Brev til Nikoline Werdelin: "Min veninde gennem 20 år har "fyret" mig"

Kære Nikoline Werdelin

Efter 20 års venskab er jeg uden varsel blevet droppet af en veninde. Hun har skrevet en mail, hvori hun forklarer, at hun ikke længere har overskud til at se mig, fordi jeg dræner hende for energi.

Jeg ved godt, at hun har meget at se til. Hun har problemer med sin teenagedatter, der har en spiseforstyrrelse, og samtidig er der fyringsrunder på hendes arbejdsplads, hvilket bekymrer hende meget. Men jeg synes jo netop, at det er i svære tider, man har brug for sine venner. Jeg forstår heller ikke det med, at jeg skulle dræne hende for energi. Jeg deler selvfølgelig også mine problemer med hende, men det er vel naturligt. Jeg har forsøgt at kontakte hende, men hun vender ikke tilbage. Jeg føler mig afvist og svigtet. Vi har kendt hinanden siden studietiden og har fulgt med i hinandens liv på godt og ondt. Hvordan kommer jeg videre? Bedste hilsner Vipper LÆS OGSÅ: Skal jeg bryde kontakten med min veninde?

Kære Vipper

Sikke en mærkelig reaktion. Jeg synes, du skal give slip og acceptere, at din veninde har det sådan lige nu – og huske, at det formentlig ikke har noget med dig at gøre. Måske hun alt for sent har lært at sætte grænser – og for at øve sig klasker hun, bum, en Trump-mur ned foran dig! Det kan også være, at hun er træt til døden af andre mennesker og kommer til at smide et par gode venner ud i farten. Min tredje teori er, at hun straffer dig, fordi du er glad eller heldigere stillet på andre områder end hende, og min fjerde teori er, at hun virkelig føler sig drænet og ikke klarer at sætte flere ord på. Mennesker gør mærkelige ting. Jeg kan godt forstå, at det er et savn, men jeg synes bare, du skal være sammen med dine andre venner. Måske tale lidt med dem om dette emne med at dræne. Er det noget, de kender? Hvordan føles det? Hvordan kan man undgå at komme derud. Det er ikke, fordi jeg tror, at du er skyldig i at dræne nogen, men for at undersøge emnet.

Mysteriet lader sig ikke lige løse... men prøv at hænge det op i et træ. Jeg selv fik engang det tip, at jeg skulle forestille mig, at en konflikt med en veninde hang højt oppe i et træ. Jeg valgte et træ, jeg kunne se fra mine vinduer, og sagde til mig selv, at træet passede på problemet, så det behøvede jeg ikke. Det fungerede rigtig godt – hver gang jeg kom i tanke om konflikten og skulle til at ruge, tænkte jeg, nårh, nej, det hænger jo oppe i træet – og der hænger det godt. Med tiden blæste det væk. Mange hilsner Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.