Lotte Andersen: Man skal ikke gramse for meget på kærligheden

Det var en lørdag aften. Lotte Andersen og hendes kæreste Rasmus har gæster til middag. Rasmus rejser sig og holder tale. På et tidspunkt kigger han på Lotte og siger: "Og du, Lotte ... du bliver bare sprødere og sprødere." Nu kunne man tro, at det, han talte om, var Lotte Andersens åbenlyse sensuelle spiselighed. Hør imidlertid, hvad Lotte siger:

- Han synes, det er fedt, at jeg laver, hvad jeg laver. At jeg har fundet en ny kerne. Jeg blev meget glad, da han sagde det.

Lige nu kan du se hende optræde i vand og mudder i teaterkoncerten "Mozart", og lige om lidt kan du opleve hende i filmen "Undskyld jeg forstyrrer." Sidste år udgav hun albummet "Hjemmefra" med egne tekster og egen musik. Og tog dokumentarfilmkurser og lavede sin første dokumentarfilm, "Sange fra Ilulissat", om fire grønlandske teenagere.

Ta' selv
Lotte og Rasmus mødtes på en bar i København for 10 år siden. Den aften diskuterede de så meget, at det nærmede sig skænderi. Det var den gode gamle "jyder kontra københavnere"-diskussion. Rasmus var jyden. Han var 27. Hun var 38, mor til Louis på syv og ikke særlig lykkeligt skilt fra hans far, Kim Bodnia. Rasmus lå ikke i næsegrus beundring over Lottes stjerneskuespillerstatus, hvilket hun syntes var rart. Efterfølgende var det hende, der tog initiativet. Hun anbefaler, at kvinder anvender tagselv-princippet - så får man, hvad man gerne vil have!

- Der er 11 års forskel. I starten tænkte jeg, om ikke det altid ville minde mig om, at jeg var ældre. Men jeg tænker ikke på det mere. Der er ingen, der har sagt, at vi skal være ens eller på den måde ligeværdige. Rasmus var lige startet på sin arbejdskarriere, da vi mødte hinanden. Jeg var sådan set på toppen af min. Jeg havde nået, hvad jeg drømte om. Vi var to forskellige steder, men det har ligesom udlignet sig nu.

- Hvad har livet så lært dig om kærlighed?

- Hoarrh ... jamen altså ... jeg har tidligere i mit kærlighedsliv ikke været særlig god til at snakke åbent om de svære ting. Jeg øver mig stadig i det, hvis der er konflikter. Men SAMTIDIG skal kærligheden også have fred. Det er en sjov balance. Man må ikke fortie ting. For så bliver det til sidst så forfærdeligt og mærkeligt fordrejet, at man slet ikke kan formulere det. Men samtidig oplever jeg også, at man skal lade kærligheden være i fred. Man skal ikke gramse for meget på kærligheden. Snakke den ihjel.

Skifter ham
- Hvad har været dit livs største udfordring?

- Måske det hamskifte, jeg har været i gang med. Jeg har ikke følt, det var svært, men forandringen har alligevel været lidt underlig. Jeg var fuldstændig opslugt af skuespillet i mange år. Som skuespiller havde jeg KUN øje for andre skuespillere og faget. Folk, som ikke vidste noget om skuespil, var uinteressante for mig. Jeg var en rigtig nørd. Så vendte jeg blikket udad og begyndte at interessere mig for omverdenen omkring mig, for andre mennesker - grønlændere, selvmordere - i det hele taget bare andre end skuespillere! Jeg har ligesom fornemmet, at det måske er dér, min skabertrang starter. Jeg har skullet kaste brikkerne lidt nonchalant op i luften og lade dem falde ned og se, hvordan de landede.

Svært at spille gammel
- Ser du din alder i spejlet?

- Det er sådan lidt: Hovsa? Nå, okay - det havde jeg lige glemt ... men seksualitet og udstråling og éns egen bevidsthed om, hvad man udsender af seksualitet, skal reguleres undervejs. Da jeg var yngre, var jeg nok mere inde i det rum hele tiden. Dér, hvor man bare er mere optaget af, hvordan man ser ud og gør indtryk. Men jeg er bestemt også optaget af det i dag. I teaterkoncerten "Mozart" er jeg "den gamle moder" haha. Det skal jeg lige vænne mig til, ikke? Gammelmorrollen er en identitet, jeg har det lidt svært med. At spille én, som ikke længere er attraktiv.

Lotte Andersen er smuk. Det kan godt være, hun selv siger, at hun ikke kunne drømme om at iføre sig stiletter og dyb kavalergang, hvis hun against all odds en dag skulle ud på det store stygge singlemarked igen:

- Så ville slaget være tabt på forhånd, jeg ville prøve at vinde på min nysgerrighed og min åbenhed, siger hun.

- Det er tiltrækkende, at du er en kvinde, der genopfinder dig selv?

- Ja, det er det. Men er det også det for alle mænd? Det tror jeg ikke ... men for de gode mænd er det. Så lad de andre løbe!

Line Baun Danielsen om fyringen: Jeg var rasende!

Farshad Kholgi: Når vi dater, lyver vi!

Drop din frygt - og find den ultimative livsglæde