sørg for god pleje og fugt til huden, brug f.eks. serum inden dagcreme. Vælg foundation med masser af fugt, og supplér med solskinspudder på kinderne. Trin 2. Dine grønne øjne fremhæves flot med lilla øjenskyggenuancer. En grundskygge på hele låget i mørk sand-beige med auberginelilla skygge yderst på låget og i globelinjen giver dybde. Markér øverste vippekant med sort liner i fin streg. Trin 3. Tegn brynene let op med brun brynfarve, og afslut med sort mascara. Trin 4. Hindbærrød læbestift med gloss samler det friske, naturlige makeuplook.
https://imgix.femina.dk/makeover-3_43.jpg
Skjorte fra Zoey, 499 kr. Jeansene er Anne-Maries egne.
FRISØRENS BEDSTE TIP Anne-Maries hår er kraftigt og har sin egen naturlige farve. Grå partier er ved at dukke frem, så Mikki fra Stuhr vil gerne tilføre to gyldne nuancer, der supplerer med smuk glans og giver hårets naturlige brune farve endnu mere dybde, spil og liv. Ud over skulderlængde med lige kanter klippes der masser af lethed ind i den skønne hårmængde. Håret styles med svip i spidserne og lækre krøller.
https://imgix.femina.dk/makeover-4_43.jpg

Top fra No.1 by Ox, 399 kr. Skjorte fra InWear, 899 kr. Leggings fra Nike, set hos Puls Sport, 349 kr. Øreringe fra Maanesten, 700 kr. Armbånd fra Maanesten, 400 kr. pr. stk. Halskæde fra Maanesten, 600 kr. Taske fra Decadent, 2.300 kr. Sandaler fra Sofie Schnoor, 1.299 kr.

Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

ADRESSER

Zoey, zoey.dk

Only Carmakoma, tlf.9942 3200, onlycarmakoma.com

Anni Lu, annilu.dk

Månesten, maanesten.com

Heartmade, tlf.3332 0811, heartmade.dk

Second Female, tlf.70271007

Charlotte Mielko, charlottemielko.dk

Decadent, tlf.4167 7080, decadentcopenhagen.dk

Sofie Schnoor, tlf.7020 9398, sofieschnoorwebshop.com

A.T.P Atelier, atpatelier.com

No.1 by OX, divasbyannef.dk (link fjernet)

Inwear, tlf.70302846, inwear.com

Stuhr, Ny Østergade 10, 1101 København K, tlf. 3314 6284.

Oribe, tlf. 6180 9280.

Medex, tlf.7020 2110.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs mere om:

Læs også