DIY: Lav dit eget modellervoks
Foto: Panthermedia
Hvorfor modellervoks?
Modellervoks er et elsket legeredskab af børn og barnlige sjæle. Og med god grund. Det er lettilgængeligt og appellerer til alle – selv de voksne. Og ikke nok med det, så stimulerer modellervoks barnets kreative sans, udvikler finmotorikken, styrker følesansen og forbedrer barnets farvekoordinering og -genkendelse. Og så er det perfekt til de børn, der hader at få beskidte fingre.
Modellervoks fungerer som en god aktivitet for barn og voksen at lære hinanden at kende på. Da modellervoksen er en rolig leg, passer den bedst ved spisebordet, hvor du kan få en uhøjtidelig sludder med dit barn. Det er en perfekt måde at få et indblik i dit barns trivsel på, mens I har det sjovt sammen, og uden at du skal til at lave det helt store kydsforhør.
LÆS OGSÅ: DIY: Lav dit eget slim (uden lim!)
Sådan laver du dit eget modellervoks
Der er faktisk ikke nogen grund til ikke at lege med modellervoks. Det kan dog være svært at vide, hvad den farverige voks indeholder. Her er en opskrift på modellervoks, som du helt selv kan lave derhjemme, og som er okay at putte i munden.
DU SKAL BRUGE:
5 dl mel
2 dl salt
2 spsk. citronsyre (valgfrit)
1 spsk. olie
5 dl vand
Frugtfarve
LÆS OGSÅ: 5 råd til at få dit barn ned i gear
SÅDAN GØR DU:
Bland alle ingredienser (undtagen frugtfarve) sammen i en gryde.
Varm det hele op under konstant omrøring, til der har dannet sig en fast masse.
Del massen op i så mange portioner, du ønsker.
Ælt portionerne sammen med frugtfarve og eventuelt glimmer.
Citronsyre er valgfrit, eftersom det kun gør, at modellervoksen holder bedre. En hjemmelavet modellervoks kan holde maks. tre måneder, hvis den bliver opbevaret i en tætpakket beholder i køleskabet.
LÆS OGSÅ: Byg-selv lagkage
VIDEO TRIN FOR TRIN GUIDE:
Den danske YouTuber og kreapige Marie Ervill viser i videoen, hvordan du trin for trin let og enkelt kan lave dit eget modellervoks. Du kan evt. bruge det som gave til de mindste!