3 serier, du skal se med veninderne

Foto: PR
Wine Country

Sjove Amy Poehler har både instrueret og spiller hovedrollen i filmen Wine Country, der følger en gruppe gamle veninders tur til Napa i anledning af en 50-års fødselsdag. En sjov, lidt plat, men også fin fortælling om venskaber og kunsten at blive ældre sammen. Kan streames på Netflix.
The Spanish Princess

Danske Birgitte Stærmose er instruktør på de to første afsnit af The Spanish Princess – efterfølgeren til serierne ”The White Queen” og ”The White Princess” – serier, der sætter fokus på magtfulde, men undervurderede kvinder. I dette tilfælde Katharina af Aragonien. De første seks afsnit kan streames fra C More. Nye afsnit hver torsdag. Også ”The White Queen” og ”The White Princess” er tilgængelige på C More.
LÆS OGSÅ: Kalder alle Downton Abbey-elskere: Se traileren til den nye film her
The Handmaid's Tale S3

Der er noget til tider isnende aktuelt over 'The Handmaid's Tale', baseret på Margaret Atwoods roman om et fremtidigt parallelsamfund, hvor fertile kvinder bliver holdt som fødedygtige fanger. I den aktuelle sæson 3 har kvinderne dog fået nok og gør klar til den store revolution! De fire første afsnit kan streames på HBO Nordic. Nye afsnit hver torsdag.