Birgithe Kosovic: "På en måde er jeg en kliché på en forfatter"

SØNDAG har mødt Birgithe Kosovic

Birgithe Kosovic har vidst det, lige siden hun sad i 1. klasse og begyndte at skrive, at hun ville være forfatter. Kun det. Intet andet duede.

- Fra det øjeblik havde jeg en klar fornemmelse af, at det er dét her, jeg skal bruge mit liv på. Jeg skal fortælle historier. Jeg skal være romanforfatter. Det var bare sådan, det var. Og det var meget stærkt, fortæller den nu 47-årige forfatter og tilføjer tørt:

– Så ja, på en måde er jeg en kliché på en forfatter.

Fik litteraturpris

Her i foråret fik Birgithes to-bindsværk om politikeren Eric Scavenius Politikens LItteraturpris på 200.000 kr. Bind 1 af "Den inderste fare", som værket hedder, udkom i 2016, og i 2018 udkom bind 2, og det var næsten 1000 sider og syv års arbejde, der på den måde blev belønnet.

Men en forfatter hviler ikke på laurbærrene. Birgitte Kosovic gør ikke i hvert fald.

Selv om de syv år i selskab med den omstridte Scavenius, der som statsminister stod i spidsen for samarbejdspolitikken med tyskerne under besættelsen, var intense og krævende, er hun allerede i gang med sin næste roman. Den kommer til at handle om relationer og hendes egen familie. Om faderen, der kom hertil fra Jugoslavien som 21-årig og forelskede sig i en dansk pige og stiftede familie og slog sig ned i Albertslund, hvor Birgithe voksede op. Foreløbig er bogens titel "Kærlighed og vrede":

Bor hver for sig

Birgithe er, som hun selv siger," lykkeligt gift", men for tiden bor hun og hendes mand hver for sig. Hendes mand, Simon Bang, der er billedkunstner og filminstruktør, er også selvstændig og arbejder også meget hjemmefra ligesom hun og fylder meget med sit arbejde.

- Det har jeg levet i og med igennem de 12 år, vi har været sammen. Men for et års tid siden trængte jeg til, at der skulle ske en forandring. Han blev boende. Jeg flyttede herud, siger hun.

Og med "herud" mener hun en lille, charmerende stuelejlighed i det fredelige Charlottenlund, hvor hun og arbejdet kan fylde lige så meget, det vil, og lige så længe, det vil. For som hun også forklarer:

- Når to mennesker, der er selvstændige, arbejder hjemme, vinder det dér skrivebord altså rigtigt tit. Når man bor og arbejder under samme tag, kan man godt komme til at blive hængende så længe ved det skrivebord, at der ikke er kræfter til så meget andet end lige at zappe på fjernsynet bagefter.

Mødes forfra

- Det er anderledes, når man bor hver for sig, forklarer hun videre, - da bliver man lidt mere konfronteret med: "Hey, hvad laver vi med hinanden, og hvordan ser vi hinanden?" På den måde har det været godt for os. Vi havde brug for at træde lidt væk fra hinanden for at kunne mødes forfra i virkeligheden.

Hun fortsætter: – Vi har ikke børn, og vi skylder ikke nogen noget. Vi elsker hinanden, snakker med hinanden hver dag, ser hinanden og har et samliv. Men vi har altså bare hver vores base. Det kan sagtens være, at vi flytter sammen igen. Men lige nu er det sådan her, det er.

LÆS OGSÅ: Alberte Winding: "Jeg er i tæt kontakt med tårerne"

Kæmp for ytringsfriheden

Birgithe har i flere år været aktiv i netværket Fri Debat, som er en sammenslutning af publicister af forskellig slags, der taler ytringsfrihedens sag med grundloven i hånden. Og den kamp er kun blevet vigtigere, mener hun.

– Som forfatter er det også mit gebet at træde frem og sige noget i en tid, hvor netop den politiske dødsvold viser sig mere og mere. Og ja, jeg bliver let bange. Mit temperament er egentlig slet ikke til det. Men man bliver nødt til at have nogle idealer.

• Født 22. marts 1972.

• Gift med Simon Bang, 58, billedkunstner, filminstruktør. Har bl.a. lavet dokumentarfilmen "Angrebet på Shellhuset" sammen med Martin Sundstrøm.

• Romaner: ”Legenden om Villa Valmarana”, 1997, ”Om natten i Jerusalem”, 1999, ”Det dobbelte land,” 2010, ”Den inderste fare”, bind 1, 2016, ”Den inderste fare”, bind 2, 2018.

• Vinder af Politikens Litteraturpris 2018, Danske Banks Litteraturpris 2011, Weekendavisens Litteraturpris 2011 og DR Romanprisen 2011.